PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

25. november 2008

Sag F-145/07

Pierre Bosman

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – tidligere kontraktansat – pensionsgivende tjenesteår – husstandstillæg – artikel 109, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Pierre Bosman har nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse af 28. februar 2007, hvorved han på grundlag af artikel 109, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber fik afslag på retten til at inddrage husstandstillægget ved beregningen af de pensionsgivende tjenesteår.

Udfald: Rådet for den Europæiske Union frifindes. Sagsøgeren betaler alle sagsomkostninger, dvs. at han bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – lokalt ansatte – tilsvarende kategori som kontraktansatte – ikke omfattet

2.      Tjenestemænd – ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – ligebehandling – forskel ved beregningen af henholdsvis kontraktansattes og lokalt ansattes ret til pensionsgivende tjenesteår

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 109, stk. 3)

3.      Tjenestemænd – pensioner – pensionsgivende tjenesteår – beregning

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 109, stk. 3)

1.      Det er en ugrundet antagelse, at lokalt ansattes stilling kun har været genstand for en »overførsel« inden for rammerne af den nye kategori af kontraktansatte, som er indført i de nye ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte. Selv hvis det antages, at kategorien af kontraktansatte reelt med tiden skal erstatte kategorien af lokalt ansatte – på samme måde, som den også skal erstatte kategorien af hjælpeansatte – forholder det sig nemlig stadigvæk sådan, at fællesskabslovgiver ved at oprette en ny kategori af ansatte også har ladet dem være omfattet af en anden retlig og økonomisk ordning end den, der gælder for lokalt ansatte, og en tidligere lokalt ansat kan således ikke anse sig for at tilhøre en kategori af ansatte, som svarer til kategorien af kontraktansatte.

(jf. præmis 36)

Henvisning til:

Personaleretten: 24. april 2008, sag F-61/05, Dalmasso mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 78.

2.      Fællesskabslovgiver kan til enhver tid frit foretage de ændringer i vedtægtsbestemmelserne, som findes at være i tjenestens interesse, og med fremadvirkende kraft vedtage vedtægtsbestemmelser, som er mindre gunstige for de berørte tjenestemænd eller øvrige ansatte, forudsat at de personer, der specifikt berøres af de nye bestemmelser, behandles ens.

Anvendelsen af klare og præcise bestemmelser i artikel 109, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte medfører en identiske behandling af alle kontraktansatte, eftersom disse bestemmelser hviler på den væsentlige og nødvendige betingelse, at den pågældende har været ansat i mindst tre år som kontraktansat, for at kunne få ret til at inddrage husstandstillægget ved beregningen af pensionsgivende tjenesteår. Uanset at indførelsen af en generel og abstrakt bestemmelse i grænsesituationer kan medføre tilfældige ulemper, kan lovgiver ikke foreholdes at have foretaget en gruppeopdeling, eftersom denne i det væsentlige ikke er diskriminerende i forhold til det forfulgte mål.

(jf. præmis 41, 44, 46 og 47)

Henvisning til:

Domstolen: 16. oktober 1980, sag 147/79, Hochstrass mod Domstolen, Sml. s. 3005, præmis 14.

Personaleretten: Dalmasso mod Kommissionen, præmis 78.

3.      Anerkendelsen af retten til at inddrage husstandstillægget ved beregningen af en kontraktansats løn kan ikke anses for et præcist, ubetinget og samstemmende løfte i forhold til at inddrage dette tillæg ved beregningen af den pågældendes pensionsrettigheder, og anerkendelsen indebærer på ingen måde, at den kontraktansatte erhverver ret til det nævnte tillæg, eftersom løn og pension vedrører forskellige administrative forhold, som er underlagt forskellige regler.

(jf. præmis 54 og 55)