Language of document : ECLI:EU:T:2015:921





Rettens dom (Første Afdeling) af 2. december 2015 – Kenzo mod KHIM – Tsujimoto (KENZO ESTATE)

(Sag T-528/13)

»EF-varemærker – indsigelsessag – international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret – ordmærket KENZO ESTATE – det ældre EF-ordmærke KENZO – relativ registreringshindring – omdømme – Artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 – begrundelsespligt – artikel 75 i forordning nr. 207/2009 – indsigelsen forkastes delvis«

1.                     EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – begrundelse for afgørelser – artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 – samme rækkevidde som artikel 296 TEUF (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum) (jf. præmis 17 og 22)

2.                     EF-varemærker – definition og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – betingelser – sammenhæng mellem varemærkerne – bedømmelseskriterier (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5) (jf. præmis 30)

3.                     EF-varemærker – definition og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – beviser, der skal fremlægges af indehaveren – fremtidig, ikke hypotetisk risiko for utilbørlig udnyttelse eller skade (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5) (jf. præmis 31 og 32)

4.                     EF-varemærker – definition og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme udvidet til at omfatte varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – ordmærkerne KENZO ESTATE og KENZO (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5) (jf. præmis 33-36)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. juli 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1363/2012–2) vedrørende en indsigelsessag mellem Kenzo og Kenzo Tsujimoto.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 3. juli 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1363/2012-2) annulleres, for så vidt som den forkaster indsigelsen for de varer i klasse 29-31, der er omfattet af den ansøgte internationale registrering.

2)

Harmoniseringskontoret betaler de af Kenzo afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten.

3)

Harmoniseringskontoret og Kenzo Tsujimoto bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten.

4)

Kenzo Tsujimoto bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de omkostninger, der er afholdt af Kenzo i forbindelse med sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.