Sag T-41/05

Alliance One International, Inc.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – aftaler – det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – fastsættelse af priser og opdeling af markedet – bøder – tilregnelse af den ulovlige adfærd – maksimumsgrænse på 10% af omsætningen – afskrækkende virkning – formildende omstændigheder«

Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 12. oktober 2011………………      ?II - 0000

Sammendrag af dom

1.      Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for moderselskabets bestemmende indflydelse på dets helejede datterselskaber

(Art. 81 EF)

2.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – relevant omsætning

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

3.      Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – Kommissionens overholdelse af ligebehandlingsprincippet

(Art. 81 EF)

4.      Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – datterselskabets selvstændighed

(Art. 81 EF)

5.      Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse

(Art. 230 EF og 253 EF)

6.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, tredje led)

7.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødens afskrækkende karakter

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03)

1.      På konkurrenceområdet kan et datterselskabs adfærd tilregnes moderselskabet, bl.a. når datterselskabet, selv om det er en selvstændig juridisk person, ikke frit bestemmer sin adfærd på markedet, men i det væsentlige følger instrukser fra moderselskabet, navnlig under hensyn til de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser mellem disse to virksomheder.

Moderselskabet og datterselskabet er i en sådan situation en del af samme økonomiske enhed og udgør derfor én virksomhed. Det er derfor ikke den omstændighed, at der i forholdet mellem moderselskabet og datterselskabet er tale om tilskyndelse til overtrædelsen, og endnu mindre førstnævntes inddragelse i den nævnte overtrædelse, men den omstændighed, at de udgør en enkelt virksomhed i artikel 81 EF’s forstand, som giver Kommissionen mulighed for at rette beslutningen, hvorved der pålægges en bøde, til moderselskabet.

Kommissionen bør ikke begrænse sig til at fastslå, at moderselskabet er i stand til at udøve en bestemmende indflydelse på datterselskabets adfærd, men bør ligeledes undersøge, om denne indflydelse faktisk er blevet udøvet.

I det konkrete tilfælde, hvor moderselskabet ejer 100% af kapitalen i det datterselskab, som har overtrådt konkurrencereglerne, kan det pågældende moderselskab dels udøve en bestemmende indflydelse på dette datterselskabs adfærd, dels foreligger der en simpel formodning om, at det pågældende moderselskab faktisk udøver en bestemmende indflydelse på datterselskabets adfærd.

Det er under disse omstændigheder tilstrækkeligt, at Kommissionen beviser, at hele kapitalen i et datterselskab ejes af moderselskabet, for at formode, at moderselskabet udøver en bestemmende indflydelse på dette datterselskabs handelspolitik. Kommissionen vil derefter være i stand til at anse moderselskabet for solidarisk ansvarligt for betaling af den bøde, som er pålagt datterselskabet, medmindre dette moderselskab, som det påhviler at afkræfte den pågældende formodning, fører tilstrækkelige beviser med henblik på at godtgøre, at dets datterselskab optræder selvstændigt på markedet.

Formodningen, der støttes på ejerskabet af hele kapitalen, kan anvendes ikke alene i den situation, hvor der foreligger en direkte forbindelse mellem moderselskabet og dets datterselskab, men ligeledes i den situation, hvor denne forbindelse er indirekte gennem et andet datterselskab, der er placeret imellem dem.

(jf. præmis 92-96 og 98)

2.      Ifølge artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 kan Kommissionen ved beslutning pålægge virksomheder, som har begået en overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF, bøder, som ikke må overstige 10% af omsætningen i det foregående regnskabsår i hver af de virksomheder, som har medvirket ved overtrædelsen. Samme bestemmelse var fastsat i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17.

Den omsætning, der er nævnt i disse bestemmelser, henviser til den berørte virksomheds samlede omsætning, dvs. den virksomhed, som er blevet tilregnet overtrædelsen, og som derfor er blevet fundet ansvarlig.

Hvad angår begrebet det »foregående regnskabsår«, der fremgår af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, skal det forstås som det sidste regnskabsår før vedtagelsen af Kommissionens beslutning, undtagen i særlige situationer, hvor omsætningen i det sidste regnskabsår ikke giver nogen anvendelig indikation af den pågældende virksomheds reelle økonomiske situation og det passende niveau for den bøde, der bør pålægges denne virksomhed.

Når Kommissionen konkluderer, at moder- og datterselskabet udgør en enkelt økonomisk enhed, og følgelig gør moderselskabet solidarisk ansvarligt for overtrædelsen og for betalingen af bøden og lader moderselskabet optræde blandt adressaterne for sin beslutning, kan Kommissionen ved beregningen af det loft på 10%, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, basere sig på moderselskabets samlede omsætning i det år, der gik forud for det år, hvor beslutningen blev vedtaget.

(jf. præmis 99-101, 165 og 166)

3.      Når Kommissionen i en sag vedrørende en overtrædelse af Unionens konkurrenceregler, der implicerer flere forskellige virksomheder, inden for de rammer, der er fastsat af retspraksis, vedtager en bestemt metode for at afgøre, om der er grundlag for at gøre både de datterselskaber, der faktisk har begået overtrædelsen, og deres moderselskaber ansvarlige, bør Kommissionen bortset fra særlige omstændigheder med henblik herpå basere sig på de samme kriterier i forhold til alle virksomhederne. Kommissionen er nemlig forpligtet til at overholde ligebehandlingsprincippet, der kræver, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet.

(jf. præmis 123)

4.      På konkurrenceområdet kan et datterselskabs selvstændighed i forhold til dets moderselskab ikke udelukkende vurderes på baggrund af dets aktiviteter på det af overtrædelsen berørte produktområde. For at det kan fastslås, om et datterselskab selvstændigt bestemmer sin adfærd på markedet, skal de samlede relevante omstændigheder vedrørende de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser mellem datterselskabet og moderselskabet tages i betragtning, hvilke omstændigheder kan variere fra sag til sag og derfor ikke kan gøres til genstand for en udtømmende opregning.

Den omstændighed, at moderselskabet aldrig har iværksat nogen kontrolmekanisme med hensyn til datterselskabets aktiviteter inden for det område, som blev berørt af overtrædelsen, er således ikke tilstrækkelig til at fastslå, at sidstnævnte optrådte selvstændigt på markedet. Det samme gælder fraværet af en ordre eller instruktion fra moderselskabet til datterselskabet vedrørende dets indkøbspolitik eller møder med de andre medlemmer af kartellet.

(jf. præmis 158 og 160)

5.      Inden for rammerne af et annullationssøgsmål er anbringendet om manglende eller utilstrækkelig begrundelse for en retsakt et anbringende, der angår grundlæggende retsprincipper, som Unionens retsinstanser kan, ja endog skal tage under påkendelse ex officio, og som derfor kan påberåbes af parterne på et hvilket som helst trin af sagen.

(jf. præmis 170)

6.      Ved en overtrædelse af Unionens konkurrenceregler kan det forhold, at overtrædelsen ophører straks efter Kommissionens første indgriben, logisk kun være en formildende omstændighed, hvis der er grund til at formode, at de pågældende virksomheder blev tilskyndet til at ophøre med deres konkurrencestridige adfærd som følge af de pågældende indgreb, idet det tilfælde, hvor overtrædelsen allerede er ophørt før tidspunktet for Kommissionens første indgreb, ikke er omfattet af punkt 3, tredje led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten.

Selv om Kommissionen finder, at overtrædelsen ophørte samme dag, som den gennemførte sine første kontrolundersøgelser, er det fuldt berettiget, hvis Kommissionen ikke anser dette ophør for en formildende omstændighed. En nedsættelse af bøden under hensyn til, at overtrædelsen er bragt til ophør straks efter Kommissionens første indgreb, kan ikke ske automatisk, men afhænger af den vurdering af omstændighederne i det konkrete tilfælde, som Kommissionen foretager inden for rammerne af sit skøn. Anvendelsen af retningslinjernes punkt 3, tredje led, til fordel for en virksomhed vil være særlig rimelig i en situation, hvor den pågældende adfærds konkurrencestridige karakter ikke er klar. Omvendt vil det i princippet være mindre passende at anvende den i en situation, hvor adfærden klart er i strid med konkurrencereglerne, forudsat at den er påvist.

(jf. præmis 192 og 194)

7.      Ved en overtrædelse af Unionens konkurrenceregler kan Kommissionen, når et moder- og datterselskab sammen udgør én og samme virksomhed i året, der gik forud for det år, hvor den kommissionsbeslutning, der pålægger en bøde, blev vedtaget, anvende en multiplikationsfaktor med henblik på en afskrækkende virkning, der baserer sig på den pågældende virksomheds størrelse og samlede ressourcer i det år.

Det forhold, at der tages hensyn til den berørte virksomheds størrelse og samlede ressourcer med henblik på at gøre den pålagte bøde afskrækkende, skyldes den virkning, der tilstræbes over for nævnte virksomhed, idet bøden ikke bør være ubetydelig bl.a. i forhold til virksomhedens økonomiske kapacitet. For at kunne måle den afskrækkende virkning af en bøde over for en virksomhed, der er blevet erklæret ansvarlig for en overtrædelse, kan der derfor ikke tages hensyn til den situation, som herskede ved starten af overtrædelsen. Et sådant hensyn ville risikere enten at munde ud i en bøde, der er for lav til at være tilstrækkeligt afskrækkende i det tilfælde, hvor den berørte virksomheds omsætning i mellemtiden er steget, eller at munde ud i en bøde, der er højere, end hvad der er nødvendigt for at være afskrækkende i det tilfælde, hvor den berørte virksomheds omsætning i mellemtiden er faldet.

(jf. præmis 210 og 211)