Sag anlagt den 15. februar 2013 - Philips mod Kommissionen
(Sag T-92/13)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Koninklijke Philips Electronics NV (Eindhoven, Nederlandene) (ved advokaterne J. de Pree og S. Molin)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Europa-Kommissionens afgørelse af 5. december 2012 om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 53 i EØS-aftalen i sag COMP/39 437 - TV og computer skærmrør annulleres, for så vidt som den vedrører Koninklijke Philips Electronics N.V.
Subsidiært ophæves eller nedsættes de bøder, som Koninklijke Philips Electronics N.V. er blevet pålagt i henhold til den anfægtede afgørelses artikel 2.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen og tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, idet Kommissionen fastslog, at Philips Group havde begået overtrædelser, og tilregnede sagsøgeren ansvaret.
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003
2, tilsidesættelse af retten til forsvar, herunder retten til at blive hørt og princippet om god forvaltning, idet Kommissionen ikke tilregnede LG Phillips Displays (herefter "LPD") ansvar for dennes egne angivelige overtrædelser.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, åbenlyst fejlskøn, tilsidesættelse af begrundelsespligten, tilsidesættelse af artikel 27 i forordning (EF) nr. 1/2009 og artikel 15 i forordning (EF) nr. 773/2204 , og tilsidesættelse af retten til forsvar, herunder princippet om god forvaltning og retten til at blive hørt, idet Kommissionen anvendte forskellige standarder over for virksomheder, der var en del af den samme procedure, ved pålæggelse af ansvar, og idet Kommissionen anvendte forskellige standarder ved bødefastsættelsen for virksomheder, der var en del af den samme procedure.
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen, tilsidesættelse af artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 og retningslinjerne for bødeberegning og tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet Kommissionen inkluderede salg foretaget uden for EØF i den relevante omsætning ved beregningen af bødernes grundbeløb.
Femte anbringende om tilsidesættelse af artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 og retningslinjerne for bødeberegning, idet Kommissionen ikke beregnede den relevante omsætning på grundlag af det sidste fulde regnskabsår for deltagelsen i de påståede overtrædelser.
Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 ved ikke at anvende 10% omsætningsbegrænsningen på LPD Groups omsætning for de bøder, der blev pålagt for LPD Groups angivelige overtrædelser.
Syvende anbringende om tilsidesættelse af princippet om rimelig frist, artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention.
Ottende anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Domstolen anmodes om at udøve sin fulde prøvelsesret i henhold til artikel 261 TEUF og artikel 31 i forordning (EF) nr. 1/2003 til at nedsætte de bøder, sagsøgeren er blevet pålagt.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).2 - Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123, s. 18).3 - Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a) i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006 C 210, s. 2).