Rettens dom (Syvende Afdeling) af 4. september 2015 –

NIOC m.fl. mod Rådet

(Sag T-577/12)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – annullationssøgsmål – indenstatslig enhed – søgsmålskompetence og retlig interesse – formaliteten – begrundelsespligt – angivelse og valg af et retsgrundlag – Rådets kompetence – princippet om forudsigelighed af Unionens retsakter – begrebet tilknyttet enhed – åbenbart urigtigt skøn – retten til forsvar – retten til en effektiv domstolsbeskyttelse – proportionalitet – ejendomsretten«

1.                     Annullationssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – retlig interesse – fysiske eller juridiske personer – søgsmål anlagt af et statsorgan i et tredjeland – søgsmål anlagt til prøvelse af en retsakt, hvorved der iværksættes restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren – formaliteten (art. 29 TEU; art. 263, stk. 4, TEUF og art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47) (jf. præmis 33-37)

2.                     Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 45)

3.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – Rådets beføjelser med hensyn til restriktive foranstaltninger, der støttes på artikel 215 TEUF, til at anvende proceduren i artikel 291, stk. 2, TEUF (art. 40, stk. 1, TEU; art. 215 TEUF og art. 291, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 2) (jf. præmis 55 og 56)

4.                     Institutionernes retsakter – forordninger – forordning om restriktive foranstaltninger over for Iran – gennemførelseskompetence forbeholdt Rådet – lovlig – betingelser – særlige og begrundede tilfælde (art. 215 TEUF og art. 291, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2 og 3, og art. 46, stk. 2) (jf. præmis 59-84)

5.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – afgørelse om indefrysning af midler – domstolskontrol med lovligheden – rækkevidde – artikel 20, stk. 1, litra c), i afgørelse 2010/413 – omfattet [art. 275, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og afgørelse 2012/635/FUSP, art. 1, stk. 8, litra a)] (jf. præmis 93-97)

6.                     EU-ret – fortolkning – tekster på flere sprog – ensartet fortolkning – hensyntagen til forskellige sprogversioner [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d)] (jf. præmis 103 og 107)

7.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af bekæmpelsen af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen [art. 263 TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d), og forordning nr. 1263/2012] (jf. præmis 112)

8.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – kriterier for vedtagelse af restriktive foranstaltninger – tilknytning til en enhed, der yder støtte til den iranske regering – begreb – enheder, der ejes eller kontrolleres af en enhed, der yder støtte til den iranske regering – omfattet [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d)] (jf. præmis 114-116, 155 og 175)

9.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af bekæmpelsen af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde – kontrol begrænset til de almindelige regler – kriterier for vedtagelse af restriktive foranstaltninger – tilknytning til en enhed, der yder støtte til den iranske regering – rækkevidde – overholdelse af retssikkerhedsprincippet, der kræver, at virkningen af retsregler er klar, præcis og forudsigelig [art. 29 TEU; art. 215, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d)] (jf. præmis 124-127, 131, 132 og 134-142)

10.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – begrænsning af ejendomsretten – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d)] (jf. præmis 145-147)

11.                     EU-ret – principper – retten til forsvar – retten til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/2012) (jf. præmis 164-166)

12.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – domstolskontrol med lovligheden – rækkevidde – forpligtelse til at fremlægge konkrete beviser og oplysninger med henblik på prøvelsen heraf [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d), og forordning nr. 945/2012] (jf. præmis 177 og 178)

13.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler tilhørende personer, enheder eller organer, som Rådet anser for at være involveret i nuklear spredning – forpligtelse til at udvide denne foranstaltning til at omfatte enheder, der ejes eller kontrolleres af en sådan enhed – enhed, der ejes, kontrolleres eller er i tilknytning – gennemførelse af de relevante bestemmelser i EU-retten – Rådets manglende skønsbeføjelse [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d)] (jf. præmis 179-182)

14.                     Grundlæggende rettigheder – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – anvendelsesområde – påberåbelse fra en juridisk person, der anses for et statsorgan i et tredjeland – overholdelse af de grundlæggende rettigheder og friheder for alle de personer og enheder, der er underlagt de restriktive foranstaltninger – opfyldelse (art. 215, stk. 3, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, 41 og 47; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, 25. betragtning; Rådets forordning nr. 267/2012, 26. betragtning) (jf. præmis 187-189)

Angående

Dels påstand om annullation af Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58) samt af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16), for så vidt som disse akter vedrører sagsøgerne, dels om, at det fastslås, at artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), som ændret ved afgørelse 2012/635, og artikel 23, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1) ikke finder anvendelse på sagsøgerne.

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) National Iranian Oil Company PTE Ltd (NIOC), National Iranian Oil Company International Affairs Ltd (NIOC International Affairs), Iran Fuel Conservation Organization (IFCO), Karoon Oil & Gas Production Co., Petroleum Engineering & Development Co. (PEDEC), Khazar Exploration and Production Co. (KEPCO), National Iranian Drilling Co. (NIDC), South Zagros Oil & Gas Production Co., Maroun Oil & Gas Co., Masjed-Soleyman Oil & Gas Co. (MOGC), Gachsaran Oil & Gas Co., Aghajari Oil & Gas Production Co. (AOGPC), Arvandan Oil & Gas Co. (AOGC), West Oil & Gas Production Co., East Oil & Gas Production Co. (EOGPC), Iranian Oil Terminals Co. (IOTC) og Pars Special Economic Energy Zone (PSEEZ) bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.