Sag T-400/11

Altadis, SA

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – statsstøtte – støtteordning, der muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder – afgørelse, der erklærer støtteordningen uforenelig med det indre marked og ikke foreskriver tilbagesøgning af støtten – retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger – ikke individuelt berørt – tilbagebetalingspligt foreligger ikke – afvisning«

Sammendrag – Rettens kendelse (Ottende Afdeling) af 9. september 2013

1.      Retslig procedure – Rettens forpligtelse til at indlede den mundtlige forhandling, inden den tager stilling til en formalitetsindsigelse – foreligger ikke

(Rettens procesreglement, art. 114, stk. 1 og 3)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – kommissionsbeslutning, der forbyder en støtteordning til fordel for en sektor – sag anlagt af en virksomhed, som har modtaget en individuel støtte tildelt i henhold til denne ordning, men som ikke er underlagt en tilbagesøgningspligt – afvisning

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – sondring mellem at være individuelt berørt og retlig interesse

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

4.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet regelfastsættende retsakt i artikel 263, stk. 4 TEUF’s forstand – enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter – kommissionsbeslutning, der forbyder en støtteordning til fordel for en sektor – retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i denne traktatsbestemmelse – udelukkelse

(Art. 263, stk. 4, TEUF og 288, stk. 4, TEUF)

5.      EU-ret – principper – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – Rettens afvisning af et annullationssøgsmål til prøvelse af en beslutning om statsstøtte – muligt at foreslå den nationale ret at foretage en præjudiciel forelæggelse

(Art. 263 TEUF og 267 TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 19)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 23, 25, 26, 28, 31, 33, 34, 39 og 41)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38)

4.      En retsakt, der indeholder gennemførelsesforanstaltninger, såsom en afgørelse fra Kommissionen, der forbyder en støtteordning til fordel for en sektor, kan ikke kvalificeres som en regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger i den i artikel 263, stk. 4, TEUF omhandlede forstand.

En sådan afgørelse er i medfør af artikel 288, stk. 4, TEUF kun bindende i alle enkeltheder for dem, den er rettet til. Pligten til at afslå at drage fordel af den omtvistede ordning, at annullere de tildelte skattemæssige fordele og at tilbagesøge den støtte, der er udbetalt i medfør af denne ordning, er dermed bindende retsvirkninger af den anfægtede afgørelse for den medlemsstat, til hvem afgørelsen er rettet.

Afgørelsen har derimod ikke sådanne retsvirkninger for dem, der har draget fordel af den omtvistede ordning, fordi erklæringen om uforenelighed ikke i sig selv indebærer noget påbud eller forbud for disse modtagere. Da uforenelighedens betydning ikke nødvendigvis er den samme for hver af modtagerne i henhold til den omtvistede ordning, skal følgerne af uforeneligheden individualiseres ved en retsakt udstedt af de kompetente nationale myndigheder, såsom en skatteansættelse, der udgør en foranstaltning til gennemførelse i den i artikel 263, stk. 4, TEUF omhandlede forstand.

Det er i denne henseende uden betydning, at den medlemsstat, til hvem afgørelsen er rettet, ikke har nogen skønsmargen i forbindelse med gennemførelsen af retsakten. Det manglende skøn er et kriterium, som bestemt skal undersøges med henblik på at fastslå, om betingelsen om, at sagsøgeren skal være umiddelbart berørt, er opfyldt. Kravet om, at en retsakt ikke fastsætter gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF, udgør imidlertid en betingelse, der adskiller sig fra betingelsen om at være umiddelbart berørt.

(jf. præmis 45-48)

5.      Unionen er en retsunion, inden for hvilken dens institutioner er undergivet kontrol med, at deres retsakter er forenelige med traktaten og med de almindelige retsgrundsætninger, som de grundlæggende rettigheder er en del af. Borgerne skal derfor have adgang til en effektiv domstolsbeskyttelse af de rettigheder, som tilkommer dem i medfør af EU-retten.

En sagsøger er langt fra at være frataget enhver effektiv domstolsbeskyttelse, idet der, selv hvis annullationssøgsmålet afvises, intet er til hinder for, at sagsøgeren ved den nationale ret anfægter foranstaltningerne til gennemførelse af Kommissionens afgørelse, der forbyder en støtteordning til fordel for en sektor, og navnlig den skatteansættelse, som afslår tildeling af støtte i henhold til ordningen. Den nationale ret kan således i denne forbindelse kontrollere gyldigheden af afgørelsen, og i givet fald forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål om gyldigheden i medfør af artikel 267 TEUF.

(jf. præmis 50)