Language of document :

EU-Personalerettens dom (Plenum) af 26. oktober 2006 - Landgren mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

(Sag F-1/05) 1

(Midlertidig ansat - tidsubegrænset kontrakt - afskedigelse - utilstrækkelig faglig indsats - begrundelsespligt - åbenbart urigtigt skøn)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Pia Landgren (Torino, Italien) (ved avocat M.-A. Lucas)

Sagsøgt: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ved direktør M. Dunbar, bistået af avocat G. Vandersanden)

Sagens genstand

Dels annullation af afgørelsen om afskedigelse af sagsøgeren, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

Den af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut trufne afgørelse af 25. juni 2004 om opsigelse af Pia Landgrens tidsubegrænsede kontrakt som midlertidig ansat annulleres.

Parterne fremsender, inden for en frist på tre måneder at regne fra denne doms afsigelse, enten beløbet på den efter aftale fastsatte økonomiske godtgørelse, som følger af ulovligheden af afgørelsen af 25. juni 2004, eller, i mangel af en aftale herom, deres påstande opgjort i tal vedrørende dette beløb, til Retten.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________

1 - EUT C 182 af 23.7.2005, s. 39 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-180/05 og henvist til Retten for EU-Personalesager ved kendelse af 15.12.2005).