Sag T-38/05
Agroexpansión, SA
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence – aftaler – det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – fastsættelse af priser og opdeling af markedet – bøder – tilregnelse af den ulovlige adfærd – maksimumsgrænse på 10% af omsætningen – afskrækkende virkning – ligebehandling – formildende omstændigheder – samarbejde«
Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 12. oktober 2011………………. ?II ‑ 0000
Sammendrag af dom
1. Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for moderselskabets bestemmende indflydelse på dets helejede datterselskaber
(Art. 81 EF)
2. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – relevant omsætning
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)
3. Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – Kommissionens overholdelse af ligebehandlingsprincippet
(Art. 81 EF)
4. Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – datterselskabets selvstændighed
(Art. 81 EF)
5. Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse
(Art. 230 EF og 253 EF)
6. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødens afskrækkende karakter
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03)
7. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder – overtrædelsens ophør efter Kommissionens indgriben
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, tredje led)
8. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden som modydelse for den anklagede virksomheds samarbejde
(Rådets forordning nr. 17 og nr. 1/2003; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04)
1. På konkurrenceområdet kan et datterselskabs adfærd tilregnes moderselskabet, bl.a. når datterselskabet, selv om det er en selvstændig juridisk person, ikke frit bestemmer sin adfærd på markedet, men i det væsentlige følger instrukser fra moderselskabet, navnlig under hensyn til de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser mellem disse to virksomheder.
Moderselskabet og datterselskabet er i en sådan situation en del af samme økonomiske enhed og udgør derfor én virksomhed. Det er derfor ikke den omstændighed, at der i forholdet mellem moderselskabet og datterselskabet er tale om tilskyndelse til overtrædelsen, og endnu mindre førstnævntes inddragelse i den nævnte overtrædelse, men den omstændighed, at de udgør en enkelt virksomhed i artikel 81 EF’s forstand, som giver Kommissionen mulighed for at rette beslutningen, hvorved der pålægges en bøde, til moderselskabet.
Kommissionen bør ikke begrænse sig til at fastslå, at moderselskabet er i stand til at udøve en bestemmende indflydelse på datterselskabets adfærd, men bør ligeledes undersøge, om denne indflydelse faktisk er blevet udøvet.
I det konkrete tilfælde, hvor moderselskabet ejer 100% af kapitalen i det datterselskab, som har overtrådt konkurrencereglerne, kan det pågældende moderselskab dels udøve en bestemmende indflydelse på dette datterselskabs adfærd, dels foreligger der en simpel formodning om, at det pågældende moderselskab faktisk udøver en bestemmende indflydelse på datterselskabets adfærd.
Det er under disse omstændigheder tilstrækkeligt, at Kommissionen beviser, at hele kapitalen i et datterselskab ejes af moderselskabet, for at formode, at moderselskabet udøver en bestemmende indflydelse på dette datterselskabs handelspolitik. Kommissionen vil derefter være i stand til at anse moderselskabet for solidarisk ansvarligt for betalingen af den bøde, som er pålagt datterselskabet, medmindre dette moderselskab, som det påhviler at afkræfte den pågældende formodning, fører tilstrækkelige beviser med henblik på at godtgøre, at dets datterselskab optræder selvstændigt på markedet.
Formodningen, der støttes på ejerskabet af hele kapitalen, kan anvendes ikke alene i den situation, hvor der foreligger en direkte forbindelse mellem moderselskabet og dets datterselskab, men ligeledes i den situation, hvor denne forbindelse er indirekte gennem et andet datterselskab, der er placeret imellem dem.
(jf. præmis 102-106 og 108)
2. Ifølge artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 kan Kommissionen ved beslutning pålægge virksomheder, som har begået en overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF, bøder, som ikke må overstige 10% af omsætningen i det foregående regnskabsår i hver af de virksomheder, som har medvirket ved overtrædelsen. Samme bestemmelse var fastsat i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17.
Den omsætning, der er nævnt i disse bestemmelser, henviser til den berørte virksomheds samlede omsætning, dvs. den virksomhed, som er blevet tilregnet overtrædelsen, og som derfor er blevet fundet ansvarlig.
Hvad angår begrebet det »foregående regnskabsår«, der fremgår af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, skal det forstås som det sidste regnskabsår før vedtagelsen af Kommissionens beslutning, undtagen i særlige situationer, hvor omsætningen i dette sidste regnskabsår ikke giver nogen anvendelig indikation af den pågældende virksomheds reelle økonomiske situation og det passende niveau for den bøde, der bør pålægges denne virksomhed.
Når Kommissionen konkluderer, at der foreligger en økonomisk enhed mellem et moderselskab og dets datterselskab, og følgelig holder dette moderselskab solidarisk ansvarligt for overtrædelsen samt for betalingen af bøden, og lader moderselskabet fremgå som adressat for beslutningen, kan Kommissionen med føje tage hensyn til moderselskabets konsoliderede omsætning i det regnskabsår, der gik forud for vedtagelsen af Kommissionens beslutning, for at beregne loftet på 10% som omhandlet i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003. Det er i denne henseende fuldstændigt irrelevant, at moderselskabet ikke kunne holdes solidarisk ansvarligt for overtrædelsen vedrørende perioden forud for moderselskabets opkøb af datterselskabet.
(jf. præmis 109-111, 174, 175 og 195)
3. Når Kommissionen i en sag vedrørende en overtrædelse af Unionens konkurrenceregler, der implicerer flere forskellige virksomheder, inden for de rammer, der er fastsat af retspraksis, vedtager en bestemt metode for at afgøre, om der er grundlag for at gøre både de datterselskaber, der faktisk har begået overtrædelsen, og deres moderselskaber ansvarlige, bør Kommissionen bortset fra særlige omstændigheder med henblik herpå basere sig på de samme kriterier i forhold til alle virksomhederne. Kommissionen er nemlig forpligtet til at overholde ligebehandlingsprincippet, der kræver, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet.
(jf. præmis 133)
4. På konkurrenceområdet kan et datterselskabs selvstændighed i forhold til dets moderselskab ikke udelukkende vurderes på baggrund af dets aktiviteter på det af overtrædelsen berørte produktområde. For at det kan fastslås, om et datterselskab selvstændigt bestemmer sin adfærd på markedet, skal de samlede relevante omstændigheder vedrørende de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser mellem datterselskabet og moderselskabet tages i betragtning, hvilke omstændigheder kan variere fra sag til sag og derfor ikke kan gøres til genstand for en udtømmende opregning.
Den omstændighed, at ingen af selskaberne i koncernen udøver kontrol med aktiviteterne i det datterselskab, der har begået en overtrædelse, er ikke tilstrækkelig til at fastslå, at dette datterselskab optrådte selvstændigt på markedet. Det samme gælder den omstændighed, at datterselskabet hverken har rådført sig med moderselskabet eller noget andet selskab i koncernen vedrørende dets indkøbspolitik for de varer, der er berørt af overtrædelsen.
(jf. præmis 164 og 168)
5. Inden for rammerne af et annullationssøgsmål er anbringendet om manglende eller utilstrækkelig begrundelse for en retsakt et anbringende, der angår grundlæggende retsprincipper, som Unionens retsinstanser kan, ja endog skal tage under påkendelse ex officio, og som derfor kan påberåbes af parterne på et hvilket som helst trin af sagen.
(jf. præmis 182)
6. I forbindelse med en overtrædelse af Unionens konkurrenceregler gælder, at en virksomheds størrelse og økonomiske styrke udgør forhold, som kan tages i betragtning ved beregningen af bøden, og særligt ved fastsættelsen af multiplikationsfaktoren, der har til formål at sikre en afskrækkende virkning. At der tages hensyn til den berørte virksomheds størrelse og samlede ressourcer med henblik på at gøre den pålagte bøde afskrækkende, skyldes den virkning, der tilstræbes over for nævnte virksomhed, idet bøden ikke kan være ubetydelig bl.a. i forhold til virksomhedens økonomiske kapacitet.
Når Kommissionen i denne forbindelse anvender den pågældende virksomheds størrelse og samlede ressourcer som kriterier for at bestemme, om der skal anvendes en multiplikationsfaktor med henblik på afskrækkelse, kan den pågældende virksomhed kun omfatte moderselskabet til det selskab, som har overtrådt de fællesskabsretlige konkurrenceregler, i de tilfælde hvor moderselskabet faktisk har udøvet en bestemmende indflydelse på nævnte selskabs adfærd.
Den virksomhed, hvis størrelse og samlede ressourcer der således er taget højde for, forveksles nødvendigvis med virksomheden i artikel 81 EF’s forstand, således som den er defineret i retspraksis. Hensynet til disse elementer for at sikre bødens tilstrækkeligt afskrækkende virkning skyldes den virkning, der tilstræbes over for den virksomhed, som bøden pålægges. Det tilstræbte formål er at sikre, at bøden er effektiv, ved at tilpasse beløbet for denne under hensyn til nævnte virksomheds samlede ressourcer og dens kapacitet til at fremskaffe de nødvendige midler til betaling af bøden. I tilfælde af, at det selskab, som har begået overtrædelsen, optræder selvstændigt på markedet og derfor i sig selv udgør en virksomhed, kan dette formål imidlertid, henset til selskabets selvstændighed, logisk set kun tage sigte på nævnte selskab, og i øvrigt ikke på andre selskaber i den koncern, som den tilhører. Hvis Kommissionen i et sådant tilfælde skulle tage højde for nævnte koncerns størrelse og økonomiske styrke for at bestemme, om der skulle anvendes en multiplikationsfaktor med henblik på afskrækkelse, ville den tilstræbte afskrækkende virkning ikke kun rent faktisk have indflydelse på en anden enhed end den virksomhed, der er ansvarlig for overtrædelsen, men endvidere kunne bøden bl.a. i betragtning af denne virksomheds økonomiske kapacitet blive uforholdsmæssigt stor, hvilket ville tilsidesætte proportionalitetsprincippet.
(jf. præmis 207, 208, 214 og 215)
7. Inden for rammerne af en overtrædelse af Unionens konkurrenceregler kan et ophør med overtrædelsen straks efter Kommissionens første indgriben logisk kun være en formildende omstændighed, hvis der er grund til at formode, at de pågældende virksomheder blev tilskyndet til at ophøre med deres konkurrencestridige adfærd som følge af de pågældende indgreb, idet det tilfælde, hvor overtrædelsen allerede er ophørt før tidspunktet for Kommissionens første indgreb, ikke er omfattet af punkt 3, tredje led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten.
Selv om Kommissionen måtte finde, at overtrædelsen er ophørt samme dag, som den har gennemført sine første kontrolundersøgelser, er det fuldt berettiget, at Kommissionen ikke lægger et sådant ophør til grund som en formildende omstændighed. En nedsættelse af bøden under hensyn til, at ophøret er bragt til ophør straks efter Kommissionens første indgreb, kan ikke ske automatisk, men afhænger af den vurdering af omstændighederne, som Kommissionen foretager inden for rammerne af sit skøn. Anvendelsen af retningslinjernes punkt 3, tredje led, til fordel for en virksomhed vil være særlig rimelig i en situation, hvor den pågældende adfærds konkurrencestridige karakter ikke er klar. Omvendt vil det i princippet være mindre passende at anvende den i en situation, hvor adfærden klart er i strid med konkurrencereglerne, forudsat at den er påvist.
(jf. præmis 229 og 231)
8. Inden for rammerne af en overtrædelse af Unionens konkurrenceregler har Kommissionen et vidt skøn med hensyn til bødeberegningsmetoden og kan herved tage hensyn til mange forhold, herunder de pågældende virksomheders samarbejde ved undersøgelserne gennemført af denne institutions tjenestegrene. Kommissionen har et vidt skøn, når den skal vurdere kvaliteten og brugbarheden af en virksomheds samarbejde, navnlig i forhold til andre virksomheders bidrag.
For at en bøde kan nedsættes i medfør af samarbejdsmeddelelsen, skal en virksomheds adfærd lette Kommissionens opgave med hensyn til konstatering og bekæmpelse af overtrædelser af konkurrencereglerne og være udtryk for en virkelig samarbejdsånd.
I denne sammenhæng er dokumenter, som fremsendes til Kommissionen som svar på en begæring om oplysninger på grundlag af artikel 11 i forordning nr. 17, fremsendt i henhold til en retlig forpligtelse og kan ikke tages i betragtning i henhold til meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, selv om de vil kunne anvendes som bevis for, at den virksomhed, som har afgivet oplysningerne, eller en anden virksomhed, har handlet i strid med konkurrencereglerne.
(jf. præmis 252, 253 og 268)