Sag anlagt den 21. marts 2012 - HTTS mod Rådet
(Sag T-128/12)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping GmbH (Hamborg, Tyskland) (ved advokaterne J. Kienzle og M. Schlingmann)
Sagsøgt: Rådet For Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran
2 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2012 af 23. januar 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran
4 annulleres, for så vidt som de angår sagsøgeren.
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger, navnlig de af sagsøgeren afholdte omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
Første anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar
Sagsøgeren har i denne sammenhæng gjort gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til en effektiv retsbeskyttelse og særligt begrundelsespligten, idet det ikke har givet en tilstrækkelig begrundelse for den fornyede opførelse af sagsøgeren på listen over de personer, organer og enheder, som i henhold til artikel 19 og 20 i afgørelse 2010/413/FUSP og i henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 961/2010 er omfattet af restriktive foranstaltninger.
Endvidere har Rådet trods sagsøgerens anmodning herom undladt at tage sin beslutning om på ny at opføre sagsøgeren på sanktionslisterne op til fornyet overvejelse.
I øvrigt har Rådet tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt, idet Rådet forud for den fornyede opførelse på sanktionslisterne ikke gav sagsøgeren mulighed for at tage stilling hertil og derigennem foranledige Rådet til at tage sin beslutning op til fornyet overvejelse..
Andet anbringende om manglende retsgrundlag for den anfægtede forordning
Sagsøgeren er af den opfattelse, at den anfægtede gennemførelsesforordning savner et retsgrundlag, idet Retten ved dom af 7. december 2011 i sag T-562/10 annullerede forordning nr. 961/2010, for så vidt som den vedrørte sagsøgeren; trods opretholdelsen af virkningerne af forordning nr. 961/2010 i to måneder kan denne forordning for så vidt angår sagsøgeren ikke udgøre noget gyldigt retsgrundlag for vedtagelsen af en gennemførelsesforordning.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Rådet ikke har truffet nogen som helst foranstaltning med henblik på at efterkomme Rettens dom af 7. december 2011 i sag T-562/10, men i stedet og i strid med Rettens dom på ny har opført sagsøgerens navn på sanktionslisterne.
Fjerde anbringende om manglende grundlag for opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisterne
Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at de grunde, som Rådet har angivet for opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisterne, i vidt omfang er urigtige, og at de ikke kan begrunde opførelsen af sagsøgeren på sanktionslisterne.
5. Femte anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende ret til respekt for ejendomsretten
Den fornyede opførelse af sagsøgeren på sanktionslisterne udgør et uretmæssigt indgreb i dennes grundlæggende ejendomsret, idet sagsøgeren henset til Rådets utilstrækkelige begrundelse ikke kunne forstå grundene til, at denne var blevet opført på sanktionslisterne. Den fornyede opførelse af sagsøgeren på sanktionslisterne bygger desuden på Rådets åbenbare fejlvurdering af sagsøgerens forhold og virksomhed og er derudover uforholdsmæssig.
____________1 - Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23.1.2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 22).2 - Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2012 af 23.1.2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s.1).3 - 2010/413/FUSP: Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).4 - Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25.10.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1).