Sag anlagt den 21. april 2008 - Beifa Group mod KHIM - Schwan-STABILO Schwanhäußer (design af skriveredskaber)

(Sag T-148/08)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Beifa Group Co. Ltd (tidligere Ningbo Beifa Group Co. Ltd) (Zhejiang, Kina) (ved barrister R. Davis og solicitor N. Cordell)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Schwan-STABILO Schwanhäußer GmbH & Co KG (Heroldsberg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 31. januar 2008 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1352/2006-3 annulleres.

Sagen hjemvises til Ugyldighedsafdelingen med henblik på en videre undersøgelse af de i ugyldighedsbegæringen rejste spørgsmål.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: design for "skriveredskaber" - det registrerede EF-design nr. 352315-0007

Indehaver af EF-designet: Beifa Group Co. Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Schwan-STABILO Schwanhäußer GmbH & Co KG

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: et nationalt figurmærke, som forestiller et skriveredskab, og som er registreret den 14. december 2006 for varer i klasse 16 - registrering nr. DE 30045470

Ugyldighedsafdelingens afgørelse: det omtvistede design erklæres ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra e), i Rådets forordning nr. 6/2002, idet Tredje Appelkammer har anvendt et ukorrekt kriterium ved fastlæggelsen af, om sagsøgeren har gjort brug af varemærket i fornødent omfang. Tredje Appelkammer burde have undersøgt, om den brug, som den anden part i sagen for appelkammeret har gjort af varemærket, både falder ind under artikel 25, stk. 1, litra e), i Rådets forordning nr. 6/2002 og tysk national ret. Tredje Appelkammer burde i forbindelse med dets afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 1, litra e), i Rådets forordning nr. 6/2002 have anvendt det kriterium for varemærkekrænkelse, som gælder i tysk national ret.

____________