Rettens dom (Tredje Afdeling) af 11. november 2015 –

Grækenland mod Kommissionen

(Sag T-550/13)

»EUGFL – Garantisektionen – EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – rimelig frist – manglende gennemførelse af nøglekontroller – ekstrapolering af konstateringerne om tilsidesættelse«

1.                     Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EUGFL – afslutning af regnskaber – retspleje – Kommissionens forpligtelser – overholdelse af en rimelig frist – bedømmelseskriterier – krænkelse heraf – følger (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1; Rådets forordning nr. 1258/1999, art. 7, stk. 4, og nr. 1290/2005, art. 31) (jf. præmis 26-38)

2.                     Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde – fordeling mellem Kommissionen og medlemsstaten (jf. præmis 48)

3.                     Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter – ekstrapolering af konstateringerne om tilsidesættelser i en medlemsstats kontrolsystem fra en region til andre regioner – lovlig – betingelser (jf. præmis 71-73)

4.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om afslutning af EUGFL-regnskaberne (art. 296 TEUF) (jf. præmis 84-86)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/433/EU af 13. august 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 219, s. 49).

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.