Sag anlagt den 14. marts 2012 - Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen

(Sag T-125/12)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Viasat Broadcasting UK Ltd (West Drayton, Middlesex, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne S. Kalsmose-Hjelmborg og M. Honoré)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 20. april 2011 i sag C 2/03 om Danmarks foranstaltninger for TV2/Danmark (afgørelse 2011/839/EU) (EUT 2011 L 340, s. 1) annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende vedrører den omstændighed, at sagsøgte begik en retlig fejl ved efterprøvelsen af foreneligheden med artikel 106, stk. 2, TEUF, idet den undlod at drage de nødvendige konsekvenser af konstateringen af, at den public service-kompensation, der var ydet TV 2, var blevet tildelt i strid med anden og fjerde Altmark-betingelse (sag C-280/00, Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg, Sml. 2003 I, s. 7747).

1.1.    Hvad angår den indbyrdes sammenhæng mellem den anden Altmark-betingelse og artikel 106, stk. 2, TEUF har sagsøgeren anført følgende:

Gennemsigtighedskravene i den anden Altmark-betingelse er også et led i den test, som sagsøgte gennemfører efter artikel 106, stk. 2, TEUF.

Sagsøgte kræver allerede overholdelse af andre rent formelle krav, for at artikel 106, stk. 2, TEUF efterkommes.

Artikel 106, stk. 2, TEUF indeholder allerede et krav om gennemsigtighed, og at der foreligger visse strukturelle garantier.

Den anden Altmark-betingelse afspejles allerede i flere meddelelser og beslutninger fra Kommissionen vedrørende anvendelse af artikel 106, stk. 2, TEUF - også på området for public service-radio- og tv-virksomhed.

Der er ikke nogen overbevisende grund til, at sagsøgte ikke i nærværende sag skulle tage hensyn til dens egen fortolkning af artikel 106, stk. 2, TEUF i de forskellige meddelelser og beslutninger, særligt når Kommissionens fortolkning udledes af på udviklingen i retspraksis.

Hvad angår den indbyrdes sammenhæng mellem den fjerde Altmark-betingelse og artikel 106, stk. 2, TEUF har sagsøgeren gjort følgende gældende:

Det ville have skadelige virkninger på konkurrencen på markedet, hvis der ikke blev taget hensyn til public service-radio- og tv-selskabets effektivitet med henblik på anvendelse af artikel 106, stk. 2, TEUF, i tilfælde hvor der ikke afholdes offentligt udbud.

Skaden på konkurrencen ville være særlig betydelig i radio- og tv-sektoren, idet alle omkostninger afholdt af en public service-virksomhed kan kvalificeres som meromkostninger forbundet med de offentligretlige forpligtelser, som kan kompenseres af medlemsstaten, og hvor der ikke er nogen forpligtelse til at undersøge, om omkostningerne følger af utilstrækkelig ledelse eller af public service-forpligtelsen.

Kompensation for public service-virksomhed kan derfor anvendes som de facto redningsstøtte eller driftsstøtte, som gør det muligt for en nødlidende virksomhed at fortsætte driften i stedet for at blive omstruktureret eller nedlagt.

Effektivitetstesten gør ikke artikel 106, stk. 2, TEUF uden betydning, idet Kommissionen afhængig af sagens omstændigheder kan godkende kompensation, som ikke overstiger omkostningerne for en veldreven virksomhed.

Formålet med artikel 106, stk. 2, TEUF, således som fortolket i lyset af Amsterdamprotokollen, er ikke at afskærme et bestemt public service-radio- og tv-selskab fra konkurrencereglerne, men at beskytte medlemsstaternes frihed til at fastlægge public service-opgaverne og sikre, at borgerne modtager public service til de laveste omkostninger for samfundet.

Andet anbringende vedrører den omstændighed, at sagsøgte tilsidesatte artikel 296 TEUF, idet Kommissionen undlod at redegøre for grundene til, at den godkendte støtten efter artikel 106, stk. 2, TEUF, når anden og fjerde Altmark-betingelse ikke var opfyldt.

____________