Language of document :

Sag anlagt den 4. marts 2013 - Pro-Aqua International mod KHIM - Rexair (WET DUST CAN'T FLY)

(Sag T-133/13)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Pro-Aqua International GmbH (Ansbach, Tyskland) (ved advokat T. Raible)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Rexair LLC (Troy, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 17. december 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 211/2012-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling ved Harmoniseringskontoret og appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket "WET DUST CAN'T FLY" for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 7 og 37 (EF-varemærkeregistrering nr. 6 668 073)

Indehaver af EF-varemærket: Rexair LLC

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Pro-Aqua International GmbH

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen er støttet på artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 207/2009.

____________