Sag T-552/13
Oil Turbo Compressor Co. (Private Joint Stock)
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Annullationssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – søgsmålsfrist – forsinkelse – afvisning – påstand om erstatning – afvisning«
Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 23. oktober 2015
1. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der medfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed – retsakt, som er blevet offentliggjort og meddelt adressaterne – dato for meddelelse af retsakten – meddelelse til den berørte gennem en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende – lovlig – almindelig forpligtelse til at oplyse adressaterne for en retsakt om retsmidler og frister – foreligger ikke
(Art. 263, stk. 4 og 6, TEUF og art. 275, stk. 2, TEUF; Rettens procesreglement (1991), art. 102; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 3)
2. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der medfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed – retsakt, som er blevet offentliggjort og meddelt adressaterne – dato for meddelelse af retsakten – meddelelse til den berørte gennem en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende – lovlig – betingelser – umuligt for Rådet at foretage en underretning – Rådets agtpågivenhed – rækkevidde
(Art. 263, stk. 6, TEUF og art. 275, stk. 2, TEUF; Rettens procesreglement (1991), art. 102; Rådets forordning nr. 1245/2011 og nr. 267/2012)
3. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – anmeldelse – begreb – meddelelse til en sagsøgers repræsentant – betingelse
(Art. 263, stk. 6, TEUF)
4. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der medfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed – retsakt, som ikke er offentliggjort, og som ikke er meddelt sagsøgeren – dato for erhvervelse af kendskab til retsakten
(Art. 263, stk. 6, TEUF og art. 275, stk. 2, TEUF; Rettens procesreglement (1991), art. 102; Rådets forordning nr. 1245/2011 og nr. 267/2012)
5. Annullationssøgsmål – dom om annullation – gennemførelsesforanstaltninger – afvisning af at træffe andre foranstaltninger end udstedelse af en anden retsakt i stedet for den annullerede retsakt – tvist om rækkevidden af gennemførelsesforpligtelsen – retsmiddel – passivitetssøgsmål
(Art. 263 TEUF, 265 TEUF og 266 TEUF)
6. Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – påstand om erstatning fremsat for første gang i replikken – afvisning
[Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 2]
1. Hvad angår restriktive foranstaltninger over for Iran forholder det sig således, at det ikke står Rådet frit for vilkårligt at vælge, hvordan dets afgørelser skal meddeles de berørte personer. Det er således kun, når det ikke er muligt individuelt at meddele den berørte den retsakt, hvorved de restriktive foranstaltninger fastsættes eller opretholdes over for denne, at offentliggørelsen af en bekendtgørelse i EU-Tidende udløser denne søgsmålsfrist.
I denne forbindelse kan den omstændighed, at en sådan bekendtgørelse ikke indeholder nogen angivelse af muligheden for de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger, for at indbringe en sag for Retten i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 275, stk. 2, TEUF og artikel 263, stk. 4 og 6, TEUF, ikke drage tvivl om konstateringen af, at offentliggørelsen har gjort det muligt for den berørte part at blive oplyst om indholdet af begrundelserne for hans opførelse på listen over de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger over for Iran.
I mangel af en udtrykkelig bestemmelse i EU-retten kan det ikke anerkendes, at der påhviler Unionens institutioner en almindelig forpligtelse til at oplyse borgerne om de forhåndenværende retsmidler og om betingelserne for anvendelsen heraf.
Forordning nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 indeholder imidlertid ikke nogen bestemmelser, som i forbindelse med en meddelelse, der foretages ved hjælp af offentliggørelse af en bekendtgørelse i EU-Tidende, pålægger Rådet at angive de forhåndenværende retsmidler og betingelserne for anvendelsen heraf.
Forordningens artikel 46, stk. 3, som vedrører meddelelse af grundene til vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for de berørte personer og enheder, indeholder særligt ingen forpligtelse i denne retning.
(jf. præmis 43 og 67-69)
2. Hvad angår restriktive foranstaltninger over for Iran kan det anses for umuligt for Rådet individuelt at meddele en fysisk eller juridisk person eller en enhed en retsakt om restriktive foranstaltninger over for denne, enten når denne persons eller enheds adresse ikke er offentlig, og Rådet ikke har fået den stillet til rådighed, eller når meddelelsen til den adresse, som Rådet har til rådighed, mislykkes på trods af de bestræbelser, som det har iværksat under iagttagelse af behørig omhu med henblik på at foretage denne meddelelse.
Når Rådet har fremsendt en skrivelse til en enhed med kvittering for modtagelse med henblik på særligt at underrette selskabet om dets opførelse på listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger over for Iran, og denne skrivelse er blevet returneret til Rådet med det iranske postvæsens påtegnelse »er flyttet«, befinder Rådet sig i en situation, hvor det er umuligt for det at foretage en individuel meddelelse, idet situationen kan sammenlignes med den situation, som Rådet ville have befundet sig i, hvis sagsøgerens adresse havde været ukendt for det. Denne konstatering gælder også selv om enhedens adresse var korrekt.
Denne form for befordring af en postforsendelse er for det første kendt af de tjenester, der i Iran har til opgave at distribuere post.
For det andet udgør den en egnet fremgangsmåde til individuel meddelelse, idet meddelelsen ved anbefalet brev med kvittering for modtagelse gør det muligt med sikkerhed at fastlægge søgsmålsfristens begyndelsestidspunkt.
Rådet, som kun har begrænsede midler i Iran med henblik på at finde privatadresserne på samtlige de personer og enheder, der er omfattet af ordningen med restriktive foranstaltninger, har således udvist den fornødne agtpågivenhed for så vidt angår dets forpligtelse til at meddele sagsøgeren de restriktive foranstaltninger, der var truffet over for selskabet.
Det følger heraf, at Rådet med rette kunne stole på den af det iranske postvæsen foretagne påtegnelse, hvorefter den pågældende enhed var flyttet, uden at det påhviler Rådet at fremsende meddelelsen igen ved et nyt forsøg på aflevering via postvæsenet eller ved hjælp af andre foranstaltninger.
(jf. præmis 44 og 47-51)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 62)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 72-76)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 81)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 86, 91 og 92)