PERSONALERETTENS KENDELSE
(Første Afdeling)
4. februar 2011
Sag F-54/10
Luc Verheyden
mod
Europa-Kommissionen
»Personalesag – tjenestemænd – afgørelse truffet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om at fremsende oplysninger vedrørende fysiske personer til de italienske retslige myndigheder – en doms retsvirkninger for tredjemand – ligebehandlingsprincippet«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Luc Verheyden bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på at udbetale ham den samme erstatning på 3 000 EUR, som Kommissionen af Retten blev dømt til at betale hver af sagsøgerne i de sager, som gav anledning til Rettens dom af 28. april 2009, forenede sager F-5/05 og F-7/05, Violetti m.fl. mod Kommissionen.
Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Luc Verheyden betaler sagens omkostninger.
Sammendrag
1. Retspleje – behandling af sagens realitet før behandling af formaliteten – antagelse til realitetsbehandling
2. Tjenestemænd – ligebehandling – forskellig behandling af adressaterne for ens, individuelle afgørelser, idet nogle har anlagt sag til prøvelse af disse afgørelser og fået medhold og andre ikke – ingen forskelsbehandling
3. Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – princippet om god forvaltningsskik – rækkevidde – domstolsprøvelse – grænser
1. Unionens retsinstanser kan vurdere om et søgsmål af retsplejehensyn under alle omstændigheder må forkastes, uden at det er nødvendigt at afgøre, om sagen overhovedet kan antages til realitetsbehandling.
(jf. præmis 31)
Henvisning til:
Domstolen: 26. februar 2002, sag C-23/00 P, Rådet mod Bohringer, præmis 51 og 52
2. Adressaterne for flere ens, individuelle afgørelser, der er vedtaget i forbindelse med en fælles procedure, kan behandles forskelligt, idet udelukkende visse af disse adressater ved retten har opnået annullation heraf, mens andre ikke har anlagt sag og fået medhold ved de kompetente retter.
Situationen for en tjenestemand, hvis søgsmål er blevet afvist, er imidlertid objektivt set forskellig fra situationen for andre tjenestemænd, som har indleveret deres stævninger inden for søgsmålsfristerne, som således har fået medhold i, at der var begået en fejl for deres vedkommende, og som under disse omstændigheder har kunnet opnå, at institutionen blev dømt ved Personaleretten. Heraf følger, at institutionen åbenbart ikke har tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved at afvise at tildele sagsøgeren det samme beløb, som blev tildelt de øvrige tjenestemænd.
(jf. præmis 34 og 35)
Henvisning til:
Domstolen: 14. september 1999, sag C-310/97 P, Kommissionen mod AssiDomän Kraft Products m.fl., præmis 49-71
3. Ved anvendelse af princippet om god forvaltningsskik og af bistandspligten skal administrationen, når den træffer afgørelse om forhold vedrørende en tjenestemand, tage samtlige omstændigheder i betragtning, der kan være bestemmende for dens afgørelse, og den skal herved tage hensyn til ikke blot tjenestens, men tillige til den pågældende tjenestemands interesse. Institutionerne har ligeledes ret til, under særlig hensyntagen til deres ansatte, at udstrække de retsafgørelser, hvor andre tjenestemænd har fået medhold, til visse tjenestemænd, som ikke inden for fristerne har anfægtet de individuelle afgørelser, som vedrørte dem.
Da institutionerne imidlertid råder over et vidt skøn ved vurderingen af tjenestens interesse, skal Unionens retsinstansers kontrol begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende institution har holdt sig inden for rimelige grænser og ikke har misbrugt sine skønsbeføjelser på en åbenbar urigtig måde.
(jf. præmis 36 og 37)
Henvisning til:
Domstolen: 4. februar 1987, sag 417/85, Maurissen mod Revisionsretten, præmis 12; 11. januar 2001, sag C-389/98 P, Gevaert mod Kommissionen, præmis 44, 45 og 56
Retten: 15. september 1998, sag T-3/96, Haas m.fl. mod Kommissionen, præmis 53; 16. marts 2004, sag T-11/03, Afari mod ECB, præmis 42