Language of document : ECLI:EU:T:2015:698

Sag T-268/10 RENV

Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG)

og

SNF SAS

mod

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

»REACH – identifikation af acrylamid som et særligt problematisk stof – mellemprodukt – annullationssøgsmål – umiddelbart berørt – antagelse til realitetsbehandling – proportionalitet – ligebehandling«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Udvidede Afdeling) af 25. september 2015

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – sag anlagt af en europæisk økonomisk firmagruppe – antagelse til realitetsbehandling – betingelser

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – afgørelse fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om at identificere acrylamid som et særligt problematisk stof – sag anlagt af selskaber, der fremstiller eller importerer dette stof – identifikation, som udløser en forpligtelse til at forsyne brugerne af dette stof med et ajourført sikkerhedsdatablad – antagelse til realitetsbehandling

[Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, art. 31, stk. 9, litra a), art. 57, litra a) og b), og art. 59 samt bilag II; Kommissionens forordning nr. 453/2010, art. 1]

3.      Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – særligt problematiske stoffer – identifikationsprocedure – anvendelighed på stoffer, der anvendes som mellemprodukt

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, art. 3, nr. 15, 57 og 59)

4.      Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – særligt problematiske stoffer – identifikationsprocedure – Unionens myndigheders skønsbeføjelse – rækkevidde – domstolskontrol – grænser

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, art. 57 og 59)

5.      Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – særligt problematiske stoffer – identifikationsprocedure – afgørelse fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om at identificere acrylamid som et særligt problematisk stof – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

[Artikel 296 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, 16. betragtning, art. 1, stk. 1, art. 2, stk. 1, litra c), og stk. 8, litra b), art. 55 og 59 og bilag XVII]

6.      Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – særligt problematiske stoffer – identifikationsprocedure – forpligtelse for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) til at give en begrundelse med hensyn til valget af det stof, der skal identificeres – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, art. 57 og 59)

1.      En sammenslutning, hvis formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, kan i princippet kun anlægge annullationssøgsmål i henhold til artikel 263 TEUF, hvis de virksomheder, som den repræsenterer, eller nogle af dem har individuel retlig interesse i søgsmålet, eller hvis den kan gøre en egen interesse gældende Dette gælder ligeledes for en europæisk økonomisk firmagruppe, der er blevet oprettet med henblik på at repræsentere og forsvare en gruppe virksomheders interesser.

(jf. præmis 32)

2.      Betingelsen, om at en fysisk eller juridisk person skal være umiddelbart berørt for, at et annullationssøgsmål i henhold til artikel 263 TEUF kan antages til realitetsbehandling, kræver for det første, at den anfægtede retsakt umiddelbart skal have indvirkning på den pågældendes retsstilling, og for det andet, at retsakten ikke må overlade et skøn til adressaterne, der skal gennemføre den, men at gennemførelsen skal ske helt automatisk og udelukkende i medfør af EU-retten uden anvendelse af andre mellemkommende regler.

I denne henseende kan en afgørelse truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur om i forbindelse med identifikationen af et stof som særligt problematisk efter proceduren i artikel 59 i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) at identificere acrylamid som et sådant stof henset til, at det opfylder kriterierne i denne forordnings artikel 57, litra a) og b), umiddelbart påvirke leverandørerne af dette stofs retlige situation, for så vidt som leverandørerne – idet identifikationen af dette stof udgør en ny oplysning, som kan påvirke risikohåndteringsforanstaltningerne eller nye oplysninger om farer som omhandlet i nævnte forordnings artikel 31, stk. 9, litra a) – er forpligtede til at ajourføre sikkerhedsdatabladet i overensstemmelse med bilag II til forordningen.

Denne konklusion drages ikke i tvivl af den omstændighed, at bilag II til forordning nr. 1907/2006 først i henhold til artikel 1 i forordning nr. 453/2010 blev ændret efter sagens anlæg, eftersom den omstændighed, at en retsakts virkninger først indtræder på en senere dato, der er fastsat i selve retsakten, ikke er til hinder for, at en borger kan være umiddelbart berørt heraf som følge af en forpligtelse i henhold til denne.

(jf. præmis 34, 42, 43 og 47)

3.      Den omstændighed, at et stof kan have status som et mellemprodukt som omhandlet i artikel 3, nr. 15), i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), medfører ikke, at dette er undtaget fra at blive identificeret som særligt problematisk som følge af proceduren i artikel 59 i forordning nr. 1907/2006. Eftersom et stof som omhandlet i forordning nr. 1907/2006 nemlig defineres ved sine iboende egenskaber, vedrører begrebet mellemprodukt i denne forordning ikke et stofs egenskaber og ændrer på ingen måde disse egenskaber, men definerer et mellemprodukt som følge af det formål, der tilstræbes med fremstillingen og anvendelsen af et stof.

For så vidt som ethvert stof i princippet kan fremstilles til og forbruges i eller anvendes til kemisk forarbejdning for at blive omdannet til et andet stof med henblik på at gennemgå en syntese – og således have status som mellemprodukt – kan den omstændighed, at et stof i et konkret tilfælde har status som mellemprodukt, følgelig ikke fritage dette fra identifikationsproceduren i artikel 59 i forordning nr. 1907/2006.

(jf. præmis 66 og 67)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 73 og 74)

5.      Hvad angår domstolskontrollen med overholdelsen af betingelserne for gennemførelsen af proportionalitetsprincippet, må det anerkendes, at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har en bred skønsmargen på et område, der indebærer, at ECHA skal træffe valg af politisk, økonomisk og social karakter og i den forbindelse foretage komplekse vurderinger. Kun såfremt en foranstaltning på dette område er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som lovgiver forfølger, vil en sådan foranstaltning kunne kendes ulovlig. På baggrund af 16. betragtning til forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), har lovgiver angivet, at det er det første af de tre formål i forordningens artikel 1, stk. 1, som er hovedformålet, dvs. formålet om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.

ECHA’s afgørelse, der identificerer acrylamid som et særligt problematisk stof efter proceduren i artikel 59 i forordning nr. 1907/2006, tilsidesætter ikke proportionalitetsprincippet. En sådan afgørelse er nemlig for det første egnet til at gennemføre formålene med forordning nr. 1907/2006, for så vidt som identifikationen af et stof som særligt problematisk har til formål at informere offentligheden og de erhvervsmæssige aktører om de pågældende risici og farer, hvorfor identifikationen må anses for et middel til forbedring af den nævnte beskyttelse. Derudover er der ikke noget grundlag for at konkludere, at anvendelserne af acrylamid som andet end et mellemprodukt er udelukket, idet stoffet i henhold til artikel 2, stk. 8, litra b), i forordning nr. 1907/2006, ikke er undtaget fra bestemmelserne i forordningens afsnit VII.

For det andet går den nævnte afgørelse ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at opfylde de med forordning nr. 1907/2006 tilsigtede formål, for så vidt som muligheden for ikke at handle ikke udgør en ligeså egnet foranstaltning som identifikationen af stoffet som særligt problematisk. Det samme gør sig gældende med hensyn til de begrænsende foranstaltninger i forhold til acrylamid, idet det, som det følger af bilag XVII til forordning nr. 1907/2006, gælder, at de begrænsninger, der er vedtaget i overensstemmelse med proceduren i forordningens afsnit VIII, vedrørende fremstilling, markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer, blandinger og artikler, kan gå fra særlige betingelser pålagt fremstillingen eller markedsføringen af et stof til et totalt forbud mod brugen af et stof. Selv hvis det antages, at begrænsende foranstaltninger ligeledes er egnede til at gennemføre de med forordningen tilsigtede formål, udgør de ikke som sådan mindre indgribende foranstaltninger i forhold til identifikationen af et stof, der kun medfører en oplysningspligt. Tilsvarende kan den gældende lovgivning på området for beskyttelse af arbejdstagere ikke udgøre en passende og mindre indgribende foranstaltning med henblik på gennemførelsen af formålene i forordning nr. 1907/2006 vedrørende håndteringen af særligt problematiske stoffer og især formålet om efterhånden at erstatte de særligt problematiske stoffer med egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Endelig udgør identifikationen af acrylamid som et særligt problematisk stof, udelukkende i det omfang acrylamid ikke bliver anvendt som mellemprodukt, heller ikke en passende foranstaltning, for så vidt som lovgiver har fastlagt specifikke regler om mellemprodukter i artikel 2, stk. 1, litra c), og stk. 8, litra b), i forordning nr. 1907/2006.

(jf. præmis 82-86 og 88-93)

6.      Eftersom proceduren til identifikation af et stof som særligt problematisk i artikel 59 i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) ikke overlader nogen beføjelser til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) med hensyn til valget af det stof, der skal identificeres, idet denne beføjelse udelukkende tilfalder Kommissionen og medlemsstaterne efter anvendelse af artikel 59 i forordning nr. 1907/2006, kan det ikke foreholdes ECHA, at det ved at identificere acrylamid og ikke de påståede sammenlignelige stoffer som et særligt problematisk stof har tilsidesat ligebehandlingsprincippet. Tilsvarende, idet enhver medlemsstat i henhold til artikel 59, stk. 3, i forordning nr. 1907/2006 kan udarbejde et dossier i overensstemmelse med forordningens bilag XV for stoffer, for hvilke den mener, at de opfylder kriterierne i artikel 57 i den nævnte forordning, kan det ikke foreholdes ECHA, at dette ikke har givet nogen begrundelse hvad angår grundene til, at acrylamid og ikke andre stoffer, der har identiske egenskaber, er blevet valgt af en medlemsstat.

(jf. præmis 99-101)