Language of document :

Rettens dom af 12. oktober 2011 - Agroexpansión mod Kommissionen

(Sag T-38/05) 1

(Konkurrence - aftaler - det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak - beslutning, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - bøder - tilregnelse af ulovlig adfærd - maksimumsgrænse på 10% af omsætningen - afskrækkende virkning - ligebehandling - formildende omstændigheder - samarbejde)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Agroexpansión, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. Folguera Crespo og P. Vidal Martínez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, É. Gippini Fournier og J. Bourke, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1 [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 - Råtobak - Spanien), samt en påstand om nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren ved denne beslutning.

Konklusion

1)    Den bøde, der blev pålagt Agroexpansión, SA ved artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1 [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 - Råtobak - Spanien), fastsættes til 2 430 000 EUR.

2)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)    Agroexpansión bærer ni tiendedele af sine egne omkostninger og betaler en tiendedel af Europa-Kommissionens omkostninger, mens sidstnævnte bærer en tiendedel af sine egne omkostninger og betaler en tiendedel af sagsøgerens omkostninger.

____________

1 - EUT C 82 af 2.4.2005.