Language of document : ECLI:EU:T:2010:536





Rettens dom (enedommer) af 16. december 2010 – Kommissionen mod Arci Nuova associazione comitato di Cagliari og Gessa

(Sag T-259/09)

»Voldgiftsbestemmelse – aftale indgået som del af støtte til europæiske diskussionsprojekter organiseret af ikke-statslige organisationer for 2003 – søgsmål anlagt mod lederen af en forening – inkompetence – misligholdelse af aftalen – tilbagebetaling af forudbetalte beløb«

1.                     Retspleje – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – Fællesskabets retsinstanser ikke kompetente, medmindre parterne har givet udtryk for, at de ønsker at tillægge retsinstanserne kompetence til at træffe afgørelse om tvister vedrørende aftalen – aftaler indgået mellem Kommissionen og en forening – søgsmål anlagt af Kommissionen mod foreningens formand – formanden ikke bundet af aftalerne – afvisning – formanden solidarisk ansvarlig i henhold til gældende national ret – ingen betydning (art. 238 EF og 240 EF) (jf. præmis 39-46)

2.                     De Europæiske Fællesskabers budget – finansielt tilskud fra Fællesskabet – modtageren forpligtet til at overholde betingelserne for tildeling af tilskud – finansiering dækker kun faktisk afholdte omkostninger – dokumentation for, at de angivne omkostninger faktisk er blevet afholdt, i overensstemmelse med formforskrifterne og inden for den fastsatte frist – foreligger ikke – ikke-tilskudsberettigede omkostninger (art. 274 EF) (jf. præmis 61-67)

Angående

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 238 EF på grundlag af en voldgiftsbestemmelse med påstand om, at Arci Nuova associazione comitato di Cagliari og Alberto Gessa, som hæfter personligt og solidarisk, tilpligtes at tilbagebetale et forskud udbetalt af Kommissionen i henhold til aftale nr. 2003-1550/001-001, med tillæg af morarenter. :

Konklusion

1)

Alberto Gessa frifindes.

2)

Arci Nuova associazione comitato di Cagliari tilbagebetaler Europa-Kommissionen 15 675 EUR, som udgør hovedstolen, med tillæg af morarenter beregnet efter en sats på 7,32% fra den 20. maj 2007, og indtil det fulde skyldige beløb er betalt.

3)

Arci Nuova associazione comitato di Cagliari betaler sagens omkostninger.