Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. maj 2013 – Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-198/12 R)

(Særlige rettergangsformer – grænseværdier i legetøj for antimon, arsenik, barium, bly og kviksølv – Kommissionens afslag på at tillade de nationale bestemmelser, som er meddelt af de tyske myndigheder, om opretholdelse af grænseværdierne for disse stoffer, i deres helhed – begæring om foreløbige forholdsregler – formaliteten – uopsættelighed – fumus boni juris – interesseafvejning)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og A. Wiedmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Patakia og G. Wilms, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Anmodning om tilladelse til foreløbig opretholdelse af de nationale bestemmelser, som de tyske myndigheder har meddelt, om grænseværdierne for antimon, arsenik, barium, bly og kviksølv i legetøj indtil Rettens afgørelse om sagens realitet.

Konklusion

Europa-Kommissionen tillader opretholdelsen af de nationale bestemmelser, som Forbundsrepublikken Tyskland har meddelt, om grænseværdierne for antimon, arsenik, barium, bly og kviksølv i legetøj indtil Retten har truffet afgørelse i hovedsagen.

I øvrigt forkastes begæringen om foreløbige forholdsregler.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.