Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 13. september 2006 - Sinaga mod Kommissionen

(Forenede sager T-217/99, T-321/00 og T-222/01) 1

(Sukker - POSEÌMA-programmet - forordning (EØF) nr. 1600/92 - foreløbig forsyningsopgørelse for sukker for Azorerne - annullationssøgsmål - formaliteten - begrebet traditionel videreforsendelse til resten af Fællesskabet - begrundelse - overholdelse af væsentlige formforskrifter)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Sociedade de Indústrias Agrícolas Açoreanas (Sinaga) SA (Ponta Delgada, Portugal) (ved avocat Marques Mendes)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (sag T-217/99 først ved A. Alves Vieira og P. Oliver, dernæst ved G. Berscheid, som befuldmægtigede, bistået af avocat F. Costa Leite, og i sagerne T-221/01 og T-321/00 først ved A. Alves Vieira og G. Berscheid, dernæst ved avocat G. Berscheid, bistået først af avocat N. Castro Marques, dernæst af avocat F. Costa Leite)

Sagens genstand

Påstand om annullation, for det første af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1434/1999 af 30. juni 1999 om fastlæggelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for produktionsåret 1999/2000 for Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer vedrørende sukker som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 og (EØF) nr. 1601/92 (EFT L 166, s. 58), for det andet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1481/2000 af 6. juli 2000 om fastlæggelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for 2000/01 for Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer vedrørende sukker som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 og (EØF) nr. 1601/92 (EFT L 167, s. 6) samt dets bilag, og for det tredje af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1281/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for sukker i perioden 1. juli til 31. december 2001 for Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 og (EØF) nr. 1601/92 (EFT L 176, s. 12,) for så vidt som de fastlægger de sukkermængder, der anses for nødvendige for forsyningen af Azorerne.

Domskonklusion

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EFT C 333 af 20.11.1999.