Language of document :

Rettens kendelse af 23. marts 2012 - Ecologistas en Acción mod Kommissionen

(Sag T-341/11) 

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - stiltiende afslag på aktindsigt

- retlig interesse - udtrykkelig afgørelse vedtaget efter sagsanlægget - ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Ecologistas en Acción-CODA (Madrid, Spanien) (ved advokat J. Doreste Hernández)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved I. Martínez del Peral og P. Costa de Oliveira, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (først ved abogado del Estado M. Muñoz Pérez, bistået af advokat J.M. Rodriguez Cârcamo, derefter ved abogado del Estado S. Centeno Huerta)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afgørelse, hvorved sagsøgeren blev nægtet aktindsigt i visse dokumenter vedrørende godkendelse af projektet vedrørende konstruktionen af en havn i Granadilla (Tenerife, Spanien), som den spanske forvaltning har forelagt Kommissionen i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Ecologistas en Acción-CODA's omkostninger.

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 252 af 27.8.2011.