Sag anlagt den 5. februar 2024 – Coöperatieve Rabobank mod Kommissionen

(Sag T-57/24)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Coöperatieve Rabobank (Utrecht, Nederlandene) (ved advokaterne R. Wesseling and F. Brouwer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse C(2023) 7811 af 22. november 2023 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT. 40512 – eurodenominerede obligationer (EDB)) (»afgørelsen«) annulleres i henhold til artikel 263 TEUF

subsidiært annulleres afgørelsens artikel 1 delvist i henhold til artikel 263 TEUF, og den i afgørelsens artikel 2 fastsatte bøde nedsættes i medfør af artikel 261 TEUF

under alle omstændigheder nedsættes den bøde, der er fastsat i afgørelsens artikel 2, i medfør af artikel 261 TEUF

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger, subsidiært en passende del af omkostningerne i medfør af artikel 134 i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl, fremlagde en utilstrækkelig begrundelse og/eller anlagde en urigtig bedømmelse af beviserne, idet den fastslog, at Radobank har udvist en adfærd, der har til formål at begrænse og/eller fordreje konkurrencen som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF. Navnlig

har Kommissionen ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at alle kommunikationen i afgørelsen har til formål at begrænse konkurrencen

omfatter Kommissionens beskyldninger urigtigt kommunikation, der alene omfatter handler mellem Rabobank og Deutsche Bank.

Andet anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl, fremlagde en utilstrækkelig begrundelse og/eller anlagde en urigtig bedømmelse af beviserne, idet den konkluderede i henhold til artikel 101 TEUF, at (a) adfærden forfulgte et samlet formål eller en overordnet plan og (b) den angivelige overtrædelse forsatte igennem den relevante periode. Navnlig

godtgjorde Kommissionen ikke, at al kommunikation forfulgte den konkurrencebegrænsende plan, der gøres gældende i afgørelsen

godtgjorde Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang, at de forskellige eksempler på angivelig konkurrencebegrænsende kontakt udgør en uafbrudt og vedvarende overtrædelse, der varede mere end ti år.

Tredje anbringende om, at Kommissionens metode med henblik på fastsættelse af bøderne er i strid med artikel 23 i forordning 1/2003, retningslinjerne for beregning af bøder og proportionalitetsprincippet. Navnlig

har Kommissionen ikke grundlag for at pålægge en bøde for de perioder, hvor overtrædelsen var afbrudt

er bøden i afgørelsen uforholdsmæssig i forhold til grovheden og den økonomiske betydning af den angivelige overtrædelse, der består i et meget lille antal angivelig konkurrencebegrænsende kontakter, der er fordelt over en meget lang tidsmæssig periode

erstatningsværdien for »afsætningens værdi« i afgørelsen overdriver Rabobanks indtægter i betydeligt omfang og derfor den økonomiske betydning af den angivelige overtrædelse, idet der ses bort fra konceptet »afsætningens værdi« og forpligtelsen til at anvende de »bedste, tilgængelige oplysninger« i retningslinjerne for beregning af bøder.

____________