Language of document :

Sag anlagt den 17. april 2008 - Deutsche Rockwool Mineralwoll mod KHIM - Redrock Construction (REDROCK)

(Sag T-146/08)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche Rockwool Mineralwoll GmbH & Co. OHG (Gladbeck, Tyskland) (ved Rechtsanwältin S. Beckmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Redrock Construction s.r.o. (Prag, Tjekkiet)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 18. februar 2008 af Harmoniseringskontoret i sag R 506/2007-4 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Redrock Construction s.r.o.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "REDROCK" for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 2, 17, 19, 36 og 37 (ansøgning nr. 3 866 365).

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Deutsche Rockwool Mineralwoll GmbH & Co. OHG.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske ordmærke "Rock" for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 6-8, 17, 19, 37 og 42 (nr. 302 29 274). Indsigelsen omfattede registrering i alle klasserne, bortset fra klasse 36.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen og delvist afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den påklagede afgørelse og afvisning af indsigelsen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 40/94 1, da der er risiko for forveksling, eller i det mindste risiko for, at der antages at være en forbindelse mellem de omtvistede varemærker.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).