Language of document :

Rettens dom af 12. oktober 2011 - Alliance One International mod Kommissionen

(Sag T-41/05) 1

(Konkurrence - aftaler - det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak - beslutning, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - bøder - tilregnelse af ulovlig adfærd - maksimumsgrænse på 10% af omsætningen - afskrækkende virkning - formildende omstændigheder)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alliance One International, Inc., tidligere Dimon Inc. (Danville, Virginia, De Forenede Stater) (først ved advokaterne L. Bergkamp, H. Cogels, J. Dhont, M. Marañon Hermoso og A. Emch, derefter ved M. Odriozola Alén, J. Folguera Crespo, P. Vidal Martínez, M. Barrantes Diaz og A. João Vide)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved É. Gippini Fournier og F. Amato, derefter ved É. Gippini Fournier, N. Khan og J. Bourke, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1 [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 - Råtobak - Spanien), samt, subsidiært, en påstand om nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren ved denne beslutning.

Konklusion

1)    Den del af bøden, der er pålagt Agroexpansión, SA ved artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1 [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 - Råtobak - Spanien), hvis betaling Alliance One International, Inc. hæfter for in solidum med Agroexpansión, fastsættes til 2 187 000 EUR.

2)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)    Alliance One International bærer ni tiendedele af sine egne omkostninger og betaler ni tiendedele af de omkostninger, som er afholdt af Europa-Kommissionen, mens sidstnævnte bærer en tiendedel af sine egne omkostninger og betaler en tiendedel af de omkostninger, som er afholdt af Alliance One International.

____________

1 - EUT C 93 af16.4.2005.