Language of document :

Sag anlagt den 6. juli 2009 - i-content mod KHIM (BETWIN)

(Sag T-258/09)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: i-content Ltd Zweigniederlassung Deutschland (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwalt A. Nordemann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 4. maj 2009 af fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1528/2008-4) vedrørende EF-varemærkeansøgningen 006849641, ord: BETWIN, og den forudgående afgørelse truffet den 10. september 2008 af Harmoniseringskontoret, Afdelingen for Varemærker og Registrering, vedrørende EF-varemærkeansøgning 0068496641, ord: BETWIN, annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket "BETWIN" for tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 41 (ansøgning nr. 6 849 641)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 1, da det ansøgte varemærke ikke har det fornødne minimum af særpræg, og da der ikke foreligger noget friholdelsesbehov. Tilsidesættelse af artikel 79 i forordning nr. 207/2009 sammenholdt med ligebehandlingsprincippet samt artikel 6 og 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tilsidesættelse af artikel 49 EF.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).