Language of document :

Rettens dom af 11. juli 2017 – Viraj Profiles mod Rådet

(Sag T-67/14) 1

(Dumping – import af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien – fastlæggelse af produktionsomkostningerne – salgsomkostninger, administrationsomkostninger og andre generalomkostninger – begrundelsespligt – skade – årsagsforbindelse – klage – indledning af undersøgelsen – åbenbart urigtigt skøn)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Viraj Profiles Ltd (Maharashtra, Indien) (ved advokaterne V. Akritidis og Y. Melin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved B. Driessen, derefter ved H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne R. Bierwagen, C. Hipp og D. Reich)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 af 5. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på import af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien (EUT 2013, L 298, s. 1), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 af 5. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told annulleres, for så vidt som den vedrører Viraj Profiles Ltd.

2)    Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Viraj Profiles afholdte omkostninger.

3)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 112 af 14.4.2014.