Language of document :

Rettens dom af 25. marts 2015 – Evropaïki Dynamiki mod EASA

(Sag T-297/09) 1

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – it-relaterede tjenesteydelser – indplacering af en tilbudsgiver som næstbedste eller tredjebedste bud i flerledsproceduren – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn – ansvar uden for kontraktforhold)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) (ved F. Kämpfe, som befuldmægtiget, bistået af advokat J. Stuyck)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af EASA’s beslutninger om at indplacere sagsøgerens bud som næstbedste eller tredjebedste bud i rækkefølgen i forbindelse med udbuddet EASA.2009.OP.02 om IKT-tjenester inden for informationsteknologi og telekommunikation (EUT 2009/S 22-030588), dels påstand om erstatning for den skade, som angiveligt er lidt som følge af udbudsproceduren.

Konklusion

1)    Belutningen truffet af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) den 6. juli 2009, hvorved det af Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE afgivne bud blev indplaceret som tredjebedste bud i rækkefølgen for del 2 (klient-server applikationer, udvikling og vedligeholdelse) i udbuddet EASA.2009.OP.02, annulleres.

2)    EASA’s beslutning af 10. juli 2009, hvorved det af Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis afgivne bud blev indplaceret som næstbedste bud i rækkefølgen for del 3 (administration af systemer, databaser og netværk) i udbuddet EASA.2009.OP.02, annulleres.

3)    EASA’s beslutning af 14. juli 2009, hvorved det af Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis afgivne bud blev indplaceret som næstbedste bud i rækkefølgen for del 5 (indholdsstyringssystem for virksomheder (»ECM« – enterprise content management), forvaltning af virksomhedsarkiver og gennemførelse af dokumentforvaltning (herunder vedligeholdelse og bistand)) i udbuddet EASA.2009.OP.02, annulleres.

4)    I øvrigt frifindes Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA).

5)    Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis bærer 25% af sine egne sagsomkostninger og betaler 25% af EASA’s sagsomkostninger, og EASA bærer 75% af sine egne sagsomkostninger og betaler 75% af Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis’ sagsomkostninger.

____________

____________

1 EUT C 233 af 26.9.2009.