Language of document : ECLI:EU:T:2019:876

RETTENS DOM (Syvende Afdeling)

19. december 2019 (*)

»EGFL og ELFUL – udgifter udelukket fra finansiering – frister, der finder anvendelse mellem flere besøg, der aflægges af de nationale kontrolmyndigheder – varsling af kontrolbesøg på stedet – implicit varsel – artikel 25 og 26 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 – fast finansiel korrektion«

I sag T-509/18,

Den Tjekkiske Republik ved M. Smolek, J. Pavliš, O. Serdula og J. Vláčil, som befuldmægtigede,

sagsøger,

mod

Europa-Kommissionen ved A. Lewis, A. Sauka og K. Walkerová, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/873 af 13. juni 2018 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2018, L 152, s. 29), for så vidt som den udelukker betalinger gennemført af Den Tjekkiske Republik inden for rammerne af ELFUL, der udgør et beløb på 151 116,65 EUR,

har

RETTEN (Syvende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, V. Tomljenović, samt dommerne A. Marcoulli og A. Kornezov (refererende dommer),

justitssekretær: fuldmægtig R. Ūkelytė,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 3. oktober 2019,

afsagt følgende

Dom

 Tvistens baggrund

1        Den undersøgelse, der ligger til grund for den foreliggende tvist, blev foretaget af Europa-Kommissionen i perioden fra den 23. til den 27. november 2015. Denne undersøgelse med referencen RD 2/2015/023/CZ vedrørte Den Tjekkiske Republiks gennemførelse af programmet for udvikling af landdistrikterne ELFUL, akse 2 (2007-2013, arealrelaterede foranstaltninger), for så vidt angår det forvaltnings- og kontrolsystem, der blev anvendt i Den Tjekkiske Republik inden for rammerne af miljøvenlige landbrugsforanstaltninger til udvikling af landdistrikter eller med henblik på at afhjælpe naturbetingede ulemper. Den fulgte efter en forudgående undersøgelse fra Kommissionens side i 2011 i Den Tjekkiske Republik med referencen RD 2/2011/013/CZ.

2        I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549, berigtiget i EUT 2016, L 130, s. 13), og af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT 2014 L 227, s. 69), som ændret, meddelte Kommissionen Den Tjekkiske Republik sine bemærkninger vedrørende den undersøgelse, der blev foretaget i 2015, ved skrivelse af 16. februar 2016, hvori Kommissionen bl.a. fremhævede, at de kontroller på stedet, der blev gennemført af forskellige tjenester i medlemsstaten hos den samme støttemodtager, skulle være koordineret, således at det mellemliggende tidsrum mellem de forskellige besøg på stedet hos en og samme støttemodtager blev afkortet og under alle omstændigheder ikke var længere end højst 14 dage, idet denne frist blev nedsat til 48 timer for så vidt angår bl.a. ansøgninger om husdyrstøtte eller betalingsanmodninger i henhold til dyrerelaterede støtteforanstaltninger (herefter »ansøgninger om husdyrstøtte«), som fastsat i artikel 4, stk. 7, i Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT 2011, L 25, s. 8), som var gældende på daværende tidspunkt. Den Tjekkiske Republik svarede herpå den 14. april 2016, hvorefter Kommissionen på ny fremsendte sine bemærkninger til Den Tjekkiske Republik den 18. maj 2016.

3        Der blev den 21. juni 2016 afholdt et bilateralt møde, og referatet af dette møde blev af Kommissionen sendt til Den Tjekkiske Republik den 22. juli 2016. Den Tjekkiske Republik fremsendte bemærkninger hertil til Kommissionen den 22. september 2016, hvori den bl.a. oplyste Kommissionen om, at den på trods af deres uenighed med virkning fra den 8. august 2016 havde vedtaget nye metodeanvisninger, der var i overensstemmelse med Kommissionens krav.

4        Der foregik herefter en omfattende korrespondance mellem Kommissionen og Den Tjekkiske Republik, hvorefter Kommissionen besluttede at foretage en supplerende undersøgelse (herefter »den supplerende undersøgelse«), hvilket den underrettede Den Tjekkiske Republik om den 13. oktober 2017. Den supplerende undersøgelse blev gennemført fra den 30. oktober til den 3. november 2017.

5        Efter den supplerende undersøgelse tilstillede Kommissionen ved skrivelse af 14. marts 2018 Den Tjekkiske Republik den officielle meddelelse i henhold til artikel 34, stk. 3, tredje afsnit, og artikel 40, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT 2014, L 255, s. 59, berigtigelse EUT 2015, L 114, s. 25) (herefter »den officielle meddelelse«). Den bekræftede heri sin tidligere fremsatte opfattelse, hvorefter den første kontrol – når de tjekkiske myndigheder foretog flere kontroller på stedet hos den samme støttemodtager – skulle betragtes som et »implicit varsel« om efterfølgende kontroller, således at sådanne efterfølgende kontroller skulle foretages senest inden for en frist på 14 dage eller endog inden for 48 timer i forbindelse med ansøgninger om husdyrstøtte, som fastsat i artikel 4, stk. 7, i forordning nr. 65/2011 og artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014. Tilsidesættelsen af denne regel udgjorde en mangel ved en væsentlig kontrol. Kommissionen foreslog imidlertid ikke en finansiel korrektion for 2014 og 2015 med den begrundelse, at de tjekkiske myndigheder i denne periode kunne have haft en berettiget forventning om, at det nationale system var i overensstemmelse med EU-retten. Hvad derimod angår 2016 vurderede Kommissionen risikoen for Unionens fonde til 151 116,65 EUR ved anvendelse af en fast finansiel korrektion på 5% på grund af en mangel ved en væsentlig kontrol (jf. s. 2 i den officielle meddelelse).

6        Den 24. april 2018 fremsatte Den Tjekkiske Republik en forligsanmodning, der blev afvist af forligsorganet med den begrundelse, at det omhandlede beløb ikke oversteg 1 mio. EUR, og at Den Tjekkiske Republik ikke havde godtgjort, at der var tale om et principielt spørgsmål vedrørende anvendelsen af EU-retten.

7        Den 13. juni 2018 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/873 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2018, L 152 s. 29, herefter »den anfægtede afgørelse«).

8        I medfør af den anfægtede afgørelse udelukkede Kommissionen bl.a., for Den Tjekkiske Republiks vedkommende, et samlet beløb på 151 116,65 EUR med hensyn til foranstaltninger, der henhørte under det integrerede system for forvaltning og kontrol (IFKS), inden for rammerne af programmet for udvikling af landdistrikterne ELFUL (2014-2020), og som gav anledning til betalinger vedrørende regnskabsårene 2017 og 2018, fra EU-finansiering.

 Retsforhandlinger og parternes påstande

9        Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 24. august 2018 anlagde Den Tjekkiske Republik denne sag.

10      Svarskriftet blev indleveret til Rettens Justitskontor den 29. november 2018. Der blev foretaget en berigtigelse heraf den 23. januar 2019.

11      Parterne afgav mundtlige indlæg og besvarede Rettens spørgsmål i retsmødet den 3. oktober 2019.

12      Den Tjekkiske Republik har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som Kommissionen heri udelukkede et beløb på 151 116,65 EUR vedrørende udgifter afholdt af denne fra EU-finansiering.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

13      Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

14      Den Tjekkiske Republik har til støtte for søgsmålet gjort tre anbringender gældende vedrørende en tilsidesættelse af for det første artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, for det andet princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og for det tredje artikel 52, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1306/2013 for så vidt angår størrelsen af den af Kommissionen fastsatte finansielle korrektion.

15      Hvad angår det første anbringende har Den Tjekkiske Republik henvist til, at Kommissionen i henhold til artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 kun kan udelukke beløb fra EU-finansiering på betingelse af, at de tilsvarende udgifter ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-retten. Den er i det væsentlige af den opfattelse, at Kommissionen med urette har anført, at en første kontrol på stedet svarer til et »implicit varsel« om kommende kontroller, og at sådanne kontroller derfor altid skal foretages inden for de frister for varsling, der er fastsat i artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014, dvs. 14 dage eller 48 timer, alt efter omstændighederne.

16      Kommissionen har gjort gældende, at dette anbringende skal forkastes.

17      Det skal indledningsvis bemærkes, således som Kommissionen har henvist til i svarskriftet, og som den havde anført i den officielle meddelelse, at forordning nr. 65/2011 blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2015. Følgelig fandt gennemførelsesforordning nr. 809/2014 anvendelse fra ansøgningsåret 2015. Det skal i denne forbindelse præciseres, at det i den foreliggende sag kun er ansøgningsåret 2016, der er omtvistet, eftersom Kommissionen for så vidt angår ansøgningsårene 2014 og 2015 ikke har foretaget finansielle korrektioner (jf. præmis 5 ovenfor). Den foreliggende tvist skal derfor undersøges i lyset af de relevante bestemmelser i gennemførelsesforordning nr. 809/2014.

18      Der skal endvidere henvises til, at afgørelser, der vedrører afslutningen af landbrugsfondenes regnskaber, træffes på grundlag af en sammenfattende rapport og en korrespondance mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat. Under disse omstændigheder må sådanne afgørelsers begrundelse anses for at være tilstrækkelig, når den medlemsstat, afgørelsen er rettet til, har været snævert inddraget i afgørelsernes tilblivelse, og når medlemsstaten således kendte grundene til, at Kommissionen ikke fandt, at det omtvistede beløb skulle afholdes af Unionens fonde (jf. dom af 21.3.2002, Spanien mod Kommissionen, C-130/99, EU:C:2002:192, præmis 126 og den deri nævnte retspraksis, og af 14.4.2005, Portugal mod Kommissionen, C-335/03, EU:C:2005:231, præmis 84). Lovligheden af den anfægtede afgørelse skal derfor undersøges i lyset af indholdet af bl.a. den officielle meddelelse.

19      I den foreliggende sag fremgår det af den officielle meddelelse, at de udgifter, der henhører under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for ansøgningsåret 2016, ifølge Kommissionen ikke blev afholdt i Den Tjekkiske Republik i overensstemmelse med artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014, hvorfor Kommissionen på grundlag af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 pålagde den faste finansielle korrektion, der er genstand for den foreliggende tvist.

20      I denne henseende skal der henvises til, at artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 bl.a. bestemmer, at når de udgifter, som henhører under ELFUL, ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-retten, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der afgør, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansiering.

21      Artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 med overskriften »Varsling af kontrol på stedet«, som de tjekkiske myndigheder i den foreliggende sag foreholdes at have tilsidesat, bestemmer, at »[k]ontroller på stedet kan varsles under forudsætning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effektivitet«, og at »[e]t sådant varsel skal begrænses til det absolutte minimum og […] ikke [må] overstige 14 dage« eller 48 timer for så vidt angår varsling af kontrol på stedet vedrørende ansøgninger om husdyrstøtte, med undtagelse af behørigt begrundede tilfælde.

22      Tidspunktet for kontroller på stedet er reguleret i artikel 26 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014, som i stk. 2 præciserer, at »[h]vad angår foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af det integrerede system, skal kontrollen på stedet fordeles på hele året på grundlag af en analyse af de risici, som de forskellige forpligtelser under hver enkelt foranstaltning indebærer«. Nævnte artikels stk. 4 bestemmer, at hvis visse kriterier for støtteberettigelse, tilsagn og andre forpligtelser kun kan kontrolleres på et specifikt tidspunkt, kan kontrollen på stedet indebære, at der foretages yderligere besøg på et senere tidspunkt. I så tilfælde koordineres kontrollen på stedet således, at besøgene hos den pågældende støttemodtager begrænses til et minimum med hensyn til antal og varighed. Det sidste afsnit i samme stykke præciserer, at »[v]ed behov for yderligere besøg finder artikel 25 anvendelse for hvert efterfølgende besøg«.

23      I den foreliggende sag er det for det første ubestridt, at de kontroller, der blev foretaget af de tjekkiske myndigheder, alle hver for sig blev foretaget enten uden varsel eller med et varsel, der blev givet inden for de frister, der er fastsat i artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014.

24      For det andet fremgår det af sagsakterne, at Den Tjekkiske Republik har besluttet at indføre et »horisontalt« kontrolsystem, der gør det muligt for flere tilsynsmyndigheder samtidig at kontrollere flere former for støtte og flere betingelser for støtteberettigelse eller krydsoverensstemmelse, frem for »vertikal« kontrol af en enkelt given foranstaltning. Kommissionen har imidlertid ikke bestridt, at en sådan kontrolordning er i overensstemmelse med EU-retten, og har dermed, hvilket den bekræftede i retsmødet, medgivet, at uddelegering af kontrolopgaver til en flerhed af organer ikke er i strid med EU-retten.

25      Følgelig har Kommissionen for det tredje heller ikke bestridt, at den samme støttemodtager i et sådant kontrolsystem kan gøres til genstand for flere kontroller fra de forskellige nationale myndigheders side.

26      Ifølge Kommissionen skal det første besøg i en sådan kontrolordning imidlertid anses for at udgøre et »implicit varsel« om efterfølgende besøg hos den samme støttemodtager, således at samtlige sådanne efterfølgende besøg skal gennemføres inden for de frister for varsling, der er fastsat i artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014. Som Kommissionen anførte i retsmødet, er det således dens opfattelse, at et første besøg »har de samme konsekvenser« som et varsel som omhandlet i den nævnte artikel, således at de frister, der er fastsat heri, skal betragtes som de maksimale frister, der finder anvendelse, også når der ikke er givet et varsel. Denne forordnings artikel 25 finder derfor ifølge Kommissionen anvendelse analogt, såfremt der ikke foreligger et varsel, således som den har anført som svar på et spørgsmål fra Retten. Ifølge Kommissionen har Den Tjekkiske Republik derfor tilsidesat denne bestemmelse ved i tilfælde af en flerhed af kontroller ikke at have udført samtlige disse inden for de frister for varsling, der er fastsat i forordningens artikel 25, dvs. ved at tillade, at tidsrummet mellem den første og den sidste kontrol overstiger 14 dage, eller 48 timer for så vidt angår de kontroller på stedet, der vedrører ansøgninger om husdyrstøtte.

27      Retten har i denne henseende henvist til, at der ifølge fast retspraksis ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages skal hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 9.3.2017, Polen mod Kommissionen, C-105/16 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2017:191, præmis 38, af 7.8.2018, Ministru kabinets, C-120/17, EU:C:2018:638, præmis 35, og af 15.5.2019, Grækenland mod Kommissionen, C-341/17 P, EU:C:2019:409, præmis 46).

28      Hvad for det første angår ordlyden af artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 bemærkes, at denne bestemmelse ikke fastsætter, at en første kontrol på stedet skal betragtes som et »varsel« af kommende kontroller. Den fastsætter heller ikke, at i tilfælde af en flerhed af kontroller skal alle disse kontroller gennemføres inden for en frist på 14 dage, der løber fra den første kontrol, eller i givet fald 48 timer for så vidt angår ansøgninger om husdyrstøtte. Der er ingen andre bestemmelser i gennemførelsesforordning nr. 809/2014, der indeholder en sådan regel, således som Den Tjekkiske Republik med rette har anført.

29      Hvad angår Kommissionens argument vedrørende muligheden for en analog anvendelse af artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 bemærkes, at denne artikel regulerer muligheden for at give et »varsel«, inden der foretages en kontrol på stedet. Som Den Tjekkiske Republik har gjort gældende, betyder udtrykket »varsel«, at den støttemodtager, der gøres til genstand for kontrollen, underrettes herom på forhånd. Et varsel afgives således forud for det konkrete tidspunkt for kontrollen, således som det klart fremgår af denne bestemmelses ordlyd, hvorefter »[k]ontroller på stedet kan varsles«. Endvidere skal opsigelsesvarslet normalt over for støttemodtageren angive datoen for kontrollen og de elementer, der er genstand herfor, for at sikre sig den nævnte modtagers forudgående medvirken, når en sådan medvirken er nødvendigt for at sikre kontrollens effektivitet (jf. også præmis 37 og 38 nedenfor). Den blotte omstændighed, at en støttemodtager har været genstand for en første kontrol, oplyser imidlertid ikke i sig selv den pågældende om, at denne nødvendigvis vil blive genstand for yderligere kontroller, idet en enkelt kontrol efter omstændighederne kan være tilstrækkelig, lige så lidt som den oplyser om den præcise dato for efterfølgende kontroller eller de elementer, der skal efterprøves på det tidspunkt, hvor kontrollerne finder sted. Selv om det antages, at et varsel kan være »implicit«, kan en første kontrol derfor ikke automatisk sidestilles med et »implicit varsel«, der kan medføre, at fristerne i denne samme artikel 25 begynder at løbe.

30      Hertil kommer, at den analoge anvendelse af artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 i den forstand, at alle senere kontroller skal foretages inden for et tidsrum på 14 dage, henholdsvis 48 timer for så vidt angår ansøgninger om husdyrstøtte, som Kommissionen har gjort sig til fortaler for, udtrykkeligt dementeres af denne forordnings artikel 26, stk. 4, in fine, hvorefter artikel 25, når der er behov for yderligere besøg, »finder […] anvendelse for hvert efterfølgende besøg«. Selv om det således antages, at en første kontrol på stedet svarer til et »implicit varsel«, vedrører et sådant varsel, herunder den frist, der gælder for det, kun hvert yderligere besøg og ikke, som Kommissionen har anført, alle besøg af denne type, således at samtlige kontroller skal gennemføres inden for de frister, der er fastsat i artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014. Kommissionens analoge anvendelse af denne artikel kan således ikke tiltrædes.

31      Hvad for det andet angår den sammenhæng, hvori artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 indgår, og denne forordnings opbygning, skal det bemærkes, at den bestemmelse, der regulerer tidspunktet for kontrol på stedet, er artikel 26 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014, som i stk. 2 bestemmer, at hvad angår foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af det integrerede system, skal kontrollen på stedet fordeles på hele året på grundlag af en analyse af de risici, som de forskellige forpligtelser under hver enkelt foranstaltning indebærer. De nationale kontrolmyndigheder er således bemyndiget til at fastlægge det eller de tidspunkter i løbet af året, der bedst gør det muligt at gennemføre disse kontroller og sikre deres effektivitet. Afhængigt af arten af de elementer, der skal kontrolleres, eller den pågældende landbrugscyklus, vil et besøg på stedet nemlig eventuelt kun kunne være muligt eller effektivt i en given periode af året. Det er netop af denne grund, at nævnte forordnings artikel 26, stk. 4, udtrykkeligt tillader yderligere besøg på et senere tidspunkt.

32      Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Den Tjekkiske Republik som bilag A 9 til stævningen har fremlagt en detaljeret oversigt over de optimale perioder for gennemførelse af kontroller på stedet på grundlag af karakteren af de elementer, der skal kontrolleres, og den pågældende landbrugscyklus, hvoraf fremgår, at effektiviteten af flere kontroller reelt kun kan sikres ved at gennemføre dem i en specifik periode af året, der undertiden kan ligge flere måneder fra den optimale periode for kontrollen af et andet element, der kan gøres til genstand for kontrol hos den samme støttemodtager. Adspurgt herom i retsmødet bekræftede Kommissionen, at den ikke bestred rigtigheden af disse oplysninger.

33      Det må heraf konkluderes, at Kommissionens opfattelse, hvorefter de forskellige former for kontrol alle skal foretages inden for de frister for varsling, der er fastsat i artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014, dvs. henholdsvis 14 dage og 48 timer, idet den første kontrol udgør et »implicit varsel« om de kommende kontroller, ligeledes er i strid med den sammenhæng, hvori nævnte artikel 25 indgår, og med forordningens opbygning.

34      For det tredje støttes denne konklusion af det mål, der ligger til grund for artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014. Det skal i denne henseende således fremhæves, at i henhold til samme forordnings artikel 24, stk. 1, skal kontrol på stedet foretages på en sådan måde, at den sikrer en effektiv efterprøvning af de elementer, der er genstand for kontrollen. Der bør således kun varsles, hvis det ikke bringer kontrollen i fare (27. betragtning til nævnte forordning), og »under forudsætning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effektivitet« (nævnte forordnings artikel 25, stk. 1). Disse bestemmelser har således til formål at sikre en effektiv kontrol og prioritere overraskelsesmomentet ved, at der foretages uanmeldt kontrol (uden varsel), eller, hvis det er nødvendigt, med et varsel, som dog er temmelig kort (14 dage eller 48 timer for ansøgninger om husdyrstøtte).

35      Det skal i lighed med det af Den Tjekkiske Republik anførte bemærkes, at den blotte omstændighed, at den samme støttemodtager er genstand for flere kontroller fra forskellige myndigheders side på forskellige tidspunkter i løbet af året, og alle kontrollerne dermed ikke nødvendigvis falder inden for de frister for varsling, som er fastsat i artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014, ikke i sig selv kan rejse tvivl om kontrollens effektivitet.

36      Dels kan en støttemodtager, der har været genstand for en første kontrol, nemlig, såfremt der ikke foreligger et udtrykkeligt varsel, ikke være sikker på, at denne nødvendigvis vil blive genstand for andre kontroller fra vedkommende myndigheders side, eller så meget desto mindre vide, på præcis hvilken dato det måtte ske, eller hvilke elementer der måtte blive efterprøvet efterfølgende. En sådan første kontrol fjerner således ikke nødvendigvis det overraskelsesmoment, som tilstræbes med de ovenfor i præmis 34 anførte bestemmelser. Som Den Tjekkiske Republik har fremhævet, ville den af Kommissionen anlagte fortolkning reelt kunne have den uønskede virkning at fratage kommende kontroller ethvert overraskelsesmoment, for så vidt som støttemodtageren, hvis den første kontrol altid skulle anses for at være et implicit varsel, ville have vished for, at yderligere besøg ville følge efter i de næste 14 dage (eller efter omstændighederne inden for 48 timer), således at vedkommende ville kunne forberede sig herpå.

37      Dels er den af Kommissionen anlagte fortolkning heller ikke egnet til at sikre den effektive virkning af det varsel, som er fastsat i artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014. I denne henseende er parterne enige om, at det navnlig kan være nødvendigt med et varsel, når støttemodtagerens forudgående medvirken er en nødvendig forudsætning for en effektiv gennemførelse af kontrollen (f.eks. ved at samle dyrene forud for et besøg på stedet). Selv hvis en første kontrol, således som Kommissionen har gjort gældende, svarede til et »implicit varsel«, ville dette imidlertid ikke sikre støttemodtagerens forudgående medvirken, for så vidt som støttemodtageren, eftersom dette formodede »varsel« er »implicit«, ikke ville vide, på præcis hvilken dato og med hensyn til hvilke elementer vedkommende på ny ville blive kontrolleret, med henblik på i givet fald på forhånd at kunne bistå de kompetente myndigheder.

38      Det kan ganske vist ikke udelukkes, at en støttemodtager på baggrund af tidligere erfaringer efter en første kontrol ville kunne forudse, om, når og med hensyn til hvad vedkommende ville kunne forvente at blive kontrolleret. I den foreliggende sag har Kommissionen imidlertid ikke kritiseret Den Tjekkiske Republik for at have foretaget kontroller på stedet i bestemte konkrete tilfælde på en sådan måde, at denne medlemsstat har givet støttemodtagerne mulighed for med sikkerhed at forudsige tidspunkterne for og rækkevidden af efterfølgende kontroller og forberede sig på herpå, og dermed at have skadet effektiviteten af kontrollerne, lige så lidt som Kommissionen, så meget desto mindre, på nogen måde har godtgjort dette. Den eneste tilsidesættelse af EU-retten som omhandlet i artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, for hvilken den faste korrektion, som er anfægtet i den foreliggende sag, er blevet pålagt, således som det fremgår af den officielle meddelelse, og som bekræftet af Kommissionen i retsmødet, består nemlig i, at Den Tjekkiske Republik ikke har foretaget samtlige kontroller inden for de frister for varsling, som er fastsat i artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014.

39      Som det er præciseret i præmis 31 ovenfor, og som Kommissionen i øvrigt har anerkendt, kan det mere generelt forholde sig således, at det ikke er muligt at foretage samtlige nødvendige kontroller samtidig eller inden for en kort frist, for så vidt som visse former for kontrol kun kan foretages i en given periode af året, alt efter karakteren af de elementer, der skal kontrolleres, eller den pågældende landbrugscyklus, i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2 og 4, i gennemførelsesforordning nr. 809/2014. Nødvendigvis at skulle gennemføre sådanne kontroller inden for de frister for varsling, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 25, således som Kommissionen har argumenteret for, ville risikere at skade deres effektivitet, for så vidt som den således fastlagte kontrolperiode ville kunne være ugunstig for gennemførelsen af sådanne kontroller.

40      For det fjerde skal det fremhæves, at enhver forpligtelse, der pålægges medlemsstaterne, og som kan have økonomiske følger for disse, skal være tilstrækkeligt klar og præcis for at gøre det muligt for dem at forstå dens rækkevidde og at efterkomme den. Ifølge fast retspraksis kræver retssikkerhedsprincippet, der hører til EU-rettens almindelige grundsætninger, således, at retsreglerne skal være klare, præcise og forudsigelige i deres retsvirkninger, således at de berørte kan orientere sig i situationer og retsforhold, der henhører under EU-retten (jf. dom af 5.5.2015, Spanien mod Kommissionen, C-147/13, EU:C:2015:299, præmis 79 og den deri nævnte retspraksis).

41      I den foreliggende sag fremgår den forpligtelse, som Kommissionen tilsigter at pålægge medlemsstaterne, nemlig at foretage samtlige relevante kontroller inden for de frister for varsling, som er fastsat i artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014, imidlertid ikke af de gældende retlige rammer med den klarhed, præcision og forudsigelighed, der kræves i henhold til retssikkerhedsprincippet, for at gøre det muligt for medlemsstaterne at forstå dens rækkevidde og efterkomme den. Dette gælder så meget desto mere, når der er tale om en bestemmelse, der fastsætter frister, idet frister pr. definition skal være klart defineret på forhånd, således at såvel medlemsstaterne som modtagerne af støtte fra landbrugsfondene ikke er i tvivl om rækkevidden af den nævnte bestemmelse.

42      Kommissionens synspunkt, hvorefter en første kontrol svarer til et »implicit varsel«, og samtlige efterfølgende kontroller derfor skal gennemføres inden for 14 dage, eller for så vidt angår ansøgninger om husdyrstøtte inden for 48 timer, er i strid med såvel ordlyden af og målet med artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 som med den sammenhæng, hvori denne bestemmelse indgår, nævnte forordnings opbygning og retssikkerhedsprincippet.

43      Det følger heraf, at den tilsidesættelse af artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014, som er den eneste manglende overensstemmelse med EU-retten som omhandlet i artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, som Kommissionen har påberåbt sig som begrundelse for den finansielle korrektion for ansøgningsåret 2016, der er genstand for den foreliggende tvist, ikke foreligger.

44      Derfor, og uden at det er nødvendigt at undersøge det andet og det tredje anbringende, skal det første anbringende tages til følge og den anfægtede afgørelse følgelig annulleres, for så vidt som Kommissionen heri har udelukket betalinger gennemført af Den Tjekkiske Republik inden for rammerne af ELFUL, der udgør et beløb på 151 116,65 EUR.

 Sagsomkostninger

45      Ifølge artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

46      Kommissionen har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med Den Tjekkiske Republiks påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Syvende Afdeling):

1)      Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/873 af 13. juni 2018 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som Europa-Kommissionen heri har udelukket betalinger gennemført af Den Tjekkiske Republik inden for rammerne af ELFUL, der udgør et beløb på 151 116,65 EUR.

2)      Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

Tomljenović

Marcoulli

Kornezov

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 19. december 2019.

Underskrifter


*      Processprog: tjekkisk.