PERSONALERETTENS DOM
(Tredje Afdeling)

8. oktober 2008

Sag F-81/07

Florence Barbin

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2006 – sammenligning af fortjenester«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Florence Barbin har nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at forfremme hende til lønklasse AD12 i forfremmelsesåret 2006.

Udfald: Europa-Parlamentets afgørelse af 20. november 2006 om ikke at forfremme sagsøgeren i forfremmelsesåret 2006 annulleres. Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – forfremmelse – klage fra en ikke forfremmet ansøger – afslag – fuldstændig mangel på begrundelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2, art. 45 og art. 90, stk. 2)

Ansættelsesmyndigheden er ikke forpligtet til at begrunde afgørelser om forfremmelser over for ikke-forfremmede tjenestemænd, men den er derimod forpligtet til at begrunde sit afslag på en klage, der er indgivet af en ikke-forfremmet tjenestemand. Begrundelsen for denne afgørelse om afslag må antages at falde sammen med begrundelsen for den afgørelse, som klagen var rettet imod, således at undersøgelsen af begrundelsen for afgørelsen og for klagen er sammenfaldende.

En fuldstændig mangel på begrundelse, inden der anlægges sag, kan ikke afhjælpes ved forklaringer, der afgives af den nævnte myndighed efter sagens anlæg. På dette stadium opfylder sådanne forklaringer ikke længere deres funktion, som er at gøre den berørte part i stand til at beslutte, om der er grundlag for at anlægge sag, og for Domstolen at kontrollere, om begrundelsen var korrekt. Hertil kommer, at muligheden for at supplere en fuldstændig mangelfuld begrundelse efter et sagsanlæg ville gøre indgreb i retten til forsvar, idet sagsøgeren ville blive frataget muligheden for anføre sine anbringender over for en begrundelse, som først blev ham bekendt efter sagsanlægget. Princippet om parternes ligestilling for Fællesskabets retsinstanser ville blive berørt.

(jf. præmis 27 og 28)

Henvisning til:

Domstolen, 30. oktober 1974, sag 188/73, Grassi mod Rådet, Sml. s. 1099, præmis 13; 27. oktober 1977, sag 121/76, Moli mod Kommissionen, Sml. s. 1971, præmis 12; 13. april 1978, sag 75/77, Mollet mod Kommissionen, Sml. s. 897, præmis 12; 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, præmis 22; 7. februar 1990, sag C-343/87, Culin mod Kommissionen, Sml. I, s. 225, præmis 13 og 15; 23. september 2004, sag C-150/03 P, Hectors mod Parlamentet, Sml. I, s. 8691, præmis 50.

Retten, 12. februar 1992, sag T-52/90, Volger mod Parlamentet, Sml. II, s. 121, præmis 40 og 41; 20. februar 2002, sag T-117/01, Roman Parra mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 27, og II, s. 121, præmis 32; 11. december 2007, sag T-66/05, Sack mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 66, sagen er appelleret til Domstolen, sag C-38/08 P.