Language of document : ECLI:EU:T:2019:879

RETTENS DOM (Første Afdeling)

19. december 2019 (*)

»EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket CINKCIARZ – absolutte registreringshindringer – fornødent særpræg – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001] – nedsættende udtryk, der har en forbindelse til de omhandlede varer eller tjenesteydelser«

I sag T-501/18,

Currency One S.A., Poznań (Polen), ved advokaterne P. Szmidt og B. Jóźwiak,

sagsøger,

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved D. Walicka, som befuldmægtiget,

sagsøgt,

den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten

Cinkciarz.pl sp. z o.o., Zielona Góra (Polen), ved advokaterne E. Skrzydło-Tefelska og K. Gajek,

angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. juni 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2598/2017-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem Currency One og Cinkciarz.pl,

har

RETTEN (Første Afdeling),

sammensat af dommerne P. Nihoul, som fungerende afdelingsformand, J. Svenningsen (refererende dommer) og U. Öberg,

justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González,

under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 22. august 2018,

under henvisning til EUIPO’s svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 31. oktober 2018,

under henvisning til intervenientens svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 30. oktober 2018,

og efter retsmødet den 7. maj 2019,

afsagt følgende

Dom

 Sagens baggrund

1        Den 26. januar 2015 indgav intervenienten, Cinkciarz.pl sp. z o.o., en ansøgning om registrering af et EU-varemærke til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1), med senere ændringer (erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1)).

2        Det varemærke, der blev ansøgt registreret, var ordmærket CINKCIARZ.

3        De varer og tjenesteydelser, som registreringsansøgningen vedrører, henhører under klasse 9, 36 og 41 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer bl.a. til følgende beskrivelse:

–        klasse 9: »computer software; computerspil [software]; software til computere, optaget; computerprogrammer til indlæsning; computerapplikationer, der kan downloades fra internettet; databehandlingsprogrammer; interaktive multimediecomputerprogrammer; publikationer, der kan downloades i elektronisk format fra internettet; computerhardware og ‑tilbehør; magnetiske og optiske databærere; apparater til optagelse, transmission eller gengivelse af lyd eller billeder; solbriller«

–        klasse 36: »bankvirksomhed; valutaudstedelse; vekselkontorer; tilvejebringelse af information om valutakurser; fremskaffelse af udenlandsk valuta; valutahandel; onlinevalutahandel i realtid; finansiel information i form af valutakurser; udenlandsk[e] valutanoteringer; udarbejdelse af prognoser vedrørende kurser på fremmed valuta; valutamarkedet; computerstyret finansiel virksomhed i forbindelse med handel med udenlandsk valuta; udarbejdelse og notering af information om valutakurser; valutaswaps; prisinformation vedrørende kurser på fremmede valutaer; agenturvirksomhed inden for valutaveksling; rådgivningsvirksomhed vedrørende veksling af fremmed valuta; finansielle databaser i forbindelse med fremmed valuta; veksling og overførsler af penge; tilvejebringelse af lister over valutakurser; valutavekslingskontorer; kontant-, chek- og pengeanvisningstjenesteydelser; elektroniske overførsler af penge ved hjælp af telekommunikation; automatiske betalingstjenester; kapitaloverførsel; elektroniske betalingstjenester; ejendomsmæglerbureauer; inkassobureauer; finansielle analyser; netbank; finansiel information; bankvirksomhed; bankvirksomhed vedrørende realkreditlån; bureauer med information om kreditforhold; lejeopkrævning [husleje]; finansiel rådgivning; rådgivning vedrørende forsikringsforhold; finansiel styring; finansielle vurderinger inden for forsikringer, bankvirksomhed og fast ejendom; finansiel rådgivning; finansiel information; bankvirksomhed; finansiel virksomhed; oprettelse af investeringsfonde; hedgefonde; fondsbørsnoteringer; fondsbørsmæglervirksomhed; garantistillelse (kautionering); information vedrørende forsikringsforhold; finansiel information; investering af pengemidler; kapitalinvestering; elektroniske overførsler af penge; tjenesteydelser vedrørende kredit- og debetkort; betalingskortservice; udstedelse af kredit- og debetkort; forsikringsmæglervirksomhed; mæglervirksomhed vedrørende værdipapirer; fondsbørsnoteringer; skatteansættelser; fondsbørsmæglervirksomhed; forsikringsmæglervirksomhed; finansielle udlån; bankvirksomhed; forsikringsvirksomhed; valutaudstedelse; finansiel styring; forvaltning af fast ejendom; forvaltning af aktiver«

–        klasse 41: »udgivelse af tekster (dog ikke reklametekster); offentliggørelse af elektroniske onlinematerialer, der ikke kan downloades; udgivelse af materiale, som er tilgængeligt via databaser eller internettet; elektroniske spil og konkurrencer via internettet; information vedrørende uddannelse leveret online fra en computerdatabase eller fra internettet; uddannelses- eller undervisningsvirksomhed; information om uddannelse; filmstudier; fotografering; fotografisk reportage; spillehalsvirksomhed; spillevirksomhed udbudt online; pengespilvirksomhed; klubvirksomhed (underholdning eller undervisning); desktop publicering; praktisk undervisning (demonstrationer); tilrettelæggelse og ledelse af workshopper og undervisning; arrangering og ledelse af koncerter; arrangering og ledelse af konferencer; arrangering og ledelse af kongresser; arrangering og ledelse af seminarer; arrangering og ledelse af forskningskonferencer; arrangering og ledelse af forelæsninger; organisering af konkurrencer (undervisning eller underholdning); online publikation af elektroniske bøger og tidsskrifter; tilvejebringelse af online elektroniske publikationer, ikke downloadable; udgivelse af bøger; udgivelse af tekster (dog ikke reklametekster)«.

4        Det anfægtede varemærke blev registreret den 15. juni 2015 under sagsnr. 13678991 bl.a. for de varer og tjenesteydelser, der er nævnt i præmis 3 ovenfor.

5        Den 22. december 2015 indgav sagsøgeren, Currency One S.A., en ugyldighedsbegæring vedrørende det anfægtede varemærke i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001] for alle de ovenfor i præmis 3 omhandlede varer og tjenesteydelser, som var støttet dels på artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001, hvis affattelse er identisk, og hvortil der vil blive henvist i det følgende] med den begrundelse, at det tegn, som det nævnte varemærke består af, er beskrivende for disse varer og tjenesteydelser, dels på artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001, hvis affattelse er identisk, og hvortil der vil blive henvist i det følgende] med den begrundelse, at nævnte varemærke mangler fornødent særpræg.

6        Ved afgørelse af 6. oktober 2017 gav annullationsafdelingen afslag på den nævnte ugyldighedsbegæring.

7        Den 5. december 2017 indgav sagsøgeren en klage til EUIPO i henhold til artikel 66-71 i forordning 2017/1001.

8        Ved afgørelse af 18. juni 2018 (herefter »den anfægtede afgørelse«) afslog Femte Appelkammer klagen.

9        Hvad for det første angik den registreringshindring, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001, fandt appelkammeret, at ingen betydning af udtrykket »cinkciarz« var beskrivende for de omhandlede varer eller tjenesteydelser eller en væsentlig egenskab ved disse. Det fandt navnlig, at dette udtryk, som i Folkerepublikken Polens tid oprindeligt betegnede personer, som beskæftigede sig med ulovlig handel med udenlandsk valuta, i sin nuværende betydning, som knytter sig til valutaveksling, kun indeholder negative konnotationer, bortset fra en neutral betegnelse af en sådan aktivitet. Det nævnte udtryk udgør dermed en fantasibetegnelse, som ganske vist er ledende eller antydende, men som af samme årsag kun er indirekte beskrivende for denne aktivitet, og som kun ved hjælp af en tankemæssig associering ville kunne lede forbrugerne i retning af egenskaberne for tjenesteydelser i forbindelse med den nævnte aktivitet. Hvad for det andet angik registreringshindringen, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001, fandt appelkammeret, at den relevante kundekreds opfatter tegnet CINKCIARZ som en original, vildledende eller ironisk – og af samme grund overraskende – betegnelse, der er egnet til at angive den handelsmæssige oprindelse for tjenesteydelser i forbindelse med valutaveksling. Endelig anførte appelkammeret, at de nævnte vurderinger så meget desto mere fandt anvendelse på de øvrige omhandlede varer eller tjenesteydelser.

 Parternes påstande

10      Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede afgørelse annulleres.

–        EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

11      EUIPO og intervenienten har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

12      Sagsøgeren har fremsat tre anbringender, hvoraf det første vedrører en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 for så vidt angår tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, det andet vedrører en tilsidesættelse af samme bestemmelse og af begrundelsespligten for så vidt angår de andre omhandlede varer og tjenesteydelser, og det tredje vedrører en tilsidesættelse af den nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, litra b).

13      Indledningsvis skal det for det første bemærkes, at i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 er varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse, udelukket fra registrering.

14      For at et tegn kan anses for at være beskrivende og dermed falder ind under denne bestemmelses forbud, er det nødvendigt, at det har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse til de omhandlede varer eller tjenesteydelser, der kan gøre det muligt for den relevante kundekreds straks og uden yderligere overvejelse at opfatte en beskrivelse af de omhandlede varer eller tjenesteydelser eller af en af deres egenskaber (jf. dom af 12.1.2005, Deutsche Post EURO EXPRESS mod KHIM (EUROPREMIUM), T-334/03, EU:T:2005:4, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

15      Det bemærkes for det andet, at i henhold til denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra b), er varemærker, som mangler fornødent særpræg, udelukket fra registrering.

16      Den omstændighed, at et varemærke har fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001, betyder, at varemærket er egnet til at identificere den vare eller tjenesteydelse, for hvilken det er ansøgt registreret, som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare eller denne tjenesteydelse fra andre virksomheders (jf. dom af 21.1.2010, Audi mod KHIM, C-398/08 P, EU:C:2010:29, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).

17      Et tegn kan identificeres som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed have fornødent særpræg, når det kræver en fortolkningsindsats fra den relevante kundekreds’ side og har en vis originalitet og prægnans, som gør det let at huske (jf. i denne retning dom af 21.1.2010, Audi mod KHIM, C-398/08 P, EU:C:2010:29, præmis 59).

18      Det følger af disse indledende betragtninger, at det med henblik på at vurdere, om de anbringender, som sagsøgeren har fremsat, har grundlag, er nødvendigt på forhånd at fastlægge betydningen af det polske udtryk »cinkciarz«, som skal fastlægges i forhold til, hvordan den relevante kundekreds opfatter det (jf. i denne retning dom af 8.7.2008, Lancôme mod KHIM – CMS Hasche Sigle (COLOR EDITION), T-160/07, EU:T:2008:261, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis].

19      Det følger i denne forbindelse af de beviser, der er fremlagt inden for rammerne af den administrative procedure, at udtrykket »cinkciarz« henviste til en person, som fordækt udførte ulovlig valutaveksling, selv om denne aktivitet i Folkerepublikken Polens tid eller i tiden umiddelbart herefter var underlagt et statsmonopol. Der var knyttet en negativ konnotation til dette udtryk vedrørende en aktivitet, der blev anset for ulovlig handel, og som blev udført af tvivlsomme typer. Idet valutaveksling udført af privatretlige juridiske personer blev legaliseret i 1989, kunne denne aktivitet fra dette tidspunkt udføres åbent af vekselkontorer, som på grund af deres lovlige karakter blev adskilt fra de personer, der var omfattet af det nævnte udtryk. Fra dette tidspunkt synes udtrykket at have opnået en konnotation, som i det væsentlige er historisk, idet det henviser til de personer, der indtil 1989 udførte ulovlig og fordækt valutaveksling.

20      Henset til den omstændighed, at den kontekst, hvori udtrykket »cinkciarz« har sin oprindelse, først ophørte i 1989, og omdømmet for den historiske figur, som omfatter personer, der er omhandlet af det nævnte udtryk i den polske kultur, således som det bl.a. bekræftes af forskellige overskrifter på artikler, som henviser til denne figur (bilag E.20 og E.24 – E.26), men ligeledes af nylige publikationer om emnet (bilag E.19, E.21 og E.36 – E.41), skal det fastslås, at størstedelen af den relevante kundekreds på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering af det anfægtede varemærke, den 26. januar 2015, kendte den historiske betydning af dette udtryk.

21      Idet sagsøgeren i stævningens punkt 10 angående udtrykket »cinkciarz« har konstateret, at dette »erhverv […] ikke officielt er anerkendt«, eller at »dets storhedstid er forbi«, har denne implicit anerkendt, at det nævnte udtryk i det væsentlige betegner en person, der fordækt udførte valutaveksling i Folkerepublikken Polens tid. Desuden har sagsøgeren udtrykkeligt i stævningens punkt 11 anerkendt, at dette udtryk hovedsageligt anvendes i publikationer for at betegne en sådan person. Imidlertid har sagsøgeren i de to samme punkter i stævningen bekræftet, at »erhvervet«, som består i at foretage »fordækt valutahandel«, ikke er forsvundet, og at en person, som på nuværende tidspunkt udfører en sådan aktivitet, fortsat kan betegnes som »cinkciarz«, samtidig med at sagsøgeren i stævningens punkt 12 har medgivet, at dette udtryk har en negativ konnotation og anvendes kritisk og overvejende nedsættende.

22      Disse udtalelser underbygges af flere af de beviser, der er fremlagt inden for rammerne af den administrative procedure.

23      I denne henseende er de definitioner, der er hentet fra ordbøger (bilag E.1 – E.15), tvetydige. Selv om de alle angiver, at substantivet »cinkciarz« er et almindeligt udtryk for en person, der handler ulovligt med valuta, synes citaterne nemlig at svare til den historiske betydning af dette udtryk. Visse artikler, der er offentliggjort på internettet, dokumenterer imidlertid, at dette udtryk fortsat anvendes og forstås som betegnelse for en person, der på nuværende tidspunkt beskæftiger sig med valutaveksling foretaget på en fordækt og svigagtig – og derfor ulovlig – måde, ligesom »cinkciarz«-måden, der fandtes i Folkerepublikken Polens tid (bilag E.32 og E.33), og sammenhængende hermed med en form for aktivitet, der har en svigagtig, ulovlig eller uærlig karakter, eller som anses for sådan (bilag E.31).

24      Idet sagsøgeren i stævningens punkt 10 har anført, at udtrykket »cinkciarz« ligeledes kan betegne »en operatør, der leverer« »tjenesteydelser vedrørende valutaveksling uden for de officielle kredse«, og i stævningens punkt 25, at dette udtryk »er almindeligt anvendt i forbindelse med levering af tjenesteydelser vedrørende valutaveksling uden for de officielle kredse«, og idet sagsøgeren i stævningens punkt 24 har tilføjet, at det nævnte udtryk »under normale omstændigheder anvendes som præsentation for de [omhandlede] varer eller tjenesteydelser«, synes denne at antyde, at udtrykket »cinkciarz« ligeledes kan anvendes neutralt, dvs. uden en negativ eller nedsættende konnotation, for at betegne en fysisk eller juridisk person, der udfører valutaveksling. Stævningen indeholder imidlertid ingen henvisning til de beviser, der er fremlagt inden for rammerne af den administrative procedure.

25      Adspurgt herom i retsmødet anførte sagsøgeren, at denne udtalelse var underbygget af bilag E.29, E.30 og E.34.

26      Idet sagsøgeren dernæst fremlagde den artikel, der udgør bilag E.30, som har overskriften »Sådan franarrer cinkciarz[erne] penge fra de rejsende i lufthavnene«, har sagsøgeren imidlertid indrømmet, at denne artikel på kritisk vis omhandlede en aktivitet, som bestod i et svindelnummer. Hvad angår den artikel, der udgør bilag E.29, med overskriften »Leger regeringen cinkciarz?«, har sagsøgeren blot fremhævet, at denne artikel beviste den nuværende anvendelse af udtrykket »cinkciarz«, uden at hævde, at den ikke havde et kritisk omfang.

27      Derimod har sagsøgeren – ligeledes i retsmødet – anført, at i den artikel, der udgør bilag E.34, som blev offentliggjort den 17. april 2014 og har overskriften »Internettets cinkciarz[er]. Historien om fire gutter, der har »snuppet« 20 milliarder fra bankerne«, blev udtrykket »cinkciarz« anvendt til at betegne flere forskellige økonomiske enheder, herunder sagsøgeren og intervenienten, eller til at betegne »tjenesteydelser vedrørende valutahandel uden for de officielle kanaler«.

28      Det kan udledes af indholdet af denne sidstnævnte artikel, at sagsøgeren med udtrykket »forskellige økonomiske enheder« tog sigte på virksomheder, der udfører valutaveksling via en anderledes kanal, dvs. på internettet, og som adskiller sig fra bankerne for så vidt angår de anvendte vekselkurser. Det følger af den nævnte artikel, at disse virksomheder har haft deres opsving på baggrund af en lov fra 2011, som har tilladt låntagere, der har optaget lån i schweizerfranc i polske banker, at tilbagebetale de månedlige ydelser på disse lån med valuta, der er købt hos andre operatører end disse banker. Den pågældende artikel redegjorde for den omstændighed, at sagsøgeren og intervenienten delte næsten hele det polske marked for valutaveksling på internettet stort set ligeligt imellem dem, idet ca. 40 andre virksomheder ligeledes var til stede på dette marked i meget begrænset omfang.

29      I modsætning til hvad sagsøgeren har gjort gældende, godtgør denne artikel imidlertid ikke, at udtrykket »cinkciarz« anvendes til på en neutral måde at betegne visse virksomheder, der leverer tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, dvs. de virksomheder, der er aktive på internettet, eller til at betegne de tjenesteydelser, der leveres af disse virksomheder.

30      Den pågældende artikel omhandler således i det væsentlige to virksomheder, herunder intervenienten, hvis navn nævnes flere gange. I denne sammenhæng kan tilstedeværelsen af udtrykket »cinkciarz« i overskriften til og i et afsnit af denne artikel ikke tages i betragtning samtidig med, at der ses bort fra intervenientens navn. Som det følger af den nævnte artikels overskrift, omhandler anvendelsen af dette udtryk i artiklen desuden ikke som sådan de to virksomheder, der er genstand for den pågældende artikel, men de fire personer, der har grundlagt disse virksomheder, hvis karriereforløb er beskrevet, og hvis udtalelser gengives. På samme måde omhandler udtrykket »cinkciarz« heller ikke den ene gang, det optræder i nævnte artikel, disse to virksomheder, men grundlæggerne af dem, hvilke virksomheder præsenteres som »deres virksomhed«. I de tilfælde, hvor de nævnte virksomheder ikke er nævnt ved henvisning til deres virksomhedsnavn eller til de navne, der henviser til deres websteder (Currency One, Internetowykantor.pl og Walutomat.pl på den ene side og Cinkciarz.pl på den anden side), betegnes de i den pågældende artikel i øvrigt med udtryk som »vekselkontorer på internettet« eller »virtuelle vekselkontorer«.

31      For fuldstændighedens skyld kan det bemærkes, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 33 foretog en i det væsentlige tilsvarende analyse af de dokumenter, som udtalelsen, der udgør bilag E.43, er baseret på, som er den eneste udtalelse, der hævder, at der findes en neutral betydning af udtrykket »cinkciarz«. Sagsøgeren har ikke bestridt den nævnte analyse og heller ikke påberåbt sig den nævnte udtalelse for Retten.

32      Som konklusion på dette punkt følger det heraf, at to betydninger af udtrykket »cinkciarz« har en forbindelse til tjenesteydelser vedrørende valutaveksling. Det er for det første tale om en historisk betydning, hvor udtrykket betegner en person, der foretog fordækt og ulovlig valutaveksling i Folkerepublikken Polens tid. For det andet er det tale om en nutidig betydning, hvor dette udtryk anvendes i en afledt, generel form som synonym for svindler eller bedrager, men ligeledes i en mening, der ligger nær den historiske betydning, for at betegne en person, som på nuværende tidspunkt stadig udfører fordækt og svigagtig – og dermed ulovlig – valutahandel. Som appelkammeret med rette konstaterede, er det derimod ikke godtgjort, at udtrykket »cinkciarz« på nuværende tidspunkt på neutral vis betegner en person eller en virksomhed, der leverer tjenesteydelser vedrørende valutaveksling.

33      Det er på grundlag af disse betydninger af udtrykket »cinkciarz«, at det skal undersøges, om sagsøgerens anbringender er begrundede.

 Det første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 for så vidt angår tjenesteydelser vedrørende valutaveksling

34      Sagsøgeren har anført, at udtrykket »cinkciarz« kan anvendes til at betegne en operatør, der leverer tjenesteydelser vedrørende valutaveksling uden for de officielle kredse, og at der følgelig er tale om et navn på et erhverv, som bør kunne anvendes frit, uafhængigt af den omstændighed, at det hovedsageligt anvendes i negativ forstand.

35      EUIPO og intervenienten har bestridt, at dette anbringende er velbegrundet. Ifølge intervenienten har udtrykket »cinkciarz« alene en historisk betydning som betegnelse for en person, der foretog fordækt valutahandel i Folkerepublikken Polens tid, og det anvendes ikke til at betegne en nuværende aktivitet i forbindelse med valutaveksling.

36      I henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 er varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse, udelukket fra registrering.

37      Som anført i præmis 14 ovenfor er det, for at et tegn falder ind under det forbud, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001, nødvendigt, at det har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse til de omhandlede varer eller tjenesteydelser, der kan gøre det muligt for den relevante kundekreds straks og uden yderligere overvejelse at opfatte en beskrivelse af de omhandlede varer og tjenesteydelser eller af en af deres egenskaber.

38      Spørgsmålet om, hvorvidt et tegn er beskrivende, skal vurderes dels i forhold til, hvordan den berørte kundekreds opfatter tegnet, dels i forhold til de pågældende varer eller tjenesteydelser (jf. dom af 8.7.2008, COLOR EDITION, T-160/07, EU:T:2008:261, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).

39      De omhandlede varer og tjenesteydelser i den foreliggende sag er i det væsentlige, for så vidt angår klasse 9, computer software, elektroniske publikationer og databærere, for så vidt angår klasse 36, bankvirksomhed og finansiel virksomhed, tjenesteydelser vedrørende veksling af fremmed valuta, ejendomsmæglervirksomhed og forvaltning af fast ejendom, inkassovirksomhed, forsikringsvirksomhed og skatteansættelser, og, for så vidt angår klasse 41, udgivelse af tekster og redaktion, tjenesteydelser vedrørende spil og tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse og undervisning. Appelkammeret konstaterede, at sådanne varer og tjenesteydelser henvender sig både til erhvervsdrivende og den brede offentlighed, og at den relevante kundekreds’ opmærksomhedsniveau varierer fra middel til høj. Det fandt desuden, at vurderingen af det anfægtede varemærkes beskrivende karakter skulle foretages ud fra den polsktalende kundekreds’ synsvinkel, eftersom dette varemærke består af et udtryk, der har en betydning på dette sprog.

40      Disse vurderinger er ubestridte, og der er intet, der leder til, at der skal rejses tvivl herom. Det skal imidlertid fremhæves, at den omstændighed, at den relevante kundekreds til dels består af specialister, ikke kan have afgørende betydning for de juridiske kriterier, der anvendes ved vurderingen af, om et tegn er beskrivende (dom af 7.5.2019, Fissler mod EUIPO (vita), T-423/18, EU:T:2019:291, præmis 14).

41      Ved at udelukke de tegn eller angivelser fra registrering som varemærke, som artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 omhandler, forfølger bestemmelsen det mål af almen interesse, at de tegn og angivelser, der beskriver egenskaber ved de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering, frit skal kunne bruges af alle. Denne bestemmelse er derfor til hinder for, at sådanne tegn og angivelser forbeholdes en enkelt virksomhed på grund af deres registrering som varemærke (jf. dom af 23.10.2003, KHIM mod Wrigley, C-191/01 P, EU:C:2003:579, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).

42      EU-lovgivers valg af udtrykket »egenskab« fremhæver den omstændighed, at de tegn, der er henvist til i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001, kun er sådanne, der kan anvendes til at betegne en egenskab ved de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering, som er let genkendelig for den relevante kundekreds. Et tegn kan således kun afvises fra registrering på baggrund af denne bestemmelse, såfremt det med rimelighed kan antages, at det rent faktisk vil blive opfattet af den relevante kundekreds som en beskrivelse af en af disse egenskaber (jf. i denne retning dom af 10.3.2011, Agencja Wydawnicza Technopol mod KHIM, C-51/10 P, EU:C:2011:139, præmis 50, og af 7.5.2019, vita, T-423/18, EU:T:2019:291, præmis 43).

43      For at registrering af et tegn kan afslås på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001, kræves det ikke, at de i denne artikel omhandlede tegn eller angivelser, som udgør varemærket på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om registrering, faktisk anvendes til at beskrive varer eller tjenesteydelser som dem, for hvilke ansøgningen er indgivet, eller deres egenskaber. Det er tilstrækkeligt, hvilket fremgår af selve bestemmelsens ordlyd, at disse tegn og angivelser kan anvendes til sådanne formål (dom af 23.10.2003, KHIM mod Wrigley, C-191/01 P, EU:C:2003:579, præmis 32).

44      Endelig bemærkes, at i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 2, finder denne bestemmelses stk. 1 anvendelse, selv om registreringshindringerne kun er til stede i en del af Unionen, idet denne del kan være begrænset til en enkelt medlemsstat (jf. i denne retning dom af 22.6.2006, Storck mod KHIM, C-25/05 P, EU:C:2006:422, præmis 83).

45      Med det foreliggende anbringende har sagsøgeren anført, at udtrykket »cinkciarz« er beskrivende for tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, hvorfor registreringen af det anfægtede varemærke, der udelukkende består af dette udtryk, burde være blevet annulleret, for så vidt som dette varemærke omfatter nævnte tjenesteydelser.

46      Det fremgår af det ovenfor i præmis 19-32 anførte, at udtrykket »cinkciarz«, i dets relevante betydninger i den foreliggende sag, dels har en historisk, men også en aktuel, forbindelse med tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, dels har en konnotation, der er udelukkende nedsættende, dvs. som indeholder en negativ idé, der forklejner den person, som det betegner, nemlig en person, der foretager ulovlige handler, laver svindelnumre eller foretager andre handlinger, som anses for uærlige, navnlig, men ikke udelukkende, i forbindelse med veksling af valuta, som foretages fordækt.

47      Sagsøgeren har anført, at anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 ikke kræver, at en beskrivende angivelse er positiv eller neutral, men alene, at den beskriver en vare eller en tjenesteydelse, der er omfattet af en ansøgning om registrering, eller en egenskab ved disse. Den negative konnotation, der er forbundet med udtrykket »cinkciarz«, vil desuden kunne forsvinde med tiden.

48      I overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i præmis 37 og 38 ovenfor, et det kun muligt at anvende artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001, såfremt det anfægtede tegn, under hensyntagen til, hvorledes det opfattes af den relevante kundekreds, har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse til den omhandlede tjenesteydelse til, at denne kundekreds straks og uden yderligere overvejelse kan opfatte det som en beskrivelse af denne tjenesteydelse eller af en af dens egenskaber.

49      Denne retspraksis skal sammenholdes med den retspraksis, hvorefter tegn og angivelser, der er beskrivende som omhandlet i den nævnte bestemmelse, er dem, der ved normal brug fra forbrugerens synsvinkel kan tjene til – enten direkte eller ved henvisning til en af dens væsentligste egenskaber – at betegne en vare eller en tjenesteydelse, såsom den, for hvilken der er ansøgt om registrering (jf. dom af 28.6.2012, XXXLutz Marken mod KHIM, C-306/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:401, præmis 77 og den deri nævnte retspraksis).

50      Det skal i denne henseende bemærkes, at forordning 2017/1001, som det fremgår af tredje betragtning hertil, har til formål at bidrage til fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for varer og for den frie udveksling af tjenesteydelser i det indre marked. Disse friheder vedrører kun de varer, der indføres lovligt i EU’s økonomi og handel (jf. i denne retning dom af 16.12.2010, Josemans, C-137/09, EU:C:2010:774, præmis 42), og analogt leveringen af lovlige tjenesteydelser. Heraf følger, at den beskyttelse, der er fastsat i henhold til EU-varemærkeretten, kun kan tildeles et varemærke, for så vidt som dette omfatter varer og tjenesteydelser, der er lovlige, og som leveres på lovlig vis.

51      Det må formodes, at en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger er bevidst om denne omstændighed, i det mindste fordi denne ved, at det er retsstatsprincippet, der er Unionens grundlag, således som det følger af artikel 2 TEU, og at det følger af selve retsstatsprincippet, at loven ikke kan have til formål at beskytte eller favorisere ulovlige handlinger, idet denne egenskab ved en retsstat er almindelig kendt. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at udtrykket »cinkciarz« i modsætning til det af sagsøgeren anførte, ikke kan anses for at betegne et »erhverv«, idet det alene omfatter udførelsen af ulovlige handlinger.

52      I den foreliggende sag er den relevante kundekreds følgelig bekendt med den omstændighed, at de tjenesteydelser, der er omfattet af det anfægtede varemærke, ikke kan være fordækt og ulovlig valutaveksling.

53      Heraf følger, at udtrykket »cinkciarz«, som udgør dette varemærke, og som betegner sådanne fordækte og ulovlige aktiviteter, ikke ved normal brug fra den relevante kundekreds’ synsvinkel kan tjene til at betegne tjenesteydelser, der vedrører lovlig valutaveksling. I denne henseende kan dette forhold sammenholdes med den retspraksis, hvorefter artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 for så vidt angår tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne den geografiske oprindelse for den vare eller tjenesteydelse, for hvilken registreringen er ansøgt, ikke er til hinder for registrering af geografiske navne, for hvilke det på grund af egenskaberne ved det angivne sted ikke er sandsynligt, at de relevante omsætningskredse vil kunne forestille sig, at den pågældende kategori af varer hidrører fra dette sted (jf. dom af 6.9.2018, Bundesverband Souvenir – Geschenke – Ehrenpreise mod EUIPO, C-488/16 P, EU:C:2018:673, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

54      Udtrykket »cinkciarz« giver følgelig ikke den relevante kundekreds mulighed for straks og uden yderligere overvejelse at opfatte en beskrivelse af tjenesteydelser vedrørende lovlig valutaveksling eller af en enhed, der leverer sådanne tjenesteydelser. Eftersom en egenskab, der er uomgængeligt sammenhængende med det nævnte udtryk, nemlig den egenskab, der består i at omfatte fordækte og ulovlige aktiviteter, er i direkte modstrid med en egenskab ved sådanne tjenesteydelser, nemlig deres iboende lovlighed, vil den relevante kundekreds kun kunne skabe en forbindelse mellem det anfægtede varemærke og de lovlige tjenesteydelser vedrørende valutaveksling ved at overvinde denne modsætning for at nå frem til den konklusion, at det nævnte varemærke ved hjælp af ironi og ved at spille fatteevnen et puds i modsætning til sin betydning omfatter tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, der leveres på lovlig vis.

55      Det anfægtede varemærke har dermed ikke en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse med de tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, som det omfatter.

56      Denne konklusion underbygges af en undersøgelse af det mål af almen interesse, som forfølges med det forbud mod registrering, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001, som er et mål, der skal tages hensyn til i forbindelse med den konkrete bedømmelse af alle de relevante oplysninger, der karakteriserer en ansøgning om registrering (jf. analogt dom af 8.4.2003, Linde m.fl., C-53/01 – C-55/01, EU:C:2003:206, præmis 75) eller, som i den foreliggende sag, en registrering, der er genstand for en ugyldighedsbegæring.

57      I overensstemmelse med den ovenfor i præmis 41 nævnte retspraksis har denne bestemmelse til formål at bevare alle interesserede operatørers frie brug af tegn eller angivelser, der er beskrivende for egenskaber ved de omhandlede tjenesteydelser. Såfremt en virksomhed havde ret til at monopolisere brugen af et beskrivende udtryk, ville dette indebære en begrænsning af omfanget af det ordforråd, som virksomhedens konkurrenter rådede over til at beskrive deres egne varer (jf. i denne retning dom af 16.10.2014, Larrañaga Otaño mod KHIM (GRAPHENE), T-458/13, EU:T:2014:891, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis). Dette mål af almen interesse er selv en del af den ordning med loyal konkurrence, som skal gennemføres og opretholdes efter EUF-traktaten, hvor varemærkeretten er et vigtigt led (jf. analogt dom af 6.5.2003, Libertel, C-104/01, EU:C:2003:244, præmis 48-52).

58      Det følger af konstateringerne vedrørende betydningen af udtrykket »cinkciarz«, at dette hænger uløseligt sammen med et væsentligt aspekt af den aktivitet, som det betegner, nemlig aktivitetens fordækte og ulovlige karakter, som står i direkte modsætning til en egenskab ved de omhandlede tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, nemlig deres iboende lovlige natur.

59      Endelig er det ganske vist korrekt, at i henhold til selve ordlyden af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 er de tegn og angivelser, hvis registrering er forbudt i henhold til denne bestemmelse, dem, som alene vil kunne anvendes til beskrivende formål, uden at det kræves, at disse tegn eller angivelser rent faktisk bruges på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering.

60      Der kan ikke desto mindre kun tages hensyn til en sådan mulighed for brug, såfremt det med rimelighed kan forudses, at det omhandlede tegn i fremtiden, i de berørte kundekredses øjne, udgør en beskrivelse af egenskaber ved de pågældende varer eller tjenesteydelser (jf. analogt dom af 12.2.2004, Koninklijke KPN Nederland, C-363/99, EU:C:2004:86, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis). Den nævnte mulighed kan dermed ikke bero på rene spekulationer, men skal tværtimod underbygges af visse forhold, der navnlig gør den rimelig sandsynlig (jf. i denne retning dom af 12.3.2008, Compagnie générale de diététique mod KHIM (GARUM), T-341/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:70, præmis 43).

61      En sådan spekulation udgør imidlertid den eventuelle mulighed, som forudset af sagsøgeren, for at udtrykket »cinkciarz« i fremtiden mister den negative konnotation, der er forbundet med den fordækte og ulovlige karakter af den aktivitet, som det omfatter, og som det er uomgængeligt forbundet med, og følgelig på neutral vis betegner udførelse af valutaveksling.

62      Det skal i denne forbindelse bemærkes, således som det fremgår af de beviser, der blev fremlagt inden for rammerne af den administrative procedure, og konstateringerne i præmis 19, 23 og 32 ovenfor, at udtrykket »cinkciarz« siden dets oprindelse, i dets relevante betydninger i den foreliggende sag, har haft en negativ betydning, der er forbundet med den ulovlige og fordækte karakter af den aktivitet, som de personer, det betegner, foretog, og efter ændringen af den historiske kontekst, hvori det var opstået, udviklede udtrykkets omfang sig til at promovere dette negative aspekt, eftersom anvendelsen af udtrykket blev generaliseret til at omfatte en person, som foretager en aktivitet, der anses for at være ulovlig, svigagtig eller uærlig. Som det følger af præmis 29 og 30 ovenfor, foreligger der desuden ingen relevante indicier for, at det nævnte udtryk ligeledes anvendes på neutral vis til at betegne en operatør, der leverer tjenesteydelser vedrørende valutaveksling.

63      På baggrund af disse betragtninger synes det ikke at have været rimeligt på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering af det anfægtede varemærke at forudse, at udtrykket »cinkciarz« i de berørte kundekredses øjne i fremtiden ville udgøre en beskrivelse for de omhandlede tjenesteydelser.

64      Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at appelkammeret med rette traf afgørelse om, at det anfægtede varemærke ikke skulle annulleres i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 for så vidt angår tjenesteydelser vedrørende valutaveksling. Følgelig skal det første anbringende forkastes som ugrundet.

 Det andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 og af begrundelsespligten for så vidt angår de omhandlede varer og tjenesteydelser, bortset fra tjenesteydelser vedrørende valutaveksling

65      Sagsøgeren har anført, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en begrundelsesmangel for så vidt angår afslaget på ugyldighedsbegæringen, for så vidt som denne begæring var baseret på den beskrivende karakter af de omhandlede varer og tjenesteydelser, bortset fra tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, som følge af, at appelkammeret havde taget disse andre varer og tjenesteydelser i betragtning overordnet set og ikke de enkelte kategorier for sig.

66      Idet appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 59 overtog annullationsafdelingens begrundelse i denne henseende, konstaterede det, at eftersom udtrykket »cinkciarz« ikke var beskrivende for tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, var dette så meget desto mere tilfældet for de andre omhandlede tjenesteydelser og varer, hvis forbindelse til nævnte udtryk var endnu svagere.

67      Det bemærkes, at begrundelsespligten, som påhviler appelkammeret, der bl.a. følger af artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001, har det dobbelte formål dels, at de berørte personer kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning med henblik på at forsvare deres rettigheder, dels, at Unionens retsinstanser kan efterprøve den omhandlede afgørelses lovlighed. Begrundelsen skal klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den, der har udstedt retsakten, har lagt til grund, uden at det er nødvendigt, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en retsakts begrundelse opfylder de nævnte krav, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (jf. i denne retning dom af 28.6.2018, EUIPO mod Puma, C-564/16 P, EU:C:2018:509, præmis 64 og 65 og deri nævnte retspraksis).

68      Det skal i denne henseende bemærkes, at den argumentation, som sagsøgeren fremførte for EUIPO’s instanser, og som sagsøgeren desuden angav i stævningen, begrænsede sig til at angive, hvordan visse kategorier af de omhandlede varer og tjenesteydelser, bortset fra tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, ifølge sagsøgeren kunne have en forbindelse til disse sidstnævnte tjenesteydelser eller med de personer, der leverer sådanne tjenesteydelser. Sagsøgeren udledte deraf, at udtrykket »cinkciarz«, som sagsøgeren opfattede som beskrivende for så vidt angår tjenesteydelser vedrørende veksling, ligeledes var beskrivende for en egenskab ved disse andre varer eller tjenesteydelser.

69      I en sådan sammenhæng, og eftersom appelkammeret på forhånd havde konstateret, at udtrykket »cinkciarz« ikke var beskrivende for tjenesteydelserne vedrørende valutaveksling, og således forkastede den forudsætning, som sagsøgerens argumentation angående de andre varer og tjenesteydelser, bortset fra tjenesteydelserne vedrørende valutaveksling, var støttet på, kunne det begrænse sig til at give en overordnet begrundelse for alle de pågældende varer eller tjenesteydelser.

70      EUIPO kan således give en generel begrundelse med hensyn til en absolut registreringshindring for varer eller tjenesteydelser, der indbyrdes har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse med hinanden, således at de danner en kategori af varer eller tjenesteydelser med en tilstrækkelig ensartethed bl.a. på grundlag af de egenskaber, som de har til fælles, og som er relevante for analysen af, hvorvidt den pågældende registreringshindring kan gøres gældende. Vurderingen skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde, uden at det udelukkes, at de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af en registreringsansøgning, alle har en egenskab, der er relevant for analysen af en absolut registreringshindring, og at de derfor med henblik på undersøgelsen af den omhandlede registreringsansøgning i forhold til denne absolutte registreringshindring kan inddeles i en tilstrækkeligt ensartet enkelt kategori (jf. i denne retning dom af 17.5.2017, EUIPO mod Deluxe Entertainment Services Group, C-437/15 P, EU:C:2017:380, præmis 30-34).

71      I den foreliggende sag havde sagsøgeren selv kategoriseret de omhandlede varer og tjenesteydelser, bortset fra tjenesteydelserne vedrørende valutaveksling, i forhold til en overordnet og enkelt egenskab, som ville have begrundet, at tegnet CINKCIARZ blev anerkendt som beskrivende for disse andre varer og tjenesteydelser, dvs. at de alle har en forbindelse til valutaveksling.

72      Efter at have fastslået, at det anfægtede varemærke ikke var beskrivende for så vidt angår tjenesteydelserne vedrørende valutaveksling i sig selv, kunne appelkammeret dermed inden for rammerne af en tilstrækkelig undersøgelse, konkludere, at denne konklusion så meget desto mere gjaldt for de varer og tjenesteydelser, som ikke var tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, som havde en vis tilknytning til disse sidstnævnte. Herved foretog appelkammeret nemlig en konkret vurdering, idet det tog stilling til den tilknytning, som sagsøgeren selv baserede sin annullationspåstand på i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 med hensyn til disse andre varer og tjenesteydelser. Desuden udmundede denne undersøgelse i en konklusion, der var i overensstemmelse med denne bestemmelse.

73      Det andet anbringende skal derfor forkastes som ugrundet.

 Det tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001

74      For det første har sagsøgeren anført, at det er nødvendigt at anvende artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001 på grund af tegnet CINKCIARZ’ beskrivende karakter, eftersom et beskrivende tegn nødvendigvis mangler fornødent særpræg.

75      For det andet har sagsøgeren kritiseret appelkammeret for ikke at have undersøgt det anfægtede varemærkes fornødne særpræg i forhold til de omhandlede varer og tjenesteydelser og den opfattelse, som den relevante kundekreds har af dette varemærke. Den nedsættende karakter af udtrykket »cinkciarz« er ikke til hinder for, at det konstateres, at der mangler fornødent særpræg. Eftersom det nævnte udtryk i det foreliggende tilfælde almindeligvis anvendes i forbindelse med levering af tjenesteydelser vedrørende valutaveksling uden for de officielle kredse, kan varemærket, der består af dette udtryk, ikke opfylde varemærkets funktion om at angive den handelsmæssige oprindelse af de omhandlede tjenesteydelser. Af samme grund indeholder det nævnte udtryk ikke et fantasifuldt, atypisk, uventet eller overraskende aspekt for den polske kundekreds.

76      Appelkammeret fandt, at den relevante kundekreds vil opfatte ordtegnet CINKCIARZ som en betegnelse for en person, der foretager ulovlig valutahandel, en spekulant, en svindler. Hvis det bruges i forbindelse med de omhandlede varer og tjenesteydelser, vil det af denne kundekreds blive opfattet som en original, vildledende eller ironisk – og af samme grund en overraskende – betegnelse, som er egnet til at angive den handelsmæssige oprindelse for de omhandlede varer eller tjenesteydelser, og som nemt kan huskes som sådan.

77      Ifølge ordlyden af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001 er varemærker, som mangler fornødent særpræg, udelukket fra registrering.

78      Som anført i præmis 16 ovenfor, betyder den omstændighed, at et varemærke har fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001, at varemærket er egnet til at identificere den vare eller tjenesteydelse, for hvilken det ansøges registreret, som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare eller denne tjenesteydelse fra andre virksomheders (jf. dom af 21.1.2010, Audi mod KHIM, C-398/08 P, EU:C:2010:29, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).

79      Hvorvidt et varemærke har fornødent særpræg, skal bedømmes dels i forhold til de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er søgt registreret, dels i forhold til opfattelsen af varemærket hos den relevante kundekreds (jf. dom af 29.4.2004, Henkel mod KHIM, C-456/01 P og C-457/01 P, EU:C:2004:258, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).

80      Det skal indledningsvis konstateres, at henset til Rettens behandling af det første og det andet anbringende, skal sagsøgerens argumentation forkastes, for så vidt som den er baseret på bekræftelsen af, at det anfægtede varemærke er beskrivende for de omhandlede varer og tjenesteydelser.

81      Herefter bemærkes, at det følger det af den anfægtede afgørelses punkt 53 og 54, at appelkammeret i modsætning til det af sagsøgeren anførte foretog en undersøgelse af det anfægtede varemærkes fornødne særpræg, idet det tog hensyn til den relevante kundekreds’ opfattelse og de omhandlede varer og tjenesteydelser. Selv om det ganske vist implicit kan udledes af sammenhængen, at den analyse, der er indeholdt i disse punkter, i det væsentlige angår tjenesteydelserne vedrørende valutaveksling, skal der tages hensyn til den omstændighed, at appelkammeret i den nævnte afgørelses punkt 59 og 60 udvidede sit ræsonnement, idet det fastslog, at de konstateringer, der var blevet foretaget med hensyn til tjenesteydelserne vedrørende valutaveksling, så meget desto mere gjaldt de andre anfægtede varer og tjenesteydelser, henset til den svagere forbindelse, der findes mellem disse andre varer og tjenesteydelser og udtrykket »cinkciarz«.

82      Idet bekræftelsen af, at det anfægtede varemærke mangler fornødent særpræg, er baseret på det anførte om, at udtrykket »cinkciarz« »er almindeligt anvendt i forbindelse med levering af tjenesteydelser vedrørende valutaveksling uden for de officielle kredse«, skal det endelig bemærkes, at det i forbindelse med behandlingen af det første anbringende er blevet fastslået, at dette anførte ikke er godtgjort, idet det forudsætter, at dette udtryk på neutral vis kan betegne valutavekslingsaktiviteter, uafhængigt af, om de er lovlige eller ulovlige.

83      Henset til den normale anvendelse af udtrykket »cinkciarz« vedrørende en fordækt og ulovlig valutaveksling, som er den anvendelse, som den relevante kundekreds kender, skal det derimod anerkendes, i lighed med appelkammerets konstatering, at dette udtryk har en antydende eller ledende karakter med hensyn til lovlige tjenesteydelser vedrørende valutaveksling.

84      Som det blev anført i præmis 54 ovenfor, vil den relevante kundekreds, idet en egenskab, der er uomgængeligt sammenhængende med udtrykket »cinkciarz« – nemlig at det omfatter fordækte og ulovlige aktiviteter – er i direkte modstrid med en egenskab ved de omhandlede tjenesteydelser vedrørende valutaveksling – nemlig deres iboende lovlighed – imidlertid kun kunne skabe en forbindelse mellem det anfægtede varemærke og de lovlige tjenesteydelser vedrørende valutaveksling derved, at den overvinder denne modsætning og når frem til den konklusion, at det nævnte varemærke – ved hjælp af ironi og ved at spille fatteevnen et puds – i modsætning til sin betydning omfatter tjenesteydelser vedrørende valutaveksling, der leveres på lovlig vis. Heraf kan det udledes, at for så vidt angår disse tjenesteydelser kræver dette udtryk en fortolkningsindsats fra den relevante kundekreds’ side, og det har derfor en vis originalitet og prægnans, som gør det let at huske (jf. analogt dom af 21.1.2010, Audi mod KHIM, C-398/08 P, EU:C:2010:29, præmis 59), og er egnet til over for forbrugeren at angive den handelsmæssige oprindelse for de omhandlede varer eller tjenesteydelser. Dermed skal det anerkendes, at det nævnte udtryk har fornødent særpræg med hensyn til tjenesteydelser vedrørende valutaveksling.

85      Disse betragtninger finder ligeledes anvendelse for så vidt angår de omhandlede tjenesteydelser, der er omfattet af klasse 36, som har en forbindelse med tjenesteydelserne vedrørende valutaveksling, nærmere bestemt bankvirksomhed og finansiel virksomhed.

86      Hvad angår de andre omhandlede varer og tjenesteydelser skal det, således som appelkammeret konstaterede, bemærkes, at forbindelsen mellem betydningen af udtrykket »cinkciarz«, der fremhæves af sagsøgeren, dvs. betydningen vedrørende ulovlig og fordækt valutaveksling, og disse andre varer og tjenesteydelser, der ikke er direkte forbundet med valutahandel, er svag eller endda ikke-eksisterende. Det anfægtede varemærke vil højst have en meget svag antydende karakter for visse af disse andre varer eller tjenesteydelser, hvorfor sagsøgerens argumentation, der i det væsentlige er støttet på det nævnte varemærkes beskrivende karakter for så vidt angår tjenesteydelserne vedrørende valutaveksling og på det forhold, der eksisterer mellem disse tjenesteydelser og de andre omhandlede varer og tjenesteydelser, følgelig ikke kan tiltrædes. Det kan endvidere bemærkes, at de betragtninger, der er nævnt i præmis 84 ovenfor, ligeledes i det væsentlige finder anvendelse på de andre omhandlede varer og tjenesteydelser, henset til den generelle betydning af det nævnte udtryk, som betegner en person, der foretager en vis aktivitet, der anses for at være ulovlig, svigagtig eller uærlig. Den modvægt, der følger af brugen af dette udtryk for at betegne lovlige varer eller tjenesteydelser, skaber således et overraskelsesmoment og nødvendiggør en eftertanke, hvoraf et vist fornødent særpræg kan udledes.

87      Det tredje anbringende skal derfor ligeledes forkastes som ugrundet, og EUIPO skal frifindes i det hele.

 Sagsomkostninger

88      Ifølge artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

89      Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale EUIPO’s og intervenientens omkostninger i overensstemmelse med disses påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Første Afdeling):

1)      Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)      Currency One S.A. bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af EUIPO og Cinkciarz.pl sp. z o.o.

Nihoul

Svenningsen

Öberg

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 19. december 2019.

Underskrifter


*      Processprog: polsk.