Sag anlagt den 19. februar 2016 – Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen

(Sag T-77/16)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ryanair Ltd (Dublin, Irland) og Airport Marketing Services Ltd (Dublin) (ved advokaterne G. Berrisch, E. Vahida og I. Metaxas-Maragkidis og solicitor B. Byrne)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Artikel 1, stk. 2, og artikel 3, 4 og 5, i Europa-Kommissionens afgørelse af 1. oktober 2014 i statsstøttesag SA.27339, der fastslog, at Ryanair og Airport Marketing Services havde modtaget ulovlig statsstøtte fra Flugplatz GmbH Aeroville Zweibrücken (“FGAZ”)/Flughafen Zweibrücken GmbH (“FZG”) og delstaten Rheinland-Pfalz, som var uforenelig med det indre marked, annulleres, for så vidt som den angår sagsøgerne.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at afgørelsen tilsidesætter artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, princippet om god forvaltningsskik og sagsøgernes ret til forsvar, idet Kommissionen undlod at give sagsøgerne aktindsigt i undersøgelsens sagsakter og undlod at give dem mulighed for effektivt at gøre deres synspunkter gældende.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen anvendte den markedsøkonomiske test (”MEO”) urigtigt, ved at foretage en samlet behandling af aftalen om lufthavnstjenester med Ryanair og markedsføringsaftalen med AMS. Derudover nægtede Kommissionen fejlagtigt at lægge en sammenlignende analyse til grund. Subsidiært gøres det gældende, at Kommissionen undlod at tilkende markedsføringstjenesterne en passende værdi, med urette forkastede rationalet bag delstatens beslutning om at købe sådanne ydelser, fejlagtigt forkastede den mulighed, at en del af markedsføringstjenesterne kunne være blevet købt til formål af almen interesse, støttede sine konklusioner på ufuldstændige og uhensigtsmæssige data ved sin beregning af indtjeningen, anvendte en urimelig kort tidshorisont, med urette udelukkende støttede sin vurdering på den aftalte rute og så bort fra de netværkseksternaliteter, som lufthavnen kunne forvente at opnå ved sin forbindelse med Ryanair.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, fordi Kommissionen ikke havde påvist, at der forelå selektivitet.

Med det fjerde anbringende gøres det subsidiært gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, og artikel 108, stk. 2, TEUF, idet Kommissionen foretog et åbenbart fejlskøn og begik en retlig fejl ved at fastslå, at støtten til Ryanair og AMS var lig med lufthavnens samlede marginale tab i stedet for den faktiske fordel for Ryanair og AMS. Kommissionen burde have undersøgt, i hvilket omfang den angivelige fordel faktisk var blevet videregivet til Ryanairs passagerer. Endvidere undlod Kommissionen at kvantificere den mulige konkurrencefordel, som Ryanair måtte have nydt via lufthavnens betalingsstrømme vedrørende priser, der (angiveligt) var mindre end omkostningerne. Endelig undlod Kommissionen at give en passende forklaring på, hvorfor tilbagesøgning af det i afgørelsen angivne støttebeløb var nødvendigt for at sikre genetableringen af omstændighederne før tildelingen af støtten.

____________