Language of document : ECLI:EU:T:2013:312





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 12. juni 2013 – HTTS mod Rådet

(Sagerne T-128/12 og T-182/12)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – åbenbart urigtigt skøn«

1.                     Retslig procedure – afvisning begrundet i ufravigelige procesforudsætninger – efterprøvelse af egen drift – nødvendigheden af en søgsmålsinteresse indtil retsafgørelsens afsigelse – begrebet søgsmålsinteresse – søgsmål, der kan medføre en fordel for den part, som har anlagt sagen (Rettens procesreglement, art. 113) (jf. præmis 30, 31 og 35)

2.                     Den Europæiske Union – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af terror og bekæmpelse af nuklear spredning – domstolsprøvelse – rækkevidde – differentiering ud fra effektivitetshensyn af omfanget af kontrollen af dels foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af nuklear spredning, dels foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af terror – ikke tilladt (art. 29 TEU; art. 215, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 42-44)

3.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde – begrænset kontrol af almindelige regler – kontrol, der udstrækker sig til vurdering af de faktiske omstændigheder og til undersøgelse af beviser for retsakter, der finder anvendelse på specifikke enheder [art. 29 TEU; art. 215, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP; Rådets forordning nr. 961/2010, art. 16, stk. 2, litra a), og nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra e)] (jf. præmis 45-49)

4.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde – udelukkelse af forhold, som institutionen er blevet gjort bekendt med efter vedtagelsen af den anfægtede afgørelse [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra b); Rådets forordning nr. 961/2010, art. 16, stk. 2, litra a), og nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra e)] (jf. præmis 54 og 56)

5.                     EU-ret– principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af nuklear spredning – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra b); Rådets forordning nr. 961/2010, art. 16, stk. 2, litra a), og nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra e)] (jf. præmis 57 og 59)

6.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – restriktive foranstaltninger over for Iran – annullation på to forskellige tidspunkter af to retsakter, der indeholder identiske restriktive foranstaltninger – risiko for alvorlig skade for retssikkerheden – opretholdelse af virkningerne af den første af disse retsakter, indtil annullationen af den anden retsakt får virkning (art. 264, stk. 2, TEUF; statutten for Domstolen, art. 60, stk. 2; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012) (jf. præmis 74, 75 og 77-79)

Angående

I sag T-128/12 påstand om annullation af såvel Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 22), for så vidt som sagsøgeren ved denne afgørelse er blevet opført af nye grunde i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 39), som af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2012 af 23. januar 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 1), for så vidt som sagsøgeren ved denne gennemførelsesforordning er blevet opført af nye grunde i bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), og i sag T‑182/12 påstand om annullation af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn herved er blevet fastholdt på listen over de personer, enheder og organer, hvis aktiver er blevet indefrosset.

Konklusion

1)

Sagerne T-128/12 og T-182/12 forenes med henblik på dommen.

2)

I sag T-128/12 er det ikke længere fornødent at træffe afgørelse om påstanden om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2012 af 23. januar 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som den vedrører HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping GmbH.

3)

Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som HTTS Hanseatic Trade Trust & Shippings navn herved er blevet opført på bilag II til afgørelse 2010/413.

4)

Bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 annulleres, for så vidt som det vedrører HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping.

5)

Virkningerne af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran, som ændret ved afgørelse 2012/35, opretholdes for så vidt angår HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping fra dens ikrafttræden på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, indtil den delvise annullation af forordning nr. 267/2012 får virkning.

6)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler HTTS Hanseatic Trade Trust & Shippings omkostninger.

7)

Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.