Sag T-344/18
(offentliggørelse i uddrag)
Rubycon Corp.
og
Rubycon Holdings Co. Ltd
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Niende Udvidede Afdeling) af 29. september 2021
»Konkurrence – karteller – markedet for elektrolytiske kondensatorer af aluminium og tantal – afgørelse, hvorved fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – prissamordning inden for hele EØS – bøder – delvis bødefritagelse – punkt 26 i 2006-samarbejdsmeddelelsen – bødenedsættelse – punkt 37 i retningslinjerne for bødeberegning af 2006 – loft på 10% af omsætningen – fuld prøvelsesret«
1. Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – ingen fremstilling af retlige søgsmålsgrunde i stævningen – afvisning
[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 76, litra d) og e)]
(jf. præmis 49-52)
2. Konkurrence – bøder – størrelse – domstolsprøvelse – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde
(Art. 101 TEUF, 261 TEUF og 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)
(jf. præmis 54 og 55)
3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om anvendelse af konkurrencereglerne – afgørelse, hvori grundene til afslag på delvis bødefritagelse angives klart og utvetydigt
(Art. 296 TEUF; Kommissionens meddelelse 2006/C 298/11, punkt 26, stk. 3)
(jf. præmis 63-70)
4. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – regler om bødefritagelse og bødenedsættelse – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – delvis bødefritagelse – ingen indvirkning på omfanget af det ansvar for overtrædelsen, som er pålagt de virksomheder, der nyder godt af en sådan bødefritagelse
(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 298/11)
(jf. præmis 73-76, 88 og 89)
5. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – regler om bødefritagelse og bødenedsættelse – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – delvis bødefritagelse – betingelser – beviser fremlagt af den forfulgte virksomhed, som kan øge overtrædelsens grovhed – foreligger ikke
(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 298/11, punkt 26, stk. 3, og meddelelse 2006/C 210/02)
(jf. præmis 94-102)
6. Karteller – kompleks overtrædelse bestående af både en aftale og en samordnet praksis – udelukkende kvalificeret som »aftale og/eller samordnet praksis« – lovlighed – forpligtelse for Kommissionen til præcist at kvalificere hver af de ulovlige handlinger som aftale eller samordnet praksis – foreligger ikke
(Art. 101 TEUF)
(jf. præmis 103-114)
7. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – regler om bødefritagelse og bødenedsættelse – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – delvis bødefritagelse – formål
(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 298/11, punkt 26, stk. 3)
(jf. præmis 123-125)
8. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – regler om bødefritagelse og bødenedsættelse – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – delvis bødefritagelse – hensyntagen til den forfulgte virksomheds grad af samarbejde som en formildende omstændighed – ikke omfattet
(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 298/11, punkt 26, stk. 3, og meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)
(jf. præmis 141-145)
9. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – beregningsmetode fastsat i Kommissionens retningslinjer – Kommissionens forpligtelse til at anvende retningslinjerne under overholdelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – Kommissionens vide skønsbeføjelse med hensyn til metoden for bødeberegningen
(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
(jf. præmis 56-58, 153 og 154)
10. Konkurrence – bøder – afgørelse om pålæggelse af bøder – begrundelsespligt – rækkevidde – Kommissionens forpligtelse til at begrunde sit afslag på at fravige retningslinjerne for beregning af bøder – foreligger ikke
(Art. 101 TEUF og art. 296, stk. 2, TEUF; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 37)
(jf. præmis 159-163)
11. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – ligebehandlingsprincippet – rækkevidde – nødvendigheden af at sondre mellem virksomheder, der deltager i samme overtrædelse, ud fra deres samlede omsætning – foreligger ikke – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke
(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)
(jf. præmis 187-190)
12. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – pligt for Kommissionen til at holde sig til sin tidligere afgørelsespraksis – foreligger ikke
(Art. 101 TEUF og 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
(jf. præmis 195)
13. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret – rækkevidde – underlagt retningslinjerne for bødeberegning – ikke omfattet – forpligtelse til at overholde ligebehandlingsprincippet
(Art. 101 TEUF, 261 TEUF og 263 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
(jf. præmis 223-227)
Resumé
Rubycon Corp. er et selskab med hjemsted i Japan, som fremstiller og sælger elektrolytiske kondensatorer af aluminium. Siden den 1. februar 2007 har Rubycon Holdings Co. Ltd. (herefter »Rubycon Holdings«) ejet hele kapitalen i Rubycon Corp.
Ved afgørelse af 21. marts 2018 (herefter »den anfægtede afgørelse«) fastslog Kommissionen, at Rubycon Corp. og Rubycon Holdings havde overtrådt artikel 101 TEUF ved at deltage i aftaler og/eller samordnet praksis, som tilsigtede samordning af prispolitikker hvad angår leveringen af elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal (1). Kommissionen fandt, at Rubycon Corp. var ansvarlig for sin direkte deltagelse fra den 26. juni 1998 til den 23. april 2012, og at Rubycon Holdings var ansvarlig som moderselskab for perioden fra den 1. februar 2007 til den 23. april 2012.
I henhold til den anfægtede afgørelse pålagdes Rubycon Corp. en bøde til solidarisk hæftelse med Rubycon Holdings, og Rubycon Corp. blev ligeledes pålagt en individuel bøde.
Med henblik på beregningen af nævnte bøder fulgte Kommissionen den metode, der er fastlagt i retningslinjerne for bødeberegning (2) (herefter »2006-retningslinjerne«).
Med henblik på at fastsætte grundbeløbet tog Kommissionen således hensyn til værdien af afsætningen af de pågældende elektrolytiske kondensatorer i det seneste fulde regnskabsår for deltagelsen i overtrædelsen og anvendte multiplikationsfaktorer for overtrædelsens varighed. Kommissionen fandt, at de horisontale tiltag med samordning af priser af natur var blandt de mest alvorlige overtrædelser af artikel 101 TEUF, og den fastsatte herefter den del af afsætningens værdi, der skulle lægges til grund for overtrædelsens grovhed, til 16%. Kommissionen anvendte endvidere et ekstrabeløb på 16% for at sikre, at de pålagte bøder havde tilstrækkeligt afskrækkende virkning.
Hvad angår multiplikationsfaktoren for overtrædelsens varighed indrømmede Kommissionen Rubycon Corp. en delvis bødefritagelse vedrørende overtrædelsens varighed i medfør 2006-samarbejdsmeddelelsens (3) punkt 26, stk. 3, idet virksomheden havde fremlagt afgørende beviser, som godtgjorde yderligere forhold, der øgede overtrædelsens varighed for perioden fra den 26. juni 1998 til den 28. august 2003.
Kommissionen nægtede derimod Rubycon Corp. og Rubycon Holdings en delvis bødefritagelse vedrørende overtrædelsens grovhed i medfør af nævnte punkt 26, stk. 3, med den begrundelse, at de beviser, som de havde fremlagt, ikke havde givet Kommissionen mulighed for at fastlægge yderligere forhold, der øgede overtrædelsens grovhed.
Efter anvendelsen af loftet på 10% indrømmede Kommissionen herefter Rubycon Corp. og Rubycon Holdings en yderligere nedsættelse på 30% af bødens størrelse (4) med den begrundelse, at de var den anden virksomhed til at fremlægge beviser med en betydelig merværdi vedrørende beviset for et kartel.
Rubycon Corp. og Rubycon Holdings anlagde søgsmål for Retten med påstand om annullation af den anfægtede afgørelse og om nedsættelse af de pålagte bøder, hvori Rettens Niende Udvidede Afdeling imidlertid frifandt Kommissionen.
Rettens bemærkninger
Med søgsmålet anfægtede Rubycon Corp. og Rubycon Holding bl.a. Kommissionens afslag på at indrømme dem en delvis bødefritagelse for overtrædelsens grovhed i medfør af 2006-samarbejdsmeddelelsens punkt 26, stk. 3.
For det første forkastede Retten klagepunktet om, at Kommissionen burde have udelukket ansvaret for Rubycon Corp. og Rubycon Holdings for deres deltagelse i møder, hvis forekomst var bevist med de beviser, som disse virksomheder havde fremlagt. For så vidt som den delvise bødefritagelse kun vedrører bødens størrelse, kan dette nemlig ikke have indvirkning på omfanget af det ansvar for overtrædelsen, som er pålagt de virksomheder, der nyder godt af en sådan bødefritagelse.
For det andet forkastede Retten klagepunktet om, at Kommissionen med urette havde konkluderet, at de fremlagte beviser ikke havde indvirkning på overtrædelsens grovhed. I denne henseende havde Rubycon Corp. og Rubycon Holdings nærmere bestemt anført, at de beviser, som var blevet fremlagt vedrørende flere møder, hvorunder virksomhederne havde aftalt priser og en kontrolmekanisme for anvendelsen heraf, havde gjort det muligt at øge det pågældende kartels grovhed.
Retten bemærkede indledningsvis, at alene virksomheder, som havde fremlagt afgørende beviser, der gjorde det muligt at fastlægge de yderligere forhold, som kunne øge overtrædelsens grovhed eller varighed, kunne indrømmes en delvis bødefritagelse i medfør af 2006-samarbejdsmeddelelsens punkt 26, stk. 3.
Retten bekræftede herefter Kommissionens konklusion om, at de beviser, som Rubycon Corp. og Rubycon Holdings havde fremlagt, ikke havde indvirkning på dens evne til at fastslå overtrædelsens grovhed. Selv om beviserne godtgjorde, at virksomhederne under visse møder havde indgået prisaftaler med en kontrolmekanisme for at sikre anvendelsen af aftalerne, fremgik det ikke desto mindre heraf, at disse forhold ikke var selvstændige elementer i overtrædelsen, som kunne have indvirkning på dennes grovhed.
For det tredje forkastede Retten klagepunktet om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.
Rubycon Corp. og Rubycon Holdings henviste nærmere bestemt til, at andre virksomheder blev indrømmet en nedsættelse af bødens grundbeløb på 3%, henset til, at det ikke var godtgjort, at de havde deltaget i visse multilaterale møder. Ved indrømmelsen af denne nedsættelse havde Kommissionen behandlet de virksomheder, som havde besluttet ikke at fremlægge beviser vedrørende overtrædelsen, mere gunstigt end de virksomheder, som havde besluttet at fremlægge sådanne oplysninger.
I denne forbindelse bemærkede Retten, at den faktuelle situation for Rubycon Corp. og Rubycon Holdings og for de andre nævnte virksomheder var væsentligt forskellige, eftersom det ikke var godtgjort, at de sidstnævnte havde deltaget i visse møder, hvori Rubycon Corp havde deltaget, og i modsætning til de andre nævnte virksomheder havde Rubycon Corp. og Rubycon Holdings samarbejdet i undersøgelsen.
Retten fastslog desuden, at de to situationer ikke heller var sammenlignelige ud fra et juridisk synspunkt. Med hensyn til de andre nævnte virksomheder skulle det vurderes, om den manglende deltagelse i visse konkurrencebegrænsende udvekslinger skulle tages i betragtning som formildende omstændigheder. Hvad angår Rubycon Corp. og Rubycon Holdings skulle det derimod vurderes, om deres samarbejde i undersøgelsen skulle foranledige, at de blev indrømmet en delvis bødefritagelse.
I denne henseende præciserede Retten endvidere, at en virksomhed, som har besluttet at samarbejde med Kommissionen i medfør af 2006-samarbejdsmeddelelsen, med føje kan foreholde Kommissionen, at den ikke har taget hensyn til graden af vedkommendes samarbejde som en formildende omstændighed uden for de retlige rammer, som samarbejdsmeddelelsen udgør.
For det fjerde bekræftede Retten, at Kommissionen ved i det foreliggende tilfælde at have anvendt den almindelige metode til beregning af bøder, der er fastsat i 2006-retningslinjerne, ikke havde tilsidesat proportionalitetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og princippet om individuelle straffe og sanktioner.