Sag C-77/01

Empresa de Desenvolvimento Mineiro SGPS SA (EDM),

tidligere Empresa de Desenvolvimento Mineiro SA (EDM)

mod

Fazenda Pública

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Central Administrativo)

»Sjette momsdirektiv – artikel 2, artikel 4, stk. 2, artikel 13, punkt B, litra d), og artikel 19, stk. 2 – begrebet »økonomisk virksomhed« – begrebet »finansielle bitransaktioner« – tjenesteydelser, som foretages mod vederlag«

Sammendrag af dom

1.        Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – goder og tjenesteydelser, der både anvendes til transaktioner, der giver ret til fradrag, og transaktioner, der ikke giver en sådan ret – pro rata-fradrag – beregning – salg af aktier og andre værdipapirer, såsom kapitalandele i investeringsfonde – udelukket, medmindre det udgør økonomisk virksomhed – investeringer i investeringsfonde – udelukket, medmindre de udgør tjenesteydelser, som foretages mod vederlag – et holdingselskabs ydelse af lån til sine datterselskaber eller investeringer i bankindskud eller i værdipapirer – omfattet – begrænsning – fritagne transaktioner, der er bitransaktioner – vurderingskriterier – den nationale domstols kompetence

[Rådets direktiv 77/388, art. 2, nr. 1, art. 4, stk. 2, art. 13, punkt B, litra d), nr. 1 og 5, art. 17, stk. 5, og art. 19]

2.        Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige transaktioner – levering af goder eller tjenesteydelser, som foretages mod vederlag – begreb – arbejder, der i forbindelse med en konsortiekontrakt udføres af et af konsortiets medlemmer – ikke omfattet – grænser

(Rådets direktiv 77/388, art. 2, nr. 1)

1.        Pro rata-satsen for det fradrag, der anvendes på den indgående merværdiafgift, skal i henhold til artikel 17, stk. 5, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter beregnes i overensstemmelse med direktivets artikel 19, hvis den afgiftspligtige person anvender goder og/eller tjenesteydelser, for hvilke han har erlagt indgående afgift, såvel til transaktioner, der giver ret til fradrag, som til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag. Transaktioner, der ikke er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde og derfor ikke giver ret til fradrag, skal udelukkes ved beregningen af pro rata-satsen.

Virksomhed, der består i salg af aktier og andre værdipapirer, såsom kapitalandele i investeringsfonde, er i denne forbindelse ikke økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, og er derfor ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Endvidere er investeringer i investeringsfonde ikke tjenesteydelser, som foretages »mod vederlag«, som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og er derfor heller ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Omsætningsbeløb, som vedrører disse transaktioner, skal derfor udelukkes ved beregningen af den pro rata-sats for fradraget, der er omhandlet i direktivets artikel 17 og 19.

Derimod er et holdingselskabs årlige ydelse af forrentede lån til de selskaber, hvori det besidder kapitalandele, samt dets investeringer i bankindskud eller i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, økonomisk virksomhed, der udøves af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og artikel 4, stk. 2.

Da disse transaktioner imidlertid er fritaget for moms i medfør af direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 og 5, skal der ses bort fra den omsætning, der vedrører disse transaktioner, ved beregningen af pro rata-satsen for fradraget, når der er tale om bitransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 19, stk. 2, andet punktum. Disse transaktioner skal i denne forbindelse anses for bitransaktioner, for så vidt som de kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af goder eller tjenesteydelser, for hvilke der skal betales merværdiafgift. Selv om størrelsen af de indtægter, der genereres ved de finansielle transaktioner, der er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde, kan være et indicium for, at disse transaktioner ikke skal anses for bitransaktioner i bestemmelsens forstand, kan den omstændighed, at der ved sådanne transaktioner genereres større indtægter end dem, der skabes ved den aktivitet, som den pågældende virksomhed har angivet som sin hovedaktivitet, ikke i sig selv udelukke, at disse transaktioner anses for »bitransaktioner«.

Det tilkommer den nationale ret at fastslå, om transaktioner kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales merværdiafgift, og i givet fald at udelukke transaktioner fra beregningen af pro rata-satsen for fradraget.

(jf. præmis 53-55 og 80 samt domskonkl. 1)

2.        Arbejder, der udføres af medlemmer af et konsortium i henhold til bestemmelserne i en konsortiekontrakt, og som svarer til den del, der i denne kontrakt er pålagt hvert af medlemmerne, er hverken en levering af goder eller tjenesteydelser, som foretages »mod vederlag« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, nr. 1, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, eller derfor en afgiftspligtig transaktion i henhold til direktivet. Den omstændighed, at arbejderne udføres af det medlem af konsortiet, der administrerer det, er herved uden betydning.

Når overskridelse af den del af arbejderne, der i kontrakten er fastsat for et af konsortiets medlemmer, indebærer, at konsortiets øvrige medlemmer skal betale et vederlag for de arbejder, der overstiger denne del, er dette derimod en levering af goder eller tjenesteydelser, som foretages »mod vederlag« i bestemmelsens forstand.

(jf. præmis 91 samt domskonkl. 2)