Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski rayonen sad (Bulgarien) den 12. september 2023 – Teritorialna direktsia na Natsionalnata agentsia za prihodite – Sofia
(Sag C-563/23, Natsionalna agentsia za prihodite)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Sofiyski rayonen sad
Indgiveren af anmodningen i hovedsagen
Teritorialna direktsia na Natsionalnata agentsia za prihodite – Sofia
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 1 (herefter: den generelle forordning om databeskyttelse) fortolkes således, at en judiciel myndighed, som bevilger en anden statslig myndighed adgang til oplysninger om skattepligtige personers bankindeståender, afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger, og derfor er »dataansvarlig« for behandlingen af personoplysninger?
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 51 i den generelle forordning om databeskyttelse da fortolkes således, at en judiciel myndighed, som bevilger en anden statslig myndighed adgang til oplysninger om skattepligtige personers bankindeståender, er ansvarlig for at føre tilsyn med [anvendelsen af] denne forordning og derfor skal kvalificeres som »tilsynsmyndighed« med hensyn til disse oplysninger?
Såfremt ét af de foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 32, stk. 1, litra b), i den generelle forordning om databeskyttelse og denne forordnings artikel 57, stk. 1, litra a), da fortolkes således, at en judiciel myndighed, som bevilger en anden statslig myndighed adgang til oplysninger om skattepligtige personers bankindeståender, hvis der foreligger oplysninger om, at den myndighed, hvortil denne adgang skal bevilges, tidligere har tilsidesat beskyttelsen af personoplysninger, er forpligtet til at indhente oplysninger om de databeskyttelsesforanstaltninger, der er truffet, og ved sin afgørelse om, hvorvidt der skal bevilges adgang, skal anlægge en vurdering af, om disse foranstaltninger er passende?
Skal artikel 79, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, uafhængigt af svaret på det andet og det tredje spørgsmål, fortolkes således, at når en medlemsstats nationale lovgivning bestemmer, at bestemte kategorier af oplysninger kun kan videregives efter tilladelse fra en ret, skal den hertil kompetente ret af egen drift yde domstolsbeskyttelse til de personer, hvis oplysninger videregives, idet den forpligter den myndighed, som har anmodet om adgang til oplysningerne, og hvorom det vides, at den, efter at den havde tilsidesat beskyttelsen af dataoplysninger, af den i artikel 51, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse nævnte myndighed blev meddelt bindende påbud, til at fremlægge oplysninger om gennemførelsen af de med en forvaltningsretlig afgørelse pålagte foranstaltninger, jf. artikel 58, stk. 2, litra d), i den generelle forordning om databeskyttelse?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).