Language of document :

Sag anlagt den 14. oktober 2005 - Zuffa mod KHIM

(Sag T-379/05)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Zuffa, LLC (Las Vegas, USA) [ved: barrister S. Malynicz og solicitor M. Blair]

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 8. august 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 24/2005-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket "ULTIMATE FIGHTING" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 25, 28 og 41 - ansøgning nr. 2 766 590.

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering af alle de ansøgte varer og tjenesteydelser.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Ordet ULTIMATE FIGHTING, set som en helhed, er ikke et fællesnavn eller et sædvanligt navn i forhold til de ansøgte varer og tjenesteydelser. Appelkammeret foretog ikke en tilstrækkelig undersøgelse af hele varemærket i forhold til alle de ansøgte varer og tjenesteydelser.

____________