Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Barcelona (Spanien) den 20. december 2021 – OK og PI mod Banco Sabadell

(Sag C-813/21)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: OK og PI

Sagsøgt: Banco Sabadell

Præjudicielle spørgsmål

Ved anlæggelse af et søgsmål med påstand om, at de genoprettende virkninger af, at et vilkår, der pålægger låntageren omkostningerne i forbindelse formaliseringen af en aftale, erklæres ugyldigt, gøres gældende, er det da foreneligt med artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/2013 1 , at anlæggelsen af søgsmålet gøres til genstand for en forældelsesfrist på 10 år, der begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor vilkåret har udtømt sine virkninger med gennemførelsen af den sidste betaling, og hvor forbrugeren får kendskab til de faktiske omstændigheder, som udgør urimelighed, eller er det nødvendigt, at forbrugeren råder over yderligere oplysninger om den retlige vurdering af de faktiske omstændigheder?

Såfremt det er nødvendigt at have kendskab til den retlige vurdering af de faktiske omstændigheder, skal det tidspunkt, hvor fristen begynder at løbe, da gøres betinget af eksistensen af en fast retspraksis om vilkårets ugyldighed, eller kan den nationale ret tage andre omstændigheder i betragtning?

Eftersom et søgsmål med påstand om tilbagebetaling er underlagt en lang forældelsesfrist på 10 år, skal forbrugeren da være i stand til få kendskab til vilkårets urimelige karakter og til de rettigheder, der tillægges forbrugeren i henhold til direktivet, inden forældelsesfristen begynder at løbe eller inden fristens udløb?

____________

1 Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).