Language of document :

Sag anlagt den 5. maj 2010 - Deutscher Ring mod KHIM (Deutscher Ring Sachversicherungs-AG)

(Sag T-209/10)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Deutscher Ring Sachversicherungs-AG (Hamburg, Tyskland) (ved Rechtsanwältin A. Busse)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 11. marts 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1290/2009-1) annulleres, og det ansøgte varemærke registreres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "Deutscher Ring Sachversicherungs-AG" for tjenesteydelser i klasse 36

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 1, da det omhandlede EF-varemærke har fornødent særpræg og ikke udelukkende er beskrivende.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).