Language of document : ECLI:EU:T:2009:264





Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. juli 2009 – infeurope mod Kommissionen

(Sag T-176/08)

»Passivitets-, annullations- og erstatningssøgsmål – offentlige tjenesteydelsesaftaler – udbud vedrørende vedligeholdelse af KHIM’s edb-systemer – administrativ klage til Kommissionen – Kommissionens stiltiende beslutning om afvisning – nye påstande – forbindelse mellem passivitetssøgsmål og erstatningssøgsmål – åbenbart afvisningsgrundlag«

1.                     Passivitetssøgsmål – passivitet – begreb – administrativ klage over afgørelse fra formanden for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked i forbindelse med indgåelse af en offentlig kontrakt – Kommissionens stiltiende afvisning – ikke omfattet – afvisning af passivitetssøgsmålet (art. 232 EF; Rådets forordning nr. 40/94, art. 118) (jf. præmis 36-40)

2.                     Retspleje – sagens genstand – ændring under sagens behandling (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 42)

3.                     Erstatningssøgsmål – selvstændigt i forhold til annullations- og passivitetssøgsmål – åbenbart afvisningsgrundlag for annullations- og passivitetssøgsmål – erstatningspåstand snævert forbundet med påstanden om, at der fastslås passivitet – afvisning (art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 46-48)

Angående

For det første, principalt, påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet, idet den retsstridigt har undladt at annullere afgørelsen om tildeling af rammekontrakter som følge af den af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) gennemførte udbudsprocedure AO/042/05 om softwarevedligeholdelse, der vedrører KHIM’s systemer til drift af kernevirksomheden på området for varemærker og design, samt at bringe de særaftaler til ophør, der er indgået som følge af disse rammekontrakter, og subsidiært påstand om, at Kommissionens påståede stiltiende afvisning af sagsøgerens administrative klage af 2. december 2007 i forbindelse med den nævnte udbudsprocedure annulleres, og for det andet påstand om erstatning for den skade, der angiveligt er lidt som følge af Kommissionens påståede retsstridige undladelser.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

infeurope bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om European Dynamics SA’s begæring om intervention.

4)

infeurope, Kommissionen og European Dynamics bærer hver deres egne omkostninger forbundet med begæringen om intervention.