Language of document :

Rettens dom af 13. juli 2012 - Caixa Geral de Depósitos mod KHIM - Caixa d'Estalvis i Pensions de Barcelona ("la Caixa")

(Sag T-255/09) 

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket la caixa - det ældre portugisiske ordmærke CAIXA - ældre nationale ord- og figurmærker - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009])

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Caixa Geral de Depósitos, SA (Lissabon, Portugal) (ved advokaterne F. Porcuna de la Rosa og M. Lobato García-Miján)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Caixa d'Estalvis i Pensions de Barcelona (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne E. Manresa Medina og J. Manresa Medina)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. marts 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 556/2008-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Caixa d'Estalvis i Pensions de Barcelona og Caixa Geral de Depósitos, SA.

Konklusion

1)    Afgørelsen truffet den 24. marts 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 556/2008-2), annulleres i forhold til de varer i klasse 16, der er omfattet af det ansøgte varemærke.

2)    I øvrigt frifindes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

3)    Caixa Geral de Depósitos, SA bærer to tredjedele af sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Harmoniseringskontorets og to tredjedele af Caixa d'Estalvis i Pensions de Barcelonas omkostninger.

4)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Caixa Geral de Depósitos, SA's omkostninger og en tredjedel af Caixa d'Estalvis i Pensions de Barcelonas omkostninger.

____________

1 - EUT C 193 af 15.8.2009.