Sag anlagt den 16. oktober 2014 – PAN Europe og Unaapi mod Kommissionen

(Sag T-729/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) (Bruxelles, Belgien) og Unione nazionale associazioni apicoltori italiani (Unaapi) (Castel San Pietro Terme, Italien) (ved advokat B. Kloostra)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 5. august 2014, Ares(2014)2589479, meddelt sagsøgernes repræsentanter den 6. august 2014 (den anfægtede afgørelse) som svar på sagsøgernes ansøgning af 10. januar 2013 i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005¹ (forordningen om maksimalgrænseværdier) om at nedbringe maksimalgrænseværdierne for den aktive substans imidacloprid for honning, pollen og gelée royale.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført et enkelt anbringende, hvorefter det gøres gældende, at Kommissionen ved at træffe den anfægtede afgørelse har tilsidesat forordningen om maksimalgrænseværdier, særlig artikel 3 og/eller sammenholdt med artikel 14, stk. 1, og stk. 2, litra a), c) og d), i forordningen om maksimalgrænseværdier og således har optrådt ulovligt.

Sagsøgerne har gjort gældende, at forordningen om maksimalgrænseværdier foreskriver, at Kommissionen skal tage hensyn til dyrevelfærd, når der skal træffes afgørelse i forhold til ansøgninger om fastsættelse, ændring eller ophævelse af en maksimalgrænseværdi i henhold til artikel 7 i forordningen om maksimalgrænseværdier. Kommissionen har således retsstridigt afgjort ikke at imødekomme sagsøgernes ansøgning om nedbringelse af maksimalgrænseværdierne for den aktive substans imidacloprid.

Sagsøgerne har også gjort gældende, at i henhold til definitionen på en maksimalgrænseværdi i artikel 3, stk. 2, litra d), i forordningen om maksimalgrænseværdier skal maksimalgrænseværdier baseres på »en forbrugereksponering, der er tilstrækkelig lav til at beskytte sårbare forbrugere« og » god landbrugspraksis«(GAP). Det følger af artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 1, andet afsnit, og af artikel 14, stk. 2, litra a) og d), at Kommissionen da den traf den anfægtede afgørelse skulle have taget hensyn til den foreliggende videnskabelige og tekniske viden om imidacloprids effekt på honningbier og honningbikolonier. Det følger også af disse bestemmelser, og særligt af artikel 14, stk. 2, litra d) i forordningen om maksimalgrænseværdier, at Kommissionen uretmæssigt ikke tog Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 485/2013² i betragtning i den anfægtede afgørelse, som en »beslutning om at ændre anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.

____________

____________

¹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23.2.2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EFT L 70, s.1).

² Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 485/2013 af 24.5.2013om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstofferne clothianidin, thiamethoxam og imidacloprid og om forbud mod anvendelse og salg af frø, som er behandlet med plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer (EUT L 139, s. 12).