Language of document :

Rettens dom af 17. maj 2011 - Arkema France mod Kommissionen

(Sag T-343/08) 1

(Konkurrence - karteller - markedet for natriumchlorat - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - annullationssøgsmål - formaliteten - tilregnelse af den ulovlige adfærd - bøder - skærpende omstændighed - gentagne overtrædelser - formildende omstændighed - samarbejde under den administrative procedure - betydelig merværdi)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Arkema France (Colombes, Frankrig) (først ved advokaterne A. Winckler, S. Sorinas og H. Kanellopoulos, dernæst ved S. Sorinas, E. Jégou og M. Sabeva)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved X. Lewis, É. Gippini Fournier og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 2626 endelig af 11. juni 2008 om en procedure i henhold til [artikel 81 EF] og EØS-aftalens artikel 53 (meddelt under COMP/38.695 - Natriumchlorat), for så vidt som beslutningen vedrører Arkema France, og subsidiært annullation eller nedsættelse af den bøde, der blev pålagt sagsøgeren ved omhandlede beslutning.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Arkema France betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 285 af 8.11.2008.