Language of document :

Appel iværksat den 24. september 2010 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 9. juli 2010 i sag F-91/09, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-450/10 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Under alle omstændigheder ophæves den appellerede kendelse fuldt ud og uden undtagelser.

Det fastslås, at søgsmålet i første instans, der gav anledning til den appellerede kendelse, fuldt ud og uden undtagelse kunne antages til realitetsbehandling.

Principalt: Der gives appellanten medhold fuldt ud og uden undtagelse i hans påstande i første instans.

Indstævnte tilpligtes at erstatte appellanten alle omkostninger, gebyrer og honorarer, som han har afholdt i sagen indtil nu.

Subsidiært: Sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at den træffer fornyet afgørelse i en anden sammensætning.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af kendelse afsagt af Personaleretten den 9. juli 2010. Ved denne kendelse frifandtes Kommissionen, da appellantens søgsmål delvis ikke kunne antages til realitetsbehandling, delvis var ugrundet. Appellanten havde indgivet dette hovedsageligt med henblik på at opnå erstatning for den skade, som han har lidt som følge af Kommissionens anmodning om, at han lader sig underkaste flere lægeundersøgelser, der er nødvendige for at vurdere, om han eventuelt er uarbejdsdygtig.

Til støtte for sine påstande har appellanten gjort gældende, at konstateringerne i den appellerede kendelse fuldstændig savner begrundelse med hensyn til afvisningen af erstatningspåstanden.

Appellanten gør ligeledes gældende, at der foreligger en fejlagtig og ulogisk fortolkning og anvendelse af artikel 270 TEUF, af artikel 90 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, af retssikkerhedsprincippet, af retten til en effektiv domstolsprøvelse, af retskildeprincippet, magtadskillelsesprincippet og af princippet om retsinstansernes bundethed af loven.

____________