Sag anlagt den 24. oktober 2014 – VTB Bank mod Rådet
(Sag T-734/14)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: VTB Bank OAO (Sankt Petersborg, Rusland) (ved barrister M. Lester, solicitor C. Claypoole og advokat J. Ruiz Calzado)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 1 , Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 2 , Rådets afgørelse 2014/659/FUSP af 8. september 2014 3 og Rådets forordning (EU) nr. 960/2014 af 8. september 2014 4 annulleres i medfør af artikel 263 TEUF, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
Det fastslås, at artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/412/FUSP, artikel 5 i forordning 833/2014, artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/659/FUSP og artikel 1, nr. 5), i forordning 960/2014, i medfør af artikel 277 TEUF er retsstridige/ikke finder anvendelse.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har undladt at give en fyldestgørende og tilstrækkelig begrundelse for at sagsøgeren blev opført i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP, Rådets forordning (EU) nr. 833/2014, Rådets afgørelse 2014/659/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 960/2014 (herefter »de anfægtede foranstaltninger«). Rådet har pligt til at angive de konkrete grunde til, hvorfor en bestemt enhed er blevet omfattet af de pågældende restriktive foranstaltninger. Rådet har undladt at give en begrundelse for dets afgørelse om at lade sagsøgeren være omfattet af de anfægtede foranstaltninger eller har subsidiært undladt at give en tilstrækkelig/fyldestgørende begrundelse og end ikke meddelt sagsøgeren, at denne var omfattet, og har således ikke opfyldt denne forpligtelse.
Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har begået et åbenbart fejlskøn ved at antage, at et eller flere af kriterierne for opførelse på listerne var opfyldt for sagsøgerens vedkommende. Den forvaltes ikke af den russiske stat og har ikke »et udtrykkeligt mandat til at fremme den russiske økonomis konkurrenceevne og diversificering og tilskynder til investeringer«.
Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har undladt at sikre dennes ret til forsvar og til en effektiv domstolsprøvelse. Rådets undladelse af at underrette sagsøger om, at denne var omfattet af de anfægtede foranstaltninger eller at give tilstrækkelig begrundelse for at lade sagsøger være omfattet eller nogen dokumentation til støtte herfor eller en mulighed for at fremkomme med bemærkninger som svar herpå, er en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar og dennes ret til en effektiv domstolsprøvelse ved Domstolen.
Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ubegrundet og uforholdsmæssigt har tilsidesat sagsøgerens grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af sagsøgerens ejendom, forretning og omdømme. Navnlig det forhold, at sagsøgeren er omfattet af de anfægtede foranstaltninger, udgør en ubegrundet og uforholdsmæssig begrænsning af sagsøgerens ret til uforstyrret nydelse og anvendelse af sin ejendom, som sikret ved artikel 17 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 1 i første tillægsprotokol til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og af dens omdømme.
Hvad angår påstanden om retsstridighed har sagsøgeren for det første gjort gældende, at artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP, artikel 5 i forordning 833/2014, artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/659/FUSP og artikel 1, nr. 5), i forordning 960/2014 er ulovlige, fordi de hverken er nødvendige eller står i rimeligt forhold til de mål, som de anfægtede foranstaltninger angiveligt havde til hensigt at opnå, nemlig at lægge pres på Ruslands regering for at få den til at ændre sin politik over for Ukraine.
Hvad angår påstanden om retsstridighed har sagsøgeren for det andet gjort gældende, at de anfægtede foranstaltninger er en overtrædelse af den Europæiske Unions folkeretlige forpligtelser, herunder den Europæiske Unions forpligtelser i henhold til artikel II, stk. 1, artikel XVI og artikel XVII i GATS og en række bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Den Russiske Føderation. Ydermere har de anfægtede foranstaltninger medført, at medlemsstaterne har overtrådt deres forpligtelser i henhold til venskabs-, handels- og søfartsaftalen og lignende aftaler.
________________________1 EUT L 229 af 31.7.2014, s. 13.
2 EUT L 229 af 31.7.2014, s. 1.
3 EUT L 271 af 12.9.2014, s. 54.
4 EUT L 271 af 12.9.2014, s. 3.