Language of document : ECLI:EU:T:2013:15





Rettens kendelse (Ottende Afdeling) af 15. januar 2013 – Alfacam m.fl. mod Parlamentet

(Sag T-21/12)

»Annullationssøgsmål – offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – audiovisuelle ydelser for Parlamentet – afvisning af en tilbudsgivers bud – artikel 94 og 103 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 – sagen åbenbart ugrundet«

1.                     Den Europæiske Unions offentlige kontrakter– udbudsprocedure – tildeling af kontrakter – udelukkelse af bydende, der har afgivet falske erklæringer under udbudsproceduren – muligt på tidspunktet for tildeling af kontrakten, men ikke efter denne [Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 94, litra b)] (jf. præmis 42)

2.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – ét anbringende om en urigtig fortolkning af en bestemmelse – åbenbart, at sagen er retligt ugrundet [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 94, litra b)] (jf. præmis 43-45)

3.                     Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – proceduren for indgåelse af offentlige kontrakter – væsentlige fejl, uregelmæssigheder eller svig i forbindelse med proceduren opdages efter tildelingen af kontrakten – institutionens skønsbeføjelse (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 103, stk. 2) (jf. præmis 46-50)

Angående

Påstand om annullation af Parlamentets afgørelse af 18. november 2011 om at tildele delkontrakt nr. 1 i udbudsproceduren EP/DGCOMM/AV/11/11 vedrørende audiovisuelle ydelser for Parlamentet i Bruxelles (Belgien) til selskabet watch tv samt annullation af Parlamentets afgørelse af 18. november 2011 om afslag på Europas bud på denne delkontrakt.

Konklusion

1)

Europa-Parlamentet frifindes.

2)

Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Parlamentets omkostninger.