Language of document :

Rettens dom af 30. april 2015 – Hitachi Chemical Europe m.fl. mod ECHA

(Sag T-135/13) 1

(REACH – identifikation af visse respiratorisk sensibiliserende stoffer som særligt problematiske stoffer – problematisk i samme grad – annullationssøgsmål – umiddelbart berørt – formaliteten – ret til forsvar – proportionalitet)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Hitachi Chemical Europe GmbH (Düsseldorf, Tyskland), Polynt SpA (Scanzorosciate, Italien) og Sitre Srl (Milano, Italien) (ved advokaterne C. Mereu og K. Van Maldegem)

Sagsøgte: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä, W. Boere og T. Zbihlej, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgerne: REACh ChemAdvice GmbH (Kelkheim, Tyskland) og New Japan Chemical (Osaka, Japan) (ved C. Mereu og K. Van Maldegem)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Nederlandene (ved B. Koopman, M. Bulterman og C. Schillemans, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved K. Mifsud-Bonnici og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om delvis annullation af afgørelse ED/169/2012 truffet den 18. december 2012 af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) vedrørende optagelse af særligt problematiske stoffer på kandidatlisten i henhold til artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1), for så vidt som denne afgørelse vedrører hexahydromethylphthalsyreanhydrid (EF nr. 247-094-1), hexahydro-4-methylphthalsyreanhydrid (EF nr. 243-072-0) hexahydro-1-methylphthalsyreanhydrid (EF nr. 256-356-4), og hexahydro-3-methylphthalsyreanhydrid (EF nr. 260-566-1).

Konklusion

1)    Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) frifindes.

2)    Hitachi Chemical Europe GmbH, Polynt SpA og Sitre Srl bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af ECHA.

3)    Kongeriget Nederlandene, Europa-Kommissionen, REACh ChemAdvice GmbH og New Japan Chemical bærer deres egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 129 af 4.5.2013.