Language of document : ECLI:EU:T:2015:124

Sag T-188/12

Patrick Breyer

mod

Europa-Kommissionen

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – indlæg indgivet af Republikken Østrig i forbindelse med en traktatbrudsprocedure for Domstolen – afslag på aktindsigt«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 27. februar 2015

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – en institutions afgørelse om afslag på aktindsigt – dokumenter meddelt under sagens behandling – sagsgenstanden bortfaldet – ufornødent at træffe afgørelse

(Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

2.      Den Europæiske Unions institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – begrebet dokument – rækkevidde

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 2, stk. 3, og art. 3, litra a)]

3.      Den Europæiske Unions institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – begrebet dokument – rækkevidde – indlæg, der er udarbejdet af en medlemsstat i forbindelse med en afsluttet retssag for Domstolen – omfattet

[Art. 258 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 2, stk. 3, art. 3, litra a), og art. 4, stk. 2]

4.      Den Europæiske Unions institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – rækkevidde – undtagelse fra retten til aktindsigt i dokumenter vedrørende Domstolens judicielle virksomhed – begreb – indlæg indgivet af en medlemsstat i forbindelse med et afsluttet traktatbrudssøgsmål – udelukket

(Art. 15, stk. 3, fjerde afsnit, TEUF og art. 258 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2 og 5)

5.      Retslig procedure – behandling af sager ved Retten – beskyttelse af parterne mod upassende anvendelse af processkrifter – rækkevidde – offentliggørelse på internettet af modpartens forsvarsskrift – misbrug af rettigheder – hensyntagen hertil ved fordelingen af sagens omkostninger

(Rettens procesreglement, art. 87, stk. 3; instruksen for justitssekretæren ved Retten, art. 5, stk. 8)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 27-29)

2.      Begrebet dokument, der er genstand for en bred definition i artikel 3, litra a), i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, omfatter »ethvert indhold uanset medium (skrevet på papir eller opbevaret elektronisk, lyd- eller billedoptagelser, audiovisuelle optagelser) vedrørende emner, der har at gøre med politikker, aktiviteter og beslutninger, der henhører under [Unionens] institutions kompetenceområde«. Denne definition er i det væsentlige baseret på, at der foreligger et bevaret indhold, der er egnet til gengivelse eller konsultation efter at være produceret, idet det præciseres dels, at karakteren af det medium, der er anvendt til opbevaring, typen og karakteren af det opbevarede indhold, såvel som størrelsen, længden, betydningen eller præsentationen af et indhold er uden betydning for så vidt angår spørgsmålet, om dette indhold er eller ikke er omfattet af definitionen, dels, at den eneste begrænsning vedrørende det indhold, der er egnet til at være omfattet af denne definition, er betingelsen om, at det pågældende indhold skal vedrøre politikker, aktiviteter og beslutninger, der henhører under den pågældende institutions kompetence.

(jf. præmis 41 og 42)

3.      Dermed bør indlæg, der er udarbejdet af en medlemsstat og indgivet til Domstolen i forbindelse med et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF, hvorefter det er overgivet til Kommissionen som part i sagen, kvalificeres som dokumenter, som en institution er i besiddelse af således som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, sammenholdt med dennes artikel 3, litra a).

Denne konklusion drages ikke i tvivl af den omstændighed, at indlæggene ikke er rettet til denne institution, men er blevet indgivet til Domstolen, og at Kommissionen alene har modtaget kopier heraf fra Domstolen. Selv om kun de dokumenter, som en institution er i besiddelse af, dvs. dokumenter, som den har udarbejdet eller modtaget i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001, henhører under anvendelsesområdet for den nævnte forordning, gælder det ikke desto mindre, at denne bestemmelse på ingen måde betinger anvendelsen af denne forordning på dokumenter, som institutionen har modtaget, af, at det omhandlede dokument er rettet til denne og overgivet direkte af ophavsmanden. Henset til, at begrebet dokument er genstand for en bred definition i artikel 3, litra a), i forordning nr. 1049/2001 og baseret på, at der foreligger et bevaret indhold, skal det tages i betragtning, at det ikke har nogen betydning for et dokument som omhandlet i denne bestemmelse, at de omtvistede indlæg er blevet overgivet til den berørte institution i form af kopier og ikke som originaler.

Endvidere følger det af den brede definition af begrebet dokument samt af formuleringen og tilstedeværelsen af – i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001 – en undtagelse vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer, at EU-lovgiver ikke har villet undtage retssager, som institutionerne er part i, fra borgernes ret til aktindsigt. Denne betragtning gør sig så meget desto mere gældende, som denne forordning hverken indeholder en undtagelse vedrørende institutionernes førelse af retssager fra sit anvendelsesområde eller en begrænsning af dette til kun at omfatte institutionernes administrative aktivitet. Da de omtvistede indlæg endvidere er blevet overgivet til Kommissionen i forbindelse med et traktatbrudssøgsmål, som Kommissionen havde anlagt under udøvelse af sine kompetencer i henhold til artikel 258 TEUF, har Kommissionen modtaget dem under udøvelsen af sine kompetencer.

Det forhold, at de indlæg, der er indgivet af en medlemsstat i forbindelse med en retssag, omfattes af anvendelsesområdet for forordning nr. 1049/2001, har ikke den virkning, at det er til skade for formålet med de særlige regler vedrørende aktindsigt i dokumenter, der vedrører retslige procedurer. Således kan beskyttelsen af disse procedurer i givet fald sikres ved anvendelsen af den undtagelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001, idet det præciseres, at der med henblik på fortolkning af undtagelsen vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer kan tages hensyn til, at der ikke i de særlige regler vedrørende Unionens retsinstanser indgår en ret for tredjemand til aktindsigt i indlæg, der er indgivet til disse retsinstanser i forbindelse med en retslig procedure.

(jf. præmis 48-51, 53, 54, 57, 61, 104 og 105)

4.      Ligesom de indlæg, der er udarbejdet af Kommissionen med henblik på en retssag, har de indlæg, der er indgivet til Domstolen af en medlemsstat i forbindelse med en traktatbrudssag, som Kommissionen har anlagt mod denne, særlige karakteristika, idet de ligeledes på grund af deres art indgår i Domstolens judicielle virksomhed. Henset til, at den sagsøgte medlemsstat i sine indlæg bl.a. kan påberåbe sig alle de anbringender, den råder over, til sikring af sit forsvar, giver den sagsøgte medlemsstats indlæg Domstolen de oplysninger, som denne skal træffe sin retsafgørelse på grundlag af.

Til trods for det forhold, at disse indlæg indgår i retsinstansernes judicielle virksomhed, er de indlæg, som en medlemsstat udarbejder i forbindelse med en traktatkrænkelsesprocedure, ikke i videre udstrækning end Kommissionens indlæg omfattet af den undtagelse fra retten til aktindsigt, der for så vidt angår Domstolens judicielle virksomhed er indført ved artikel 15, stk. 3, fjerde afsnit, TEUF. Ud over den omstændighed, at de indlæg, der er udarbejdet af en medlemsstat med henblik på en retslig procedure, har særlige karakteristika til fælles, kræver hverken artikel 15, stk. 3, fjerde afsnit, TEUF eller den omstændighed, at disse indlæg hidrører fra forskellige ophavsmænd, eller arten af disse indlæg, at der med henblik på afgørelsen af, om de er omfattet af retten til aktindsigt, sondres mellem de indlæg, der hidrører fra Kommissionen, og dem, der hidrører fra en medlemsstat. Det følger heraf, at artikel 15, stk. 3, fjerde afsnit, TEUF ikke skal fortolkes således, at denne bestemmelse for så vidt angår aktindsigt i indlæg, der er udarbejdet af en institution med henblik på en retslig procedure, fastsætter en ophavsmandsregel, hvorefter det kræves, at der sondres mellem de indlæg, der er udarbejdet af en institution med henblik på en retslig procedure, og dem, der er udarbejdet af en medlemsstat inden for rammerne af den retslige fase af en traktatkrænkelsesprocedure.

Derimod skal der sondres mellem dels undtagelsen i henhold til artikel 15, stk. 3, fjerde afsnit, TEUF af Domstolens judicielle virksomhed fra retten til aktindsigt, dels de indlæg, der er udarbejdet med henblik på en sådan procedure, hvilke indlæg, selv om de indgår i den nævnte judicielle virksomhed, dog ikke er omfattet af den undtagelse, der er indført med den nævnte bestemmelse, men tværtimod er underlagt retten til aktindsigt. Følgelig er artikel 15, stk. 3, fjerde afsnit, TEUF ikke til hinder for, at de indlæg, der er indgivet af en medlemsstat i forbindelse med en retslig procedure, omfattes af anvendelsesområdet for forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, så længe betingelserne for anvendelse af denne forordning imidlertid er opfyldt og med forbehold for anvendelse i givet fald af en af undtagelserne i den nævnte forordnings artikel 4 og muligheden for som fastsat i denne bestemmelses stk. 5, at den berørte medlemsstat kan anmode den pågældende institution om ikke at give aktindsigt i dens indlæg.

(jf. præmis 72, 73 og 79-83)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 118-120)