RETTENS DOM (Appelafdelingen)

18. juni 2008

Sag T-164/07 P

Asa Sundholm

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Appel – personalesag – tjenestemænd – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesåret 2003 – ret til forsvar – afvisning af appellen – appellen ugrundet«

Angående: Appel af dom afsagt den 1. marts 2007 af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling), Sundholm mod Kommissionen (sag F-30/05, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald: Appellen forkastes. Asa Sundholm bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen under appelsagen afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – ret til forsvar – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

2.      Appel – søgsmålsgrunde – anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen – afvisning

(Statutten for Domstolen, art. 51)

1.      Inden for rammerne af det bedømmelsessystem, som Kommissionen har indført, kan det ikke anses for en tilsidesættelse af retten til forsvar, at bedømmeren i appelleddet konsulterer bedømmeren eller den bedømte tjenestemands arbejdskolleger uden en kontradiktorisk debat med tjenestemanden, for så vidt som de herved indhentede oplysninger ikke afviger fra de oplysninger, der har dannet grundlag for den bedømmelse, der tidligere er foretaget af bedømmeren og medbedømmeren, eller, såfremt dette er tilfældet, bedømmeren i appelleddet ikke har til hensigt at lade oplysningerne komme tjenestemanden til skade.

(jf. præmis 28 og 29)

Henvisning til: Retten, 20. november 2007, sag T-308/04, Ianniello mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 73.

2.      Den omstændighed, at det for Retten i Første Instans gøres gældende, at Personalerettens konklusion er forkert på grundlag af andre faktiske omstændigheder end dem, på grundlag af hvilke Personaleretten har behandlet sagen, svarer til påberåbelse af et nyt anbringende, der udvider sagens genstand, og som ikke kan fremføres for første gang under appellen. Appelretten har kun kompetence til at tage stilling til den retlige afgørelse, der er blevet truffet vedrørende de anbringender, som er blevet behandlet i første instans.

(jf. præmis 41 og 42)

Henvisning til: Domstolen, 1. februar 2007, sag C‑266/05 P, Sison mod Rådet, Sml. I, s. 1233, præmis 95 og den deri nævnte retspraksis.