Forenede sager C-168/16 og C-169/16

Sandra Nogueira m.fl.
mod
Crewlink Ireland Ltd

og

Miguel José Moreno Osacar
mod
Ryanair Designated Activity Company

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af cour du travail de Mons)

»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence – kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler – forordning (EF) nr. 44/2001 – artikel 19, stk. 2, litra a) – begrebet »det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde« – luftfartssektor – kabinepersonale – forordning (EØF) nr. 3922/91 – begrebet »hjemmebase««

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. september 2017

1.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – bestemmelser i denne forordning, der kan anses for at være sidestillede med bestemmelserne i Bruxelleskonventionen – fortolkning af de nævnte bestemmelser, som er i overensstemmelse med Domstolens praksis vedrørende konventionen – kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler – begrebet det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde, eller det sted, hvor den virksomhed, der har ansat arbejdstageren, befinder sig – selvstændig fortolkning – hensyntagen til tilsvarende bestemmelser i Romkonventionen – lovlig

[Romkonventionen af 19.6.1980, præambel; Rådets forordning nr. 44/2001, art. 19, nr. 2)]

2.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler – begrebet det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde – udvidende fortolkning

[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 19, nr. 2), litra a)]

3.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler – begrebet det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde – fastlæggelse, såfremt udførelsen af arbejdet finder sted på flere medlemsstaters område – arbejdsforhold i transportsektoren – kriterier for fastlæggelsen af dette sted

[Romkonventionen af 19.6.1980, art. 5, nr. 1); Rådets forordning nr. 44/2001, art. 19, nr. 2), litra a)]

4.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler – begrebet det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde – søgsmål anlagt af en arbejdstager, der er ansat som medlem af kabinepersonalet hos eller stillet til rådighed for et luftfartsselskab – begreb, der ikke kan sidestilles med begrebet hjemmebase som omhandlet i bilag III til forordning nr. 3922/91 – begrebet hjemmebase, der kan udgøre en væsentlig indikation med henblik på at fastlægge dette sted

[Rådets forordning nr. 3922/91, bilag III, og nr. 44/2001, art. 19, nr. 2), litra a)]

5.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler – begrebet det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde – søgsmål anlagt af en arbejdstager, der er ansat som medlem af kabinepersonalet hos eller stillet til rådighed for et luftfartsselskab – sted, der ikke kan sidestilles med den medlemsstats område, hvorfra dette luftfartselskabs luftfartøjers nationalitet stammer

[Konventionen af 7.12.1944, art. 17; Rådets forordning nr. 44/2001, art. 19, nr. 2), litra a)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 45-48, 55 og 56)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 57)

3.      Hvad angår en arbejdsaftale, der er blevet opfyldt på flere kontraherende staters område, og når der ikke foreligger et faktisk midtpunkt for arbejdstagerens erhvervsaktiviteter, hvorfra denne opfylder de fleste af sine forpligtelser i forhold til sin arbejdsgiver, har Domstolen fundet, at Bruxelleskonventionens artikel 5, nr. 1) – i betragtning af de tvingende hensyn til såvel at fastlægge det sted, hvortil sagen har den væsentligste tilknytning med henblik på at udpege den ret, der er bedst placeret til at afgøre tvisten, som at sikre arbejdstageren, som den svageste part i kontrakten, en passende beskyttelse og at undgå, at der er værneting flere steder – skal fortolkes således, at bestemmelsen tager sigte på det sted, hvor eller hvorfra arbejdstageren faktisk i det væsentlige opfylder sine forpligtelser over for arbejdsgiveren. Under sådanne omstændigheder skal begrebet »det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde«, som er fastsat i Bruxelles I-forordningens artikel 19, nr. 2), litra a), fortolkes således, at det henviser til det sted, hvor eller hvorfra arbejdstageren i det væsentlige opfylder sine forpligtelser over for sin arbejdsgiver.

I dette tilfælde vedrører hovedsagerne arbejdstagere, der er ansat som medlemmer af kabinepersonalet hos eller stillet til rådighed for et luftfartsselskab. Den ret i en medlemsstat, der skal påkende sådanne tvister, skal således, når den ikke utvetydigt kan fastslå »det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde«, med henblik på at undersøge sin egen kompetence identificere det sted, »hvorfra« denne arbejdstager hovedsageligt opfyldte sine forpligtelser i forhold til sin arbejdsgiver. Som generaladvokaten har anført i punkt 95 i sit forslag til afgørelse, følger det ligeledes af Domstolens praksis, at det med henblik på at fastlægge dette sted tilkommer den nationale ret at henholde sig til en række indicier.

Som generaladvokaten har påpeget i punkt 85 i sit forslag til afgørelse, har Domstolen hvad angår arbejdsforhold i transportsektoren i dom af 15. marts 2011, Koelzsch (C-29/10, EU:C:2011:151, præmis 49), og af 15. december 2011, Voogsgeerd (C-384/10, EU:C:2011:842, præmis 38-41), opregnet flere forhold, som en national ret kan tage hensyn til. Disse retter skal bl.a. fastlægge, i hvilken medlemsstat det sted, hvorfra arbejdstageren udfører sine transportopgaver, vender tilbage til efter sine opgaver eller modtager instruktioner vedrørende sine opgaver og organiserer sit arbejde, er beliggende, samt det sted, hvor arbejdsredskaberne befinder sig. Som generaladvokaten har påpeget i punkt 102 i sit forslag til afgørelse, skal der, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, i denne henseende tages hensyn til det sted, hvor de fly, om bord på hvilke appellanternes arbejde sædvanligvis udføres, har standplads.

(jf. præmis 58-61, 63 og 64)

4.      Artikel 19, nr. 2), litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at når en sag anlægges af en arbejdstager, der er ansat som medlem af kabinepersonalet hos eller stillet til rådighed for et luftfartsselskab, med henblik på at afgøre den påkendende rets kompetence, kan begrebet »det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde«, ikke sidestilles med begrebet »hjemmebase« som omhandlet i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1899/2006 af 12. december 2006.

Begrebet »hjemmebase« udgør ikke desto mindre en væsentlig indikation med henblik på at fastlægge »det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde«. Dette begreb er således defineret i bilag III til forordning nr. 3922/91, under OPS 1.1095, som det sted, hvorfra besætningsmedlemmet normalt påbegynder sin arbejdsdag og afslutter den på dette sted, idet vedkommende her planlægger sit daglige arbejde, og nær det sted, hvor de ansatte under perioden for udførelse af deres arbejdsaftale bor og er til rådighed for luftfartsselskabet. Kun i tilfælde, hvor søgsmålene under hensyn til de faktiske omstændigheder i det konkrete tilfælde har nærmere tilknytning til et andet arbejdssted end »hjemmebasen«, er sidstnævnte ikke relevant med henblik på at identificere »det sted, hvorfra arbejdstagerne sædvanligvis udfører deres arbejde« (jf. i denne retning dom af 27.2.2002, Weber, C-37/00, EU:C:2002:122, præmis 53, samt analogt af 12.9.2013, Schlecker, C-64/12, EU:C:2013:551, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).

(jf. præmis 70, 73 og 77 samt domskonkl.)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 75 og 76)