Language of document :

Rettens dom af 11. september 2014 – Gold East Paper og Gold Huasheng Paper mod Rådet

(Sag T-444/11) 1

(Subsidier – import af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina – metoder – beregning af fordelen – åbenbart urigtigt skøn – specificitet – afskrivningsperiode – gunstig skattemæssig behandling – udligningsforanstaltninger – skade – fastlæggelse af fortjenstmargenen – definition af den pågældende vare – erhvervsgren i Fællesskabet – årsagsforbindelse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Gold East Paper (Jiangsu) Co. Ltd (Jiangsu, Kina) og Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co. Ltd (Jiangsu) (ved advokaterne V. Akritidis, Y. Melin og F. Crespo)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, først bistået af advokaterne G. Berrisch og A. Polcyn samt barrister N. Chesaites, derefter ved solicitor B. O’Connor og advokat S. Gubel)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, M. França og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede), Cepifine AISBL (Bruxelles, Belgien), Sappi Europe SA (Bruxelles), Burgo Group SpA (Altavilla Vicentina, Italien) og Lecta SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne L. Ruessmann og W. Berg)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011 af 6. maj 2011 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 128, s. 18), for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

Konklusion

1)    Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)    Gold East Paper (Jiangsu) Co. Ltd og Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co. Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet, Cepifine AISBL, Sappi Europe SA, Burgo Group SpA og Lecta SA.

3)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 298 af 8.10.2011.